Skoledreng,vuggestue baby og gækkebrev

Det går alt alt for hurtigt og jeg kan slet ikke ha det. Min lille baby dreng skal i skole til sommer og flytter over i før skole ordning pr. 1/4 – og jeg er slet ikke klar til det. Vi fik omkring jul en udsættelse på beslutningen om, hvorvidt Sønnich skulle i skole eller ej. Drengen er kvik, det hersker der ingen tvivl om, men modenheden kan være so so i perioder. De par måneder vi har haft til at overveje situationen i, har virkeligt rykket for Sønnich og nu mener både børnehaven og vi selv, at det ville være synd om ikke han også skulle i skole. Tanken om at alle Sønnichs venner skal afsted og ikke ham, har i lang tid bekymret mig men det har været svært at finde ud af, hvordan det aspekt skal vægtes overfor manglende modenhed. Nu er beslutningen taget og det giver os alle en god mavefornemmelse, så jeg tror det er den rigtige beslutning. Så snart er min baby skoleelev. Vildt!!!

Liv har fået vuggestueplads pr. 12/4 og det nærmer sig med hastige skridt. Jeg er helt dårlig ved tanken om, at hun ikke længere bare skal være hjemme sammen med mor. Jeg synes hun er alt alt for lille til at skulle passe rigtigt mange timer hjemmefra hver dag og guderne skal vide, at havde jeg råd, blev det heller ikke sådan.Vuggestuen har vi et godt indtryk af, det er ikke det, men intet sted er som hjemme og børn i den alder har ikke noget behov for at komme ud blandt andre, så det er kun økonomi der styrer den beslutning og den er i 100% modstrid med hvad mit hjerte siger 🙁

Iben ringede idag til Bedstemor for at fortælle, at det var hende der havde sendt et gækkebrev til Bedstemor og Bedstefar – som ikke havde gættet det var fra Iben. Iben har snydt dem, hun er nemlig snu. I stedet for at skriver Bedstemor og Bedstefar på konvolutten men brugt deres rigtige navne. Iben har ventet på den her dag og hun har næsten hver dag spurgt mig, om jeg troede at Bedstemor ville gætte hvem der havde sendt gækkebrevet. Jeg kunne jo så kun berolige hende med, at Bedstemor ikke havde sagt et ord om, at hun troede det var Iben. At se Iben afsløre sandheden overfor min mor over i telefonen var guld værd. Hun smilede som en flækket træsko og måtte krydse benene, bare for ikke at komme til at tisse i bukserne over spændingen. Iben det søde barn sagde bagefter, at hun troede at Sønnich også fik et påskeæg selvom han ikke har sendt et gækkebrev og at hun synes det er ok – for han kan jo ikke finde ud af at lave et gækkebrev eller skrive endnu.

Idag havde jeg besøg af Silke og hendes forældres. Silkes far er en ivrig fotograf, så lidt præstationsangst var der 😉 Silke er en meget bestemt lille dame, på den fede måde. Hendes ansigtsudtryk skifter hele tiden og hun har det største og smukkeste store blå øjne og de gladeste ansigtsudtryk. Så håber jeg at Silkes mor og far kan lide de to billeder det indtil nu er blevet til.

IMG_6073bw1web

IMG_6110edit copyweb

De næste 8 dage har jeg ingen aftaler om fotografering, så hver dag bliver intensiv redigering. Jeg skulle meget gerne være i bund når jeg når 1/4.

April er helt booket ud og jeg kan ikke tage flere ind. Maj måned ser ud til at være booket ud, så jeg har først ledige tider i juni
måned. Jeg glæder mig til forår og sommer og udendørs fotografering – det bliver fantastisk.

Tid – en underlig størrelse.

Altså jeg er jo stadig på barsel – lidt endnu, og jeg elsker det. Jeg elsker at bruge dagen sammen med min baby, som nu er stor og fuld af narrestreger. Jeg elsker at kunne sende de to store afsted sent til inst. og hente dem tidligt og at jeg ikke er klar til at skvatte om på sofaen klokken 20. Jeg elsker at være hjemme i de lyse dags timer og have tid til at se, at foråret nu langt om længe er på vej. Jeg savner foråret og alligevel gruer jeg for det, for det betyder at jeg skal på arbejde igen. For at minde mig om den her sidste tid hjemme med Liv, har jeg givet mig selv et projekt. Jeg har lovet mig selv at tage billeder af Liv i hverdagssituationer, hver dag. Liv uncut so to speak.  Liv har taget et kvante spring i sin udvikling de sidste par dage, hun har så mange flotte lyde og hun både traller og siger som en sørøver, hun kravler rundt og opdager verden og får sig nogle knubs på den konto. Igår kravlede hun op på støvesugeren, som jo startede og hun blev så bange. Og hvad er min første tanke? S**t hvorfor havde jeg ikke kameraet i hånden lige der – selvfølgeligt kort efterfulgt af tanken om, at hun skal trøstes oven på den oplevelse.

Her er et billede før hun blev uvenner med støvsugeren.

IMG_4897web

I de sidste par dage har jeg skruet gevaldigt ned på internet tiden, for at frigive tid og energi til andet og mere vigtige ting og sager. De betød så at min store dejlige datter og jeg, brugte en dag på at sminke hinanden. Det var Ibens første møde med sminke og hun synes det var fantastisk skægt at blive sminket og også at sminke mig.

IMG_4889

IMG_4884

Når jeg ser på de her billeder, føler jeg for alvor at de sidste 7 år er gået, næsten uden at jeg har opdaget det.

Når jeg nu alligevel er ved Iben, så skal denne tegning også vises. Tegningen kom Iben og hængte op overfor sengen i gæsteværelset hvor syge Liv og jeg lå. Liv og jeg måtte flygte fra vores seng i soveværelset, fordi den lille sveske havde kastet op over det hele. Brendan var så sød at tage sig af sengen og vasketøjet og lod syg Liv og træt mor daffe i seng nedenunder. Iben synes det var så synd for os at vi ikke havde det godt og derfor lavede hun hurtigt den her tegning til os og satte en fin blomster ramme på, så vi havde noget smukt at kigge på. Man kan dælme da ikke andet end at elske den unge. Tegningen hænger der endnu og jeg tror ikke den skal flyttes foreløbigt.

For at komme tilbage til mit lille projekt, så har jeg brugt de første dage i marts på at forevige Liv uncut. Her er hun så, med hendes mest sete ansigtsudtryk og sådan som jeg ved, at jeg vil huske hende når hun ikke længere er en baby. Jeg elsker de børnebilleder af Sønnich og Iben, hvor man bliver kastet tilbage i tiden fordi et særligt udtryk minder en om, hvordan de var på et bestemt tidspunkt. Liv har en helt speciel måde at kigge på mig, især når jeg har kameraet i mine hænder.

IMG_4961web

IMG_4962web

Gad vide hvilke tanker der gemmer sig bag det smukke ansigt og de kloge øjne?

Og endeligt, så er min beslutning om mindre internet tid ikke kun en egen beslutning. Mit lille kravle monster holder mig temmelig beskæftiget hele dagen. Da hun så tilmed har besluttet at søvn er noget for gamle mennesker, har jeg efterhånden så lidt tid i løbet af dagen, at jeg intet når.På trods af saboterende kralve baby, elevartormave, diverse skole og sfo arrangementer har jeg dog formået at få en del af min fotosessioner redigeret og sendt afsted. Så selv om det måske føles som om jeg aldrigt bliver færdig, så lover jeg at det sker snarest.

IMG_4939

IMG_4873

Ugens motto for mig er blevet : by failing to prepare you prepare to fail.