Archive

Vanilje the

En af de få små luksus nydelser i hverdagen er vanilje the.

Jeg har siddet i sofaen og set på snefnug der faldt ned, set møg tv og drukket vanilje the.
Det er faktisk ret kedeligt at være syg og ret så stressende også. Tror jeg ender med at måtte arbejde en del timer i weekenden, for næste uge har jeg adskillige deadlines og ugen efter, har jeg ferie. Det er så åndsvagt at man ender med at have det dårligt over at have det dårligt. Og bare fordi jeg er et fjols af første rang, så havde jeg det tilmed dårligt over at sende Liv i vuggestuen. Fjollet I know, for jeg er jo ikke til en dyt når jeg har det sådan her og har brug for at sove og hvile og spise panodiler, og ikke servicere en meget bestemmende 2 årig. Jeg ved det godt, alligevel får jeg dårlig samvittighed. Så nu har jeg det dårligt sådan fysisk, dårligt over at komme bagud på arbejde og dårligt over at Liv skal i vuggestuen (som hun iøvrigt elsker)

Og så kom jeg i tanke om denne her, fundet på pinterest.

breathe

Jeg elsker pinterest. Jeg elsker at bruge tid på at kigge på ting der inspirerer mig,ting der er smukke, ting som jeg ønsker mig, ting som gør mig glad. Jeg elsker at Pinterest holder styr på min inspiration, jeg skal intet gøre andet end at klikke og skal jeg bruge det igen ved lejlighed, skal jeg også bare klikke. Ikke noget med at gemme bogmærker og små lapper papir- som alligevel altid bliver væk for mig.
Hvis energien kommer tilbage til mig, er et af mine projekter for weekenden at få ryddet op i studiet, luftet ud, støvsuget, organiseret.
Mit mål for 2012 er at være med mht. regnskab og alt det andet kedelige, som jo desværre følger lige i hælende på det at være momsregistret.

Lige nu skal jeg drikke vanilje the ud af mit hyggekrus i tøsefarver og trække vejret, intet andet.

Glemsomhed

Bertha2

Ahh men, sikke da en l***e dag.
Kom alt for sent op. Faldt i øvrigt alt for sent i søvn fordi jeg lå og tænkte over noget vigtigt, som jeg ikke kan huske hvad var.
Skynde på unger hele morgenen, på den lede måde som ikke gør noget godt for nogen af os. Kom nu i gang! Få nu børstet de tænder! Der er ikke mere tid til mere morgenmad! Få nu for filan de støvler på og 133 andre varianter over samme tema.
Mor og daddy løber i rundkreds for at få sig selv gjort klar. Få morgenmad og kaffe. Børste tænder, fordele madpakker og slynge kommandoer ud i luften om at de skal gøre det ene eller det andet eller IKKE gøre det ene eller andet. Kys , kys og kys, seeees og ud af døren.
Børnesæder skal byttes om, og da bilen endelig startes, køre den på dampe. Jamen det kan jo ikke være anderledes.
Bilen tankes og så på arbejde. Et eller andet sted imellem Lindknud og Vejle, får jeg så et opkald fra en stresset og ked Iben.
”Mor, det er altså i dag der er åben hus på skolen og ikke i morgen”.
S**t og F**k og L**t !!!! og andre bandeord kører inde i hovedet på mig.
”Mor kommer der så ingen til os”?
Heldigvis ringer klokken i baggrunden og Iben må til time og jeg speeddialer min mor i samme øjeblik Iben har lagt røret på.
Og min mor er en engel – igen!
”jeg spiser lige lidt morgenmad,tager et hurtigt bad og så kører jeg fra Rømø”.
Resten af turen går på til dels at syde over mig selv over at have lavet ged i den og dels drømme om weekend og lotto millioner og fri resten af livet.

Og jeg har brugt store dele af formiddagen på at sidde og glo ud i det mørke triste vintervejr og spekulere over, hvorfor det er så svært at få det hele til at hænge sammen, hvorfor min hjerne åbenbart ikke vil huske på ting, som jeg faktisk synes er rigtigt vigtige. Jeg har atter i dag udråbt mig selv som ugens underskudsmor. Kæft hvor er jeg træt af den titel.

Huskeregel

Husker man,
hvad man har glemt,
retter man det
ofte nemt.
Har man glemt,
hvad man har glemt
er det fandens
ubekvemt.

