Et lettelsens suk

Det har været nogle lange dage med database nedbrud ( jeg quoter frit IT mirakel fyren Mikkel Troest), hvor hverken bloggen, www.kristinadaley.dk, trashthedress eller Slyngebarn har været i luften. De tekniske detaljer kan ikke redegøre for og nu er det overstået, så det er vel heller ikke så vigtigt.
Det underlige i den her process var, at der jeg fandt ud af problemet lørdag aften, kontaktede jeg Mikkel og han bad mig forsøge at komme ind på vores server robot. Det kunne vi ikke, hvorfor vides ikke. Så søndag ringer jeg til vores hosting center i Tyskland ( dejligt at kunne sproget) og bad om at give os adgang. Det kunne de sørme ikke, jeg kunne jo være hvem som helst. Fair nok, men jeg havde lige oplyst email adresse, bopælsadresse, fulde navn, telefonnummer, servernummer – så jeg var nu nok mig. For at verificere hvem jeg var, skulle jeg sende en fax (ja de findes og endnu og bruges åbenbart stadig i Tyskland) med en forklaring om mit ønske på et officielt brevhoved og med min underskrift. Jeg spurgte om ikke jeg kunne maile det til dem, de er jo trods alt et stort INTERNET hosting firma, men nej – fax var det eneste der duede. Så er dyre råd rådne. Hvor finder jeg en fax henne????
Solen skinnede og jeg kunne alligevel ikke lave en dyt, alt hvad jeg normalt arbejder på var jo ude af drift. Så jeg pakkede ungerne sammen og kørte til Rømø, hvor min far mente at Dayz resort havde en fax. Det havde de ikke, Brugsen havde en, den måtte vi ikke låne, Havnekiosken havde heller ingen, men anbefalede Ronald og Susan, som har en fiskeforretning. Bingo. Alt det her køren rundt foregik i skybrud. Det stod ned i stænger. Da vi langt om længe kom hjem, kunne alt mit tøj vrides. Men nu er vi tilbage, så det var turen værd.

Billederne her er fra lørdag aften, hvor vi grillede hos nogle venner, som bare bor fantastisk natur skønt. Ungerne hyggede sig og solnedgangen var fantastisk og blev nydt tilbagelænet i stole ved deres lille sø. I løbet af aftenen tog jeg billeder kun for mig, som jeg godt kan lidt dem, billeder som ikke er taget for at andre skal kunne lide dem men for at jeg skal kunne lide dem.

Iben_karen1

Liv_karen_iben

Sommerferiecollage

Nu kan jeg komme videre i programmet jeg håber på, at jeg imorgen får sendt tider ud til fotografering i september i København. Jeg har lige en del andre presserende ting grundet nedbruddet, men dem er jeg igang med at få af vejen.
Når det nu endeligt skulle ske, var det ret perfekt at det var midt i min ferie.

Nogen dage

Hele dagen har jeg været rastløs. Jeg har bare villet hjem til mine børn. Ikke fordi der skal ske noget særligt, ikke fordi jeg ikke har haft nok at se til, bare fordi jeg gerne ville hjem til mine børn, fordi de er mine børn og fordi jeg elsker dem helt vildt.
Nogen dage er bare bedre end andre.
Nogen dage går hurtigt og andre, føles endeløse og jeg savner dem bare så afsindigt.
I dag var en af de sidste dage og jeg hader at have det sådan.

Liv20_marts12

LIv21_marts2012

Alle1

Nogen dage · · 19. Mar 2012 · 19:01 · Familier, Lensbaby, Personlig, , , , · 1 comment

Weekendtanker @ fotograf Kristina Daley

Hvordan kan to dage forsvinde så hurtigt? Jeg begriber det ikke når resten af ugen foregår i slowmotion.
Når jeg kigger tilbage på weekenden, så har vi nået noget og det har været hyggeligt og skønt.
Vi har fået købt sko til hele familien.
Vi har fået handlet ind i Tyskland til hele måneden.
Vi har besøgt bedstemor og bedstefar på Rømø,hvor vi spiste pizza og så Krummerne.
vi har vasket min bil (ja 2012 blev året hvor det skete, som forudset af en klog mand i Kolding)
jeg har vasket en million milliard maskiner tøj
jeg har leget med min Lensbaby
jeg har redigeret billeder
jeg har ryddet op i min computer
jeg har flyttet billeder over på deres respektive servere
jeg har har fået sent regninger afsted til sygeforsikringen
jeg har windowshoppet
jeg har trykket på clean knappen på min robotstøvsuger mange gange jeg har støvsuget

I aften skal jeg redigere et galleri som skal afleveres, hvis ellers de her millioner af filer er blevet overført til den tid. Det tager godt nok lang tid.

