Familie

Igår besøgte jeg min søster og mand og deres dejlige datter Alma. Hvorfor ser vi ikke hinanden oftere? Hvorfor har vi alle bare så travlt med alt muligt, som regel ret ligegyldigt, hele tiden. Brendan og jeg er blevet bedre til at barbere alt muligt uvigtig fra, men det er langt fra bedre til god – og det arbejder vi så stadigt på. Og grunden til at vi konstant arbejder på det er, at vi ofte sidder med en følelse af, at det vi virkeligt holder af at gøre, gør vi alt for lidt. Et super eksempel er et besøg hos min søster.

Hvor var det fedt at se alle tiders 4 dejligste unger sammen. Der var et vivar af legetøj, snotnæser, glade ansigter og grin. Livet er sgu herligt og jeg bliver så glad, når jeg ser dem alle sammen. Det er da vigtigt at vi tager os tid til at være sammen som familie, det er da en grundlæggende og vigtig værdi, som jeg ønsker at videregive til min børn. Når vi engang bliver rige (eller bare har mindre gæld og to indkomster) skal vi også se familien fra Canada mere.

Sædvanen tro, havde jeg Canonella med mig. Jeg forlader stort set aldrig huset uden mit kamera, jeg føler mig nøgen og uforberedt hvis jeg gør. Så her kommer nogle små glimt af de 4 mest fantastiske unger på planeten. Jeg elsker den mere fotojournalistiske tilgang til børnefotografering, det er det mit hjerte i virkeligheden banker for og det er de billeder som jeg er stolte af, og som betyder virkeligt  meget for mig. Her er der små øjeblikke stjålet og frosset til stilstand, som vi kan hive frem i mange år fremover. Disse øjeblikke skete virkeligt, de var ikke iscenesat eller specielt planlagt til anledningen og billederne reflekterer virkelige minder – ikke en drøm om hvordan de kunne have været.

IMG_7575web

IMG_7550web

IMG_7534web

IMG_7547web

IMG_7532web

Jeg var så optaget af at observere vores unger, at jeg glemte min søster og hendes mand. Det er en ommer Moster Kris.

I går havde vi et semi positivt gennembrud på vuggestue fronten. Liv var der en time uden mor. Hun havde været ked af det, men ikke utrøstelig og i det øjeblik jeg trådte ind, var hun ikke fuldstændigt opløst i tårer. Åh jeg håber det rykker i næste uge, for jeg kan slet ikke holde tanken ud om at min lille pige skal være der så mange timer om dagen og være så ked af det. igår da hun var blevet puttet, vågnede hun pludseligt og var helt utrøstelig. Hun klamrede sig til mig som om hun aldrig har tænkt sig at give slip. Jeg er overbevist om, at hun er bange for at jeg forsvinder og disse dage bruges på at forsøge at vise hende, at jeg er her, også når hun ikke kan se mig, Men hold kæft hvor er det hårdt.

Lige om lidt vil jeg svinge støvsugeren, hope bad og så vil jeg pakke mine børn sammen og drage afsted til Rømø. Solen skinner og jeg har en uges frihed tilbage der skal nydes. Det arbejde jeg har med forretningen og slyngebarn må vente, det snupper jeg i aften.

det går for hurtigt langsomt

Åh jeg synes bare ikke vi kommer nogen vegne. Liv er bare ikke vild med vuggestue konceptet, slet slet ikke. Nu har vi været i gang i 1 1/2 uge og hun græder stadig panisk bare jeg går et par meter fra hende for at hente et stykke papir. Jeg kan slet ikke holde tanken ud om, at hun snart skal være der i vuggestuen med larm og gråd og fremmede voksne og ingen mor. Min lille baby græder så hjerteskærende når jeg så meget som bare vender ryggen til hende og det er jo nu, at hun har brug for, at jeg viser at jeg er der for hende. Vi har nu de sidste to dage forsøgt med  at jeg lægger hende til at sove og så kører hjem og når hun vågner, ringer de efter mig og jeg kommer – med det samme. Idag var der måske en lille bedring at spore. Hun legede en smule på gulvet selv og stod et øjeblik ved vinduet sammen med en af den andre børn. Da hun så på et tidspunkt blev skubbet til af et barn, var det slut med at være modig. Da jeg kom og hentede hende idag blev jeg heldigvis ikke mødt af den vildeste gråd, men i det øjeblik hun så mig, blev hun helt panisk og hun klamrede sig til mig. Her til aften har hun nusset og villet ligge helt oppe i ansigtet på mig, det er ikke normalt hendes stil. Hele natten igennem ligger vi arm i arm – som vi altid har gjort det og jeg forsøger på bedste måde at formidle, at jeg stadig er her og stadig vil hende – men jeg tror ikke hun forstår det. Hvordan hulen forklarer man til så lille en trold, at mor ikke gør det fordi hun vil men fordi hun skal. At hvis jeg havde et valg, så var der no way at jeg ville efterlade hende hos andre endnu og at jeg stadig håber på at vinde en lotto præmie stor nok til, at jeg kan blive hjemme længere. De store unger ser heller ikke frem til at deres mor igen skal arbejde. De nyder de mere rolige morgener og at vi kan være lidt spontane fra tid til anden men nu skal vi igen til at bruge morgen SFO og have lange tvunge dage. Arggggghhh. Jeg bliver depri af det her.

