Mors dag

Jeg elsker mors dag. Jeg har altid elsket mors dag. Allerede før mit første barn var født, fik jeg en mors dags gave af Brendan. Det var en Nokia telefon. Jeg fik telefonen fordi jeg få måneder efter skulle være mor og Brendan, som dengang arbejdede om natten, ville være sikker på, at vi altid kunne få fat i hinanden. Det var i maj 2002.

Nu er mit førstefødte barn voksent, men jeg elsker stadig mors dag. Ikke fordi jeg ikke føler mig værdsat alle de andre dage, bare fordi det herhjemme er en dag, hvor man bliver ekstra forkælet – og helt ærligt, hvem elsker ikke det?

Jeg er mor og jeg er fotograf. Det betyder at der næsten ingen billeder er af mig.Af  alle de mange tusindevis af billeder vi har, er en brøkdel af billederne af mig. De fleste af dem har jeg selv taget med en telefon. Det samme gør sig gældende i langt de fleste familier. Mor er der meget få billeder af. Mor er nemlig som oftest den, der husker at hive mobilen eller kameraet frem, når der skal fejres fødelsedag. Så sidder lille Kaja der, glad som en sol, og åbner gaver sammen med far. Eller mor tager billeder, mens lille Alfred lærer at cykle, med far rendende ved siden af. Mor er næsten aldrig med og jeg syntes simplethen det er så trist. Både for mig og de andre mødre. Som mor vil jeg også gerne, at min børn og børnebørne engang om mange år, kan tage et billede frem og tale om det minde der er knyttet hertil. Jeg ville have ønsket at der var mange flere billeder af mig og mine unger, også i helt mondæne hverdags situationer. Jeg var her også – og det var moderen i din familie også. Og jeg tør garantere for, at alle syntes mor er vigtig, mor har en vigtig rolle. 

Så få nu taget de billeder. Dine unger er ligeglad med om makeuppen sad lige i skabet. De er ligeglad med om dit bmi er 35 eller 21. De er ligeglade med, at du ikke ser ud som en på forsiden at Femina. For dem er du mor og et billede af en som de holder uendeligt meget af, alt det andet er underordnet. Stik nu kameraet til en anden, far, en veninde, et af de større børn. Lad børnene få hver deres tur. Brug timeren. Gør det nu bare. De eneste billeder man fortryder, er dem der aldrig blev taget. 

Og hvis du tænker” ja nu er det på tide, at jeg er med på nogle billeder”, så ønsk dig en fotografering til mors dag. 

Jeg kører et mors dags tilbud til 799 kr. Du får fotografering og et 18×24 cm til prisen og skulle du ønske flere billeder fra dagen, kan de tilkøbes. Hvis du ønsker dig et gavekort, skal det købes senest den 8/5 2021. Og ellers kan du sende din mand herind på bloggen eller min hjemmeside https://kristinadaley.dk/mors-dag og få ham til at bestille en fotografering. Der er særlige datoer sat af, så vent ikke for længe. 

 

Og ja, bare for en god ordens skyld, så lidt af mine selfies med mine unger. Billeder som disse udgør ca. 90% af billederne af mig og mine unger. 

Gruk

I dag måtte jeg overgive mig og lægge mig syg. Jeg har været on and off dårlig siden lørdag men i dag var der ikke noget at gøre. Jeg var til et spændende møde i ministeriet for sundhed og forebyggelse ( jeps sådan hedder det pt.) i går og havde haft det en anelse skummelt om formiddagen men lige omkring hvor mødet startede, fik jeg det elendigt. Det var klokken 13. Jeg var hjemme igen klokken ca. 19.45 hvor jeg havde det vildt dårligt. Hovedpine, rysteture, hosteanfald, øm hals og en overdosis selvmedlidenhed. Jeg gik tidligt i seng i håbet om at jeg så ville vågne op og have det bedre, men jeg fik kun begrænset søvn.
Liv er stadig inde i en ” den eneste der duer er mor” fase og det betyder at hun kun kan sove, når vi holder hånd. Det kan være skide irriterende nogen gange, for det er ikke altid let at komme til at ligge behageligt på den måde. I går nød jeg det bare, sov kunne jeg alligevel ikke.
Jeg fik Liv i vuggestuen her til morgen og så var der dømt sofa og tæpper.
I mellemtiden var der kommet post til mig, tre gruk bøger af Piet Hein. Jeg er jo kæmpe Piet Hein fan og han kan findes her rundt på bloggen i forskellige gruk. Så når jeg kunne holde det ud med hovedet, fik jeg læst næsten hele den første bog.