Børnefotograf Kristina Daley

Familiefotograf Kristina Daley

Mad world

“Mad World”

All around me are familiar faces
Worn out places, worn out faces
Bright and early for their daily races
Going nowhere, going nowhere
Their tears are filling up their glasses
No expression, no expression
Hide my head I want to drown my sorrow
No tomorrow, no tomorrow

And I find it kinda funny
I find it kinda sad
The dreams in which I’m dying
Are the best I’ve ever had
I find it hard to tell you
I find it hard to take
When people run in circles
It’s a very, very mad world mad world

Children waiting for the day they feel good
Happy Birthday, Happy Birthday
And I feel the way that every child should
Sit and listen, sit and listen
Went to school and I was very nervous
No one knew me, no one knew me
Hello teacher tell me what’s my lesson
Look right through me, look right through me

And I find it kinda funny
I find it kinda sad
The dreams in which I’m dying
Are the best I’ve ever had
I find it hard to tell you
I find it hard to take
When people run in circles
It’s a very, very mad world … mad world
Enlarging your world
Mad world

Jeg elsker den her sang, selvom den egenligt er langt fra min normale musik smag. Jeg hørte den i dag på vej på arbejde og som altid, tænker jeg på mine unger.
Jeg synes sgu det er en lidt underlig verden, hvor man bliver nødt til at bruge så lang tid, hver dag, væk fra sine unger. Jeg synes nogen gange livet leves lidt som i et hamsterhul, hvor man bare løber hurtigere og hurtigere og alligevel kommer man ikke længere, får man ikke mere tid.

Jeg er så glad for, at jeg i morgen har tid. Tid til at tage med Liv i vuggestue, tid til at være hjemme når ungerne kommer hjem, tid til sidde bare lidt for mig selv.

Børneportræt @ kristinadaley.dk

Børneportræt @ børnefotograf Kristina Dalet

1,2,3,5 tommetom

Der har ikke været megen grin og spas at hente ud af mig idag. Jeg har ligget på sofaen og kigget ud i solskinnet og bandet den her mavevirus ad h til. 4 til 5 gange i timen må jeg søge flugt på badeværelset og jeg har en vis legemsdel, der ikke har det særligt godt længere.
Brendan har været aktiv med ungerne, har savet deres senge ned, så de nu har lave almindelige senge og ikke halvhøje senge mere – dem er de blevet for store til siger de 🙁
Livs værelse ligner mere og mere et værelse og selvom hun endnu ikke har sovet der endnu, har hun indtaget rummet og skriger ukvemsord efter de store hvis de går derind. Payback time I guess.
Og jeg har drukket cola og det hjælper bare ikke en hujende fis. Jeg kan ikke lide cola. Sidste kop kaffe jeg drak var i går eftermiddags hos mine forældre, før jeg blev ramt at den her modificerede Roskilde ( ingen opkast). Hvis jeg spiser noget, går der mindre end 10 minutter før jeg betaler prisen for det, så spise gør jeg heller ikke.
Så smil har der ikke været mange af idag. Brendan var sød at få sendt alle de mange slynger og jakker og hvad ved jeg afsted, og jeg benyttede så et øjebliks selvmedlidenhed til, at få shoppet nyt kameragrej. Jeg gav mig selv det nytårsforsæt at jeg skulle udfordre mig kreativt i år og jeg har længe ønsket mig en lensbaby og har nu købt en. Den skal jeg nok få masser af sjov ud af og jeg har en forestilling om, at jeg rent faktisk også skal bruge den på nogle udvalgte opgaver – som allerede har taget form i mit hoved.

I denne uge ankom ungernes nye badekar også. Det er et stort hit. Hidtil har de sidde i en lille bitte vaskebalje som egenligt er lille til en treårig. Den har så indtil nu rummet både en 9 år og en 2 årig.
Ungerne hygger sig så fabelagtigt med at bade sammen, at jeg besluttede mig for at sælge ud af slyngerne for at kunne betale badekarret. Det har været det hele værd og det var en sand fornøjelse at se Iben og Liv bade sammen. De synes simpelthen det nye badekar er fantastisk.
Og selvfølgeligt er der kommet badebilleder ud af det, og dem viser jeg ikke frem. Iben har sagt god for et billede som jeg lagde på Facebook, men hun er godt klar over, at klassekammeraters forældre læser med her og hun er ikke interesseret i, at billederne skal blive set af nogle fra klassen. Så for nemhed skyld er billederne kommet i et blogindlæg for sig, password beskyttet så besserne kan se med.

Og de 1,2,3,5 tommetom. Det er sådan Liv tæller lige nu. Tommetom er tommeltot, et ord hun bare ikke kan sige. I dag ved middagsmaden ville hun tælle mine fingre og hun blev ved med at komme frem til, at jeg har 6 fingre. Så begyndte vi at tælle sammen og det blev så til 1,2,3,5 og tommetom. Ordet bliver skreget ud med et hvin, for det er ligesom finalen.

Imorgen har jeg det bedre, for jeg vil ned til min søster og bruge dagen sammen med hende og min niece.

1,2,3,5 tommetom · · 15. Feb 2012 · 22:00 · Uncategorized, , , , , · No comments