Idag har hun været hjemme, hun var sløj til morgen og Brendan og jeg (og det var faktisk hans forslag) besluttede at hun var bedst tjent med at blive hjemme. Hun har egenligt haft det ok og har været helt anderledes glad og tryg, end de dage hvor hun har været i vuggestuen. Her til aften virkede det som om hun fik feber – det duer ikke, vi har ikke tid til sygdom lige her midt i opstartsfasen, så jeg håber hun har det bedre imorgen.

Idag har jeg taget nogle billeder af Liv der reflekterer både min stil og mit humør. Jeg elsker det lidt dybere udtryk som jeg bruger meget i mine egen personlige billeder. De er bestemt ikke for alle, men her hjemme er vi fan af den stil – min stil 😉

IMG_7517editweb

IMG_7515editweb

IMG_7516editweb

IMG_7518web

På et mere humoristisk plan, så har aftenens putning budt på babygylp blandet med leverpostej i kavalergangen og minutter efter det, sendt min lækre lille baby er giga grøn snotter lige i fjæset på mig. Åh yeah…  og så blev jeg bidt 7 gange. De der tre tænder hun får foroven, skal man åbenbart lige have styr på hvad kan bruges til. De skal ikke bruges på mig.

Kære Skat

Hvorfor har det indtil nu taget 3 hele uger for mig at modtage mit Cvr. nummer? Jeg har netop kigget i postkassen igen og der var stadigt intet. Betyder det så, at jeg ikke behøver at aflægge momsregnskab til tiden og at sidste år restskat, kan betales når jeg finder det bekvemt? Sikkert ikke, vel?!

Jeg har haft hæsblæsende travlt de sidste par dage.Jeg har redigeret billeder som aldrig før og kan snart se en ende på det. Mangler ganske få endnu og satser på at de bliver klaret søndag. Idag har været lidt af en afskrivning, jeg har ikke fået lavet så meget, til gengæld er jeg blevet klippet og  jeg vejer nu omtrent 800 gram mindre end imorges 🙂 Jeg føler mig helt forårsfrisk eller næsten…. Billeder blev der ikke redigeret mange af idag men til gengæld er jeg gået i gang med at tackle reklamer på slyngebarn – og det er ikke sådan lige til efter 6 mdr. stilstand. Men jeg komme snart i bund og får i processen sat Brendan i det, for det bliver jo hans ansvarsområde fra nu af. Verbale tæsk dem tager jeg så stadigt, men jeg er jo vant til dem;) Igår fik jeg klaret møde med revisor, alle bank anliggender er af vejen og  har opdateret booking siden med kontonummer som booking beløbet kan og skal indbetales på. Cvr. nummer kommer, jeg må have fat i min kære skat på mandag. Imorgen skal jeg bage kage, chokoladekage. Imorgen skal jeg også have besøg og det glæder jeg mig til. En rigtig god veninde og arbejdskollega og dennes kæreste kommer og det er bare alt alt for lang tid siden vi sidst sås, så det skal nydes i fulde drag. Så må arbejdet altså vente lidt – og det kan det sagtens.

Idag bestod Brendan endnu en eksamen. Jeg er så stolt af ham og jeg synes det er så sejt og ekstra sejt fordi han ikke er dansker. Min mand er way cool 🙂

Min søn, min lille baby dreng på 5 somre havde sin sidste børnehave dag idag. Puha, det er godt nok en svær en at sluge for hans moder. Jeg er slet ikke klar til det her med to skolebørn, jeg er sgu hverken gammel eller moden eller voksen nok til at have to skolebørn? Skal man ikke være sådan rigtig voksen for at kunne håndtere det? Sønnich kom i dagens anledning hjem med et gække brev. I brevet stod der, med varierende størrelse bogstaver, men ganske læseligt : mit navn det står med prikker, pas på det ikke stikker. Jamen jøsses, ikke et øje var tørt. Ingen tvivl om at han selv havde forfattet det, er det ikke vildt? Og så viste han mig sin lektie bog, hvor han så sirligt som han formår, havde løst alle de stillede opgaver. Stoltheden lyste ud af øjnene på ham, de kære unge. Jeg kommer nu til at savne børnehaven og er glad for, at vi om to år igen skal have fornøjelsen af Danmarks bedste børnehave. Indtil da må vi se om Hovborg vuggestue kan leve op til Sct. Georggårdens vuggestue i Høje Taastrup, som vi har været så skæppe glade for og altid følte os tryg ved. Mon ikke vi også bliver glade for den her? Vi går ind i det (lidt bedrøvede over en for tidlig endt barsel) med positivt sind og det er aldrig en dårlig start. Godt begyndt er halvt færdigt.

