Archive

Mig, min datter og min GPS

Så gjorde jeg det igen, for vild på den korte afstand imellem Lindknud og Egtved. Denne gang var det delvist med vilje og jeg vil hilse at sige, at det er lige så svært at fare vild med vilje, som ved et uheld. De første 45 minutter var ligesom spildt, vi kørte rundt på må og få og jeg var igen ved at blive sindssyg over min manglede stedsans. Helt ærligt, hvor dårlig stillet er man så, når man hverken kan finde vej eller fare vild med vilje. Kan man ikke få en vaccine mod manglede stedsans?
Til sidst gav jeg op og smed en pytmand efter det og kørte bare ud i det blå. Iben og jeg havde en viduderlig aften og det er absolut ikke sidste gang vi gør det her. Næste gang ved vi hvor vi skal hen og så får vi nok endnu flere gode billeder.
Lige nu er jeg næsten lidt høj af at have haft så fed en aften med min store datter og jeg glæder mig til både at skulle gentage det med Iben men også at forsøge med Sønnich. I næste uge har jeg faktisk en opgave i samme område og fordi det var så fantastisk idag, glæder jeg mig nu som afsindig til at skulle afsted igen.

Her kommer to af favoritterne, men det er mange flere og lur mig om ikke et par af dem dukker op her i de næste par dage.

IMG_9071weboptimeret

IMG_9070editweb

Mig og min Gps

Jeg kunne skrive afhandlinger om min manglende stedsans. Jeg kan ikke finde vej medmindre jeg kører den absolut samme rute hver dag. Idag for jeg igen vild. Var jeg langt væk hjemmefra? Nej! Havde jeg været der før? Ja! Har jeg en GPS? JA!.
Hvordan filan kan jeg så ende med at tage 45 minutter fra Ågård til Lindknud?
Min GPS tog mig på en seriøs tur ud i det blå idag. Åh jeg var ved at få en prop og så alligevel ikke. Hold da fast hvor var der smukt, der hvor jeg var. Og nej, jeg ved ikke hvordan jeg nogensinde skal finde tilbage dertil *SUK*. Der var skove og dybe mørke dale med høje smukke og træer og små smukke søer. Der var veje der bugtede sig i landskabet omkranset af smukke træalleér, med baggrund af smukke lysene raps marker. Der var idylliske gårde, blå himmel og solskin og det i samtlige 45 minutter. Jeg så smukke marker med vilde blomster og vejkanter som taget ud af postkort og jeg må bare finde det igen.
Hist hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt – og kære GPS, jeg vil gerne finde det igen.

Uh hvor jeg føler mig blond efter sådan en dag, men hvis jeg kan finde tilbage og tage billeder tilgiver jeg både mig selv og min GPS.

Sneak peak 2 kommer her. Jeg tog tilbage fordi jeg var træt af det L***e vejr jeg har mødt de sidste par gange jeg har taget billeder. Og det lå jo lige på vejen. Imorgen vil jeg til gengæld sørge for at komme tidligt hjem, for jeg havde knapt 1 1/2 time med mine unger idag og det er bare ikke nok.

IMG_8926edit

sneakpeakweb2

Nyheder og forårslængsler

Nyheden er, at collager pr. 1/7 stiger i pris. Collager er utroligt populære, de er dekorative og skægge og noget af de smukkeste og vægpynt man kan anskaffe sig – men de kræver ekstra arbejde. Så pr. 1/7 stiger prisen for for collager med 250 kr. pr. collage. De personer her har booket mig i maj og juni, kan købe collager til den pris de tilbydes til nu ( 30×45 til 350 kr. og 40×60 til 650 kr. og 60x 80 til 1100 kr.) også selv om de bestilles ind i juni måned. Ved efter bestilling af billeder, vil de nye priser være gældende.

Collager er en enestående måde at udstille portrætter på og som på en god måde kan vise barnets interesse og væremåde. Så snart mine er kommte op på væggene, bliver de fremvist, det er sikkert. Apropos fremvisning, så planlægger vi at vores hall skal saneres. Overtøjet skal væk og området ryddes op og væggene fyldes af børneportrætter. Jeg skal have collager, ganske almindelige indrammede billeder, canvas og måske nogle wall stickers. Jeg glæder mig, men jeg må nok vente en rum tid, for lige nu er vi for ophængte.

Gud hvor jeg savner forår. Forår som sandaler, let og luftigt tøj, udflugter uden tonsvis af overtøj, gummistøvler, hatte og andet “holde varm” udstyr. Jeg er borderline hysterisk over at vi stadigt ikke har haft en rigtig varm dag, jeg vil have sol* (rund gul ting over skyerne, der hvis rygtet taler sandt, afgiver varme) jeg vil tage billede udenfor NU.

Idag er hjemme med syge Liv. Natten har været lang og hun har været meget ked. Midt på natten kunne jeg allerede mærke at hun var varm og da vi stod op var hendes temperatur 38,5 og i løbet af dagen,er den bare steget. Det er så synd for hende, jeg kan slet ikke ha at hun skal have det så dårligt. Jeg ved jo godt, at det er vilkårene når man starter i en instituion, men selv her trejde gang synes jeg det trækker tænder ud og jeg bliver aldrig god til syge børn 🙁 I nat, da vi igen igen var oppe, tænkte jeg over, hvor glad jeg er for at vi samsover. Liv og jeg ligger arm i arm hele natten og jeg føler at hun i stor grad, tanker tryghed op og finder trøst i, at hun trods alt har mig intenst mange mang timer om dagen. Da jeg gik i seng igår, tidligt heldigvis, sov hun sødt. Jeg fik læst lidt (mental note: skriv hyldest indlæg om fars ex mobil) og da jeg slukkede lyset, savnede jeg helt den lille varme klump, der trygt sov i egen seng. Jeg skulle ikke vente længe før hun lå i min seng.

I weekenden havde jeg den enestående chance, at få nogle billeder af min favorit søn. Det er så sjældent, at han vil have at jeg peger kameraet mod ham, men i weekenden opfordrede han selv til det. WOW.

IMG_8167

IMG_8176

IMG_8194

IMG_8198

Og min store dejlige pige, var der også 🙂

IMG_8209