Kære Skat

Hvorfor har det indtil nu taget 3 hele uger for mig at modtage mit Cvr. nummer? Jeg har netop kigget i postkassen igen og der var stadigt intet. Betyder det så, at jeg ikke behøver at aflægge momsregnskab til tiden og at sidste år restskat, kan betales når jeg finder det bekvemt? Sikkert ikke, vel?!

Jeg har haft hæsblæsende travlt de sidste par dage.Jeg har redigeret billeder som aldrig før og kan snart se en ende på det. Mangler ganske få endnu og satser på at de bliver klaret søndag. Idag har været lidt af en afskrivning, jeg har ikke fået lavet så meget, til gengæld er jeg blevet klippet og  jeg vejer nu omtrent 800 gram mindre end imorges 🙂 Jeg føler mig helt forårsfrisk eller næsten…. Billeder blev der ikke redigeret mange af idag men til gengæld er jeg gået i gang med at tackle reklamer på slyngebarn – og det er ikke sådan lige til efter 6 mdr. stilstand. Men jeg komme snart i bund og får i processen sat Brendan i det, for det bliver jo hans ansvarsområde fra nu af. Verbale tæsk dem tager jeg så stadigt, men jeg er jo vant til dem;) Igår fik jeg klaret møde med revisor, alle bank anliggender er af vejen og  har opdateret booking siden med kontonummer som booking beløbet kan og skal indbetales på. Cvr. nummer kommer, jeg må have fat i min kære skat på mandag. Imorgen skal jeg bage kage, chokoladekage. Imorgen skal jeg også have besøg og det glæder jeg mig til. En rigtig god veninde og arbejdskollega og dennes kæreste kommer og det er bare alt alt for lang tid siden vi sidst sås, så det skal nydes i fulde drag. Så må arbejdet altså vente lidt – og det kan det sagtens.

Idag bestod Brendan endnu en eksamen. Jeg er så stolt af ham og jeg synes det er så sejt og ekstra sejt fordi han ikke er dansker. Min mand er way cool 🙂

Min søn, min lille baby dreng på 5 somre havde sin sidste børnehave dag idag. Puha, det er godt nok en svær en at sluge for hans moder. Jeg er slet ikke klar til det her med to skolebørn, jeg er sgu hverken gammel eller moden eller voksen nok til at have to skolebørn? Skal man ikke være sådan rigtig voksen for at kunne håndtere det? Sønnich kom i dagens anledning hjem med et gække brev. I brevet stod der, med varierende størrelse bogstaver, men ganske læseligt : mit navn det står med prikker, pas på det ikke stikker. Jamen jøsses, ikke et øje var tørt. Ingen tvivl om at han selv havde forfattet det, er det ikke vildt? Og så viste han mig sin lektie bog, hvor han så sirligt som han formår, havde løst alle de stillede opgaver. Stoltheden lyste ud af øjnene på ham, de kære unge. Jeg kommer nu til at savne børnehaven og er glad for, at vi om to år igen skal have fornøjelsen af Danmarks bedste børnehave. Indtil da må vi se om Hovborg vuggestue kan leve op til Sct. Georggårdens vuggestue i Høje Taastrup, som vi har været så skæppe glade for og altid følte os tryg ved. Mon ikke vi også bliver glade for den her? Vi går ind i det (lidt bedrøvede over en for tidlig endt barsel) med positivt sind og det er aldrig en dårlig start. Godt begyndt er halvt færdigt.

Jeg fik en ide idag, en ide som jeg håber jeg kan finde tid til. Jeg kunne godt tænke mig at lave en : sådan tager du selv gode billeder af dit barn guide. Jeg besvarer allerede nu mange spørgsmål om kamera ( og jeg ved intet om snapshot modellerne, så mit gæt er så godt som dit) og om lys, flash, baggrund etc. Jeg gad godt lave en lille” how to” guide, som jeg kunne lægge ud på bloggen her. Man kommer vildt langt ved lige at tænke 1 minut ekstra over hvad det er man vil vise med billedet og ved lige at tænke over, hvor man tager det. Jeg tror jeg vil skrive nogle fif ned, så folk selv kan tage nogle gode børnebilleder, stadigt snaps med gennemtænkte snaps. Så stik mig lige nogle flere børne fri timer og nogle flere fridage og så kommer det. Nej , det skal nok komme, det bliver nok bare ikke imorgen.

Igår kunne jeg melde alt udsolgt i april, maj og juni og nu tilføjer jeg så, at det også er udsolgt juli og næsten i august. Det er vildt og overvældende men jeg glæder mig helt vildt til at skulle tage billeder af alle de her unger – det bliver så dejligt.

Her kommer lige et gennemtænkt snapshot, taget af min mand.

IMG_6351

Og så blev det da endeligt forår og også om det, havde den kære Piet Hein noget klogt at sige.

THE MIRACLE OF SPRING

We glibly talk
of nature’s laws
but do thing have
a natural cause?

Black earth turned into
yellow crocus
is undiluted
hocus-pocus.

Små ændringer

Jeg har brugt nogle dage på at tænke over, hvordan jeg mest praktisk angriber booking af fotosessioner. Oprindeligt var det planen at frigive nogle datoer, som folk kunne booke, men netop den del bliver nu lavet om. I teorien fungerer det jo fint på forhånd at vide, hvornår man skal tage billeder de forskellige steder men lige på et punkt, var det ikke så gennemtænkt og det er ved nyfødte. Nyfødte har jo for vane at ankomme når de vil og meget sjældent på den dato man ellers er blevet udstyret med 😉 Jeg elsker nyfødt fotografering og jeg vil ikke udelukke mig selv fra at kunne fotografere de helt ny små verdensborgere – så nu bliver det altså lavet om. Så for fremtiden kan man kontakte mig og høre om jeg kan er ledig på et tidspunkt, hvor man kunne tænke sig at jeg  tog billeder – og så bliver det lidt efter først til mølle princippet . Aftaler om fotografering bliver så lidt løsere planlagt, da ankomst datoen som oftest er ukendt.

Til gengæld vil jeg på booking siden skrive, når  og hvornår jeg er helt booket ud – så der kan man altid tjekke først.

En anden ændring bliver i billede størrelsen, de