Jeg fik en ide idag, en ide som jeg håber jeg kan finde tid til. Jeg kunne godt tænke mig at lave en : sådan tager du selv gode billeder af dit barn guide. Jeg besvarer allerede nu mange spørgsmål om kamera ( og jeg ved intet om snapshot modellerne, så mit gæt er så godt som dit) og om lys, flash, baggrund etc. Jeg gad godt lave en lille” how to” guide, som jeg kunne lægge ud på bloggen her. Man kommer vildt langt ved lige at tænke 1 minut ekstra over hvad det er man vil vise med billedet og ved lige at tænke over, hvor man tager det. Jeg tror jeg vil skrive nogle fif ned, så folk selv kan tage nogle gode børnebilleder, stadigt snaps med gennemtænkte snaps. Så stik mig lige nogle flere børne fri timer og nogle flere fridage og så kommer det. Nej , det skal nok komme, det bliver nok bare ikke imorgen.

Igår kunne jeg melde alt udsolgt i april, maj og juni og nu tilføjer jeg så, at det også er udsolgt juli og næsten i august. Det er vildt og overvældende men jeg glæder mig helt vildt til at skulle tage billeder af alle de her unger – det bliver så dejligt.

Her kommer lige et gennemtænkt snapshot, taget af min mand.

IMG_6351

Og så blev det da endeligt forår og også om det, havde den kære Piet Hein noget klogt at sige.

THE MIRACLE OF SPRING

We glibly talk
of nature’s laws
but do thing have
a natural cause?

Black earth turned into
yellow crocus
is undiluted
hocus-pocus.

Skoledreng,vuggestue baby og gækkebrev

Det går alt alt for hurtigt og jeg kan slet ikke ha det. Min lille baby dreng skal i skole til sommer og flytter over i før skole ordning pr. 1/4 – og jeg er slet ikke klar til det. Vi fik omkring jul en udsættelse på beslutningen om, hvorvidt Sønnich skulle i skole eller ej. Drengen er kvik, det hersker der ingen tvivl om, men modenheden kan være so so i perioder. De par måneder vi har haft til at overveje situationen i, har virkeligt rykket for Sønnich og nu mener både børnehaven og vi selv, at det ville være synd om ikke han også skulle i skole. Tanken om at alle Sønnichs venner skal afsted og ikke ham, har i lang tid bekymret mig men det har været svært at finde ud af, hvordan det aspekt skal vægtes overfor manglende modenhed. Nu er beslutningen taget og det giver os alle en god mavefornemmelse, så jeg tror det er den rigtige beslutning. Så snart er min baby skoleelev. Vildt!!!

Liv har fået vuggestueplads pr. 12/4 og det nærmer sig med hastige skridt. Jeg er helt dårlig ved tanken om, at hun ikke længere bare skal være hjemme sammen med mor. Jeg synes hun er alt alt for lille til at skulle passe rigtigt mange timer hjemmefra hver dag og guderne skal vide, at havde jeg råd, blev det heller ikke sådan.Vuggestuen har vi et godt indtryk af, det er ikke det, men intet sted er som hjemme og børn i den alder har ikke noget behov for at komme ud blandt andre, så det er kun økonomi der styrer den beslutning og den er i 100% modstrid med hvad mit hjerte siger 🙁

Iben ringede idag til Bedstemor for at fortælle, at det var hende der havde sendt et gækkebrev til Bedstemor og Bedstefar – som ikke havde gættet det var fra Iben. Iben har snydt dem, hun er nemlig snu. I stedet for at skriver Bedstemor og Bedstefar på konvolutten men brugt deres rigtige navne. Iben har ventet på den her dag og hun har næsten hver dag spurgt mig, om jeg troede at Bedstemor ville gætte hvem der havde sendt gækkebrevet. Jeg kunne jo så kun berolige hende med, at Bedstemor ikke havde sagt et ord om, at hun troede det var Iben. At se Iben afsløre sandheden overfor min mor over i telefonen var guld værd. Hun smilede som en flækket træsko og måtte krydse benene, bare for ikke at komme til at tisse i bukserne over spændingen. Iben det søde barn sagde bagefter, at hun troede at Sønnich også fik et påskeæg selvom han ikke har sendt et gækkebrev og at hun synes det er ok – for han kan jo ikke finde ud af at lave et gækkebrev eller skrive endnu.

Idag havde jeg besøg af Silke og hendes forældres. Silkes far er en ivrig fotograf, så lidt præstationsangst var der 😉 Silke er en meget bestemt lille dame, på den fede måde. Hendes ansigtsudtryk skifter hele tiden og hun har det største og smukkeste store blå øjne og de gladeste ansigtsudtryk. Så håber jeg at Silkes mor og far kan lide de to billeder det indtil nu er blevet til.

IMG_6073bw1web

IMG_6110edit copyweb

De næste 8 dage har jeg ingen aftaler om fotografering, så hver dag bliver intensiv redigering. Jeg skulle meget gerne være i bund når jeg når 1/4.

April er helt booket ud og jeg kan ikke tage flere ind. Maj måned ser ud til at være booket ud, så jeg har først ledige tider i juni
måned. Jeg glæder mig til forår og sommer og udendørs fotografering – det bliver fantastisk.