Søndag i februar

Dejligt og bidende koldt. Fantastisk selskab, glade unger, gløg og boller. Tror ikke den dag kunne have været mere perfekt!

Vintercollage

Og så lidt misundelse. Se det her smukke lys Line og Allan har i deres hjem.

Livlight

Og sidst men ikke mindst, en fantastisk flok hjorte – af den helt vilde slags.

hjorte
Fik jeg sagt det var en perfekt dag?

Hvis ikke klokken var så mange

Så ville jeg nok blogge om min dejlige dag med Liv. Vores fridag. Men jeg fryser, jeg er træt og det fryser 15 grader udenfor.
Så istedet vil jeg lægge nogle perfeke uperfekte billeder på bloggen, som Liv og jeg tog i dag. Skulle teste noget og da jeg senere skulle tømme kameraet, kunne jeg ikke stå for dem, vores test billeder. Billederne gør mig glad, med alle deres fejl og mangler. Hun er min dejlige unge, med skønne øjne, gavtyve smil og vi har haft en dejlig fridag sammen. Det skal huskes.

Livcollage

Jeg er blevet meget bedre til at sende en pytmand efter ” ikke perfekt korrekte billeder” af egne unger. Det er minderne der er vigtige for mig og de er heller ikke altid perfekte.

Efter MGP

Kæft hvor var det hyggeligt igår. Jeg gider normalt ikke se det, men ungerne ville virkeligt gerne og så kunne det jo ikke være anderledes.

Vi indfandt os alle 4 (daddy var ude at buldre), nyvaskede og i nattøj. Der var chips og slik og Liv fik danset til samtlige sange.

En af vore favoritter vandt! Jo jo, det blev først statisktik , hvor der var ratings som minus, god, meget god og mega god. Vi brugte alle ret lang tid på at være forvirrede over at sang nummer 2 manglende. Det er da sært.

Og til allersidst, efter at jeg mere end en gang måtte hæve stemmen, sov vi alle i soveværelset. Jeg vågnede et par gange i løbet af natten og når alle tre er lige der i samme rum, lytter jeg bare til dem, med deres sove lyde og vejrtrækning.

Livogbedstefar_januar2012

Efter MGP · · 22. Jan 2012 · 21:41 · Uncategorized, , · No comments