Så blev weekenden lige forlænget

Skulle have været på arbejde i morgen og det ender jeg så alligevel ikke med, at skulle.

Nu kan jeg så se frem til at sove ” længe” imorgen – yeah right og hygge mig med mit søde afkom.
Apro po sødt afkom, så flegnede Sønnich lige helt skråt her til morgen mens min mor og jeg så måbende til. Han var så gal at han kylede samtlige Pokemoner igennem stuen, mens han løb stor skrigende ud af stuen.
Ok så.
Den skyldige var Frk. Trutmund, der var så fræk at insistere på, at lege med de Pokemoner, som hun havde fundet hen gemt i et hjørne af studiet. Sønnich har med garanti ikke leget med dem i flere uger. Til sidst brød min store dreng hulkende sammen mens han græd, at han ikke kan lade være med, at være ond over for Liv. Uhhhhhh den er svær.
Jeg er en af de underlige voksne, der kan huske alle de underlige følelser jeg havde, da jeg var barn. En af de følelser var, at jeg kunne synes babyer var så søde, at jeg fik lyst til at nappe dem. Underligt! Senere har jeg så erfaret, at sådan var der mange der havde det, eller også har de bare sagt det,for at jeg ikke følte mig alt for underlig!?
Bare rolige, jeg har ikke den lyst mere, men jeg ved af erfaring, at nogen aldrig vokser fra det. Min kære Oma havde den uvane, at hun altid nappede os i kinderne når vi kom og besøgte hende. Jamen hvad filan går det lige ud på ????? Nej hvor er jeg glad for at se dig, lad mig lige nappe dig i kinderne. Jamen det giver sgu da ingen mening.

For lige helt at skifte emne, så har jeg igen fået en robot støvsuger. Jeg er tæt på ekstatisk faktisk. Ungerne har døbt den Goofy, så det er så det officielle navn. Jeg har kigget hengivent på den mens den støvsugede mit køkken, som var rent (ok støvsuget) da jeg tog på arbejde. Min mor havde troligt flyttet den op på Ibens værelse mens jeg var på arbejdet og her til aften er min gang og badeværelse for oven, blevet støvsuget til UG med krølle. Jeg elsker den lille ting, jeg er helt pjattet med den. Der er noget næste dekadent syndigt over bare at smide benene op på sofa bordet, hæld et glas vin kaffe op og bare glo på, at noget andet gør rent for en. Man skal ikke forholde sig til en dyt og der er noget næsten terapeutisk over at glo på den og spekulere på, hvordan den vil forcere dette og hint.  At man så bagefter kan gå rundt i huset uden at føle med vader i en langhåret sandkasse, gør bare oplevelsen endnu bedre. Prøv det prøv det.

Nu vil jeg så nyde min aften, slappe af og imorgen vil jeg finde ud af, hvad min ekstra fridag skal bruges på.

Og så må jeg være blevet ældre, for jeg har brug for større font på siden, så nu har jeg trukket jeg alle med ind i alderdommen 🙂