Gruk

Jeg elsker Piet Heins gruk og faldt over det, der passede perfekt på idag.

Jeg er så forpint, forkølet og besværet
og det er så synd og så trist,
og jeg er så syg som ingen har været-
siden jeg var det sidst.
 
Og jeg ligger i sengen og tænker kun på
at jeg har det så vedderstyggeligt,og er så elendig og mishandlet,åh!
og det er i grunden så hyggeligt.
 
 

Og i den første time efter panodil, gik det faktisk ok – men så var hovedpinen der igen. Frygter lidt om jeg igen har raget noget bihule halløj til mig.

Da klokken blev 15, skulle jeg hente Liv. Den friske luft var egenligt ok og jeg nåede at snige mig ind og stå og betragte hende, midt en gruppe leg. Liv var hunden der skulle finde kødbenet. Og de var blevet malet så smukt i vuggestuen, både børn og voksne. Det er så festligt og dejligt. Lige før vi går ud og finder tøj frem, læner Liv sig helt kærligt ind til den ene pædagog og det gør mig så glad. Når nu det ikke kan være anderledes og jeg bliver nødt til at aflevere hende mange timer hver dag, så er det rart og betryggende at jeg ved, at hun er et godt sted med nogle knalddygtige og meget omsorgsfulde og dejlige ansatte.
Og Liv var så fin.

Liv_1februar2012

Og så så Liv pludseligt det, som en del unger efterhånden har set – nemlig lukke mekanismen i mit 50 mm objektiv.

Liv_2februar

Nu håber jeg bare at natten giver mig bedring, for jeg har faktisk ret beset slet ikke hverken tid eller lyst til at være syg. Jeg har tonsvis af ting på skrivebordet og op til flere deadlines på arbejdet, så jeg sætter min lid til panodil og en god nattesøvn.

I marts måned kører jeg et tilbud med billig fotografering.

Du får en halv times fotografering for kun 200 kr. den 18 marts.

Tiderne ligger i tidsrummet fra 12 til 16.

Du får valget imellem 3 redigerede billeder efterfølgende, som sælges til normal listepris.
Der vil være et specielt tilbud ved køb af mere end en forstørrelse i 30x40cm eller større.
Første kopi til normal pris, efterfølgende med 20% rabat. Gælder kun almindelig print.

Fotografering foregår kun på denne ene udmeldte dato i marts.

Jeg booker tiderne efter først til mølle princippet, så vent ikke med at booke hvis du ønsker et bestemt tidsrum.

Er du interesseret i tilbuddet, send en mail til kristina.daley@gmail.com

Er du ikke bekendt med mit arbejde, så smut forbi min hjemmeside og tag et kig

www.kristinadaley.dk

Redigerer så der står gnister omkring mig

Jeg gør hvad jeg kan for at indhente tabt tid og hvis jeg selv skal sige det, går det faktisk ret godt. Lidt selvfed må man vel have lov at være. Det gør det selvfølgeligt meget lettere, at vi lige nu kun har 1 ud af tre børn hjemme – det er en sand dans på roser. Vildt at vi engang havde så meget tid. Jeg går nu nok ikke hen og blive forfalden til ideen om mindre børn, synes faktisk på mange måder tre er lettere og en hel del sjovere.

Mens jeg sidder her og redigerer billeder af tre super dejlige børn, falder jeg lige over et billede, som jeg bare synes er dejligt.
Har jeg ikke ret?

Portræt_Esther2

Det er billeder som dette der gør, at jeg elsker on location opgaver.

Nu håber jeg snart at kunne fremvise dette galleri, jeg knokler på det og det er lige om hjørnet. Lige om lidt er det fredag og jeg har ferie. Jeg har lige en dejlig opgave på lørdag og en trash the dress i næste weekend – men ferie er det og jeg glæder mig.

Som det ser ud nu, er der en enkelt tid tilbage af mit sensommer tilbud, så skynd dig at snuppe den.
Der er tider at få i august/september/oktober til on location – dog er august temmelig begrænset efterhånden. Husk også at tjekke www.trashthedress.dk hen over sommeren, der vil komme to TTD fotosessioner der vil blive fremvist og priser og betingelser vil blive opdateret.