Glemsomhed · · 12. Jan 2012 · 22:04 · Uncategorized, , , , · No comments

Søgeord

Ok, så af og til må man ind og tjekke hvor mange læser ens blog. Jeg gør det forbløffende sjældent, glemmer det og måske betyder der faktisk heller ikke det helt store om det er nu er 200 eller 400 eller 16. Min blog er jo først og fremmest for mig, sekundært for alle andre.
Her til aften, mens jeg venter på at min the bliver den rette temperatur til at drikke, tjekkede jeg – og hold da op.

Her er nogle af de søge ord jeg er blevet fundet på.

Death Kristina Daley. Håber sgu bare en eller anden var for doven til at skrive Death by chocolate.
Bussemand.
Kristina Raaby Daley. Nysgerrig bliver man når folk bruger hele mit navn.
Fotografering Bilka. WTF????? Det er ikke mig, bare så du ved det.
Gert Meeske????? Jo jo, den havde jeg nok ikke set komme.

En æra er slut

Jeg har hele dagen haft lyst til at tude, livet farer forbi og jeg vil gerne have det stoppet. Pronto.
Efter en hektisk weekend, med besøg , tur til Rømø og legoland, sene sengetider for ungerne, og forgæves forsøg på, på en dag at indhente al forsømt arbejde, skete det der ikke må ske.
Sønnich tabte i går en tand. Og så kommer tandfeen da, ikke?! Nej for vores tandfe havde glemt det. Ja hun havde så !Og det på trods af at tandfe mor og tandfe daddy havde talt om, at vi for guds skyld ikke måtte glemme det.
Og så sker katastrofe nummer 1. Sønnich min smukke prins,kommer ned temmelig slukøret, for tandfeen har glemt ham. Arghhhh for fisen da osse, vi tager sgu da prisen for de mest fesne forældre nogensinde.
Katastrofe nummer to sker som konsekvens af nummer 1. Iben kommer op t il mig og siger, at ungerne i skolen siger, at tandfeen ikke findes, det er bare os. Passer det mor?
Jeg starter med at lyve men så ombestemmer jeg mig og fortæller hende, at ja, tandfeen er os. Iben kigger på mig i 10 sekunder og siger så : Mor men julemanden og nisserne, de findes da, gør de ikke??
Jeg hader at være voksen, det sutter for vildt. Jeg blev nødt til at fortælle hende, at nisserne og julemanden også var os, og det føles råddent.
Lidt at barndommens magi fes ud at mit hus her til morgen og jeg får det aldrig tilbage.
Iben smilede til mig og sagde ”hvor er I søde at I køber alle de ting til os”. Hun er bare så stor, det er rædsomt og skønt og uhyggeligt og fantastisk og i dag, fandens sørgeligt. Hvor er min lille pige henne? Hende jeg bragte hjem fra sygehuset for få dage siden, min først fødte datter der er udstyret med den smukkeste sjæl og den største empati man for forestille sig?
Og jeg vidste det jo godt sidste jul, at det var sidste år at hun troede på julemanden – men jeg havde alligevel naivt håbet og ikke rigtig forholdt mig til, den dag illusionen brast.
Hvis ikke jeg var gået på skrump (igen) ville jeg gemme mig i sofaen og spise Ben og Jerrys is hele aftenen, mens jeg hørte The Cure på repeat – nu må jeg finde en plan B for at bearbejde dette.

En æra er slut · · 22. Aug 2011 · 20:50 · Uncategorized, , · 2 comments

jeg har i dag forsøgt det umulige, at indhente to hele dage, hvor jeg intet har lavet, på en dag. Kan man så det ??? Svaret er NEJ!. Selv om vaskemaskine har kørt uafbrudt hele dagen, jeg er rendt rundt fra rum til rum for at rydde op og har haft min robot kørende i timer i dag, så kan man faktisk ikke nå to dages forsømt husarbejde på en. Videnskabelig test slut.

Weekenden har været skøn. tordag aften kom en rigtig god veninde, en af de to som jeg har haft helt tilbage fra min teenage dage. Vi har alt for sjældent mulighed for at bruge tid sammen men denne gang flaskede det sig, og det har været fedt. Ikke mindst ungerne har nydt det, der er noget over at have en voksen i huset som ikke selv har børn, de giver opmærksomhed til ungerne på en helt unik måde.

I denne uger kommer de sidste tilbud på taget, også beder vi tagguderne om, at vi får et lån og kan få tørt tag over hovedet. Jeg tør ikke tænke på, hvad vi gør hvis de siger nej.

Iben_august2011

· · 21. Aug 2011 · 21:23 · Uncategorized, , · No comments