Familie- og børnefotografering

Sommer er virkeligt over os og jeg elsker det. Jeg har haft nogle fantastiske fotograferinger og nydt de lange aftener og jeg ser frem til mange flere af dem. I år er det modsat andre år, faktisk muligt at booke fotograferinger henover juli måned, det er ellers typisk en måned jeg holder ferie – men hey intet har været typisk i de sidste 18 mdr. 

Går du og drømmer om at få din børn, dig selv eller din familie fotograferet i løbet af sommeren, så kontakt mig og få booket en aftale. Jeg vil ikke have helt så mange tider at tilbyde, men jeg tror virkeligt at de fotograferinger jeg kommer til at lave henover juli, bliver magiske.

Iben og Noah

Iben og Noah var så søde at hjælpe mig en aften, hvor jeg pludseligt fik trangen til at teste noget. Intet var planlagt, det var ud af døren, men det tøj vi havde på (mig i ridetøj) og med det lys der nu var den aften. Det var piv sjovt og piv koldt, men resultatet er jeg faktisk rigtigt tilfreds med. Jeg har fået dem overtalt til en gentagelse, på en anden location og måske med lidt bedre planlægning. 

Jeg holder mit nytårsforsæt – so far

Jeg har lige sagt ja til endnu et bryllup. Jeps, som i et ikke trash the dress bryllup. Jeg kommer faktisk til at skulle fotografere hele to af slagsen i år.
Og nej jeg ændrer ikke mit fokus, men jeg nægter at gå i stå og jeg har lovet mig selv, at jeg skal udfordre mig selv kreativt i år – for det er ligesom kreativiteten der driver værket.
Og det her bryllup lyder fedt og sjovt og anderledes. Ungerne skal med på billederne, så jeg strejfer ikke langt fra metier – men jeg snuser lige til noget og nyt og anderledes og det giver mig energi.
Det andet brullup bliver jo helt fabelagtigt at tage billeder af, for det er min gode veninde månestråle ( noget med stråler og numerolog og vadehavet ved fuldmåne – tror jeg ) og hendes kjole klædte immigrant. Det bliver fantastisk og sjovt og fyldt med veninder og kage og white russians. Kan man fornemme at jeg glæder mig?

Og om ganske snart, som I løbet af denne uge, sender jeg via mit nyhedsbrev et enkelstående tilbud ud.Jeg vil ikke afsløre alt for meget men blot sige, at hvis I har en top lækker familie, der gerne vil foreviges på en sjov og anderledes måde, så skal du tilmelde dig mit nyhedsbrev nu – så du ikke misser chancen. Nyhedsbrev modtagere for buddet først, derefter kommer det på bloggen, Facebook og Google

Og så er jeg faktisk allerede begyndt at få en del henvendelser på marts og april måned, så skrive endeligt hvis du skal have taget billeder, både on location og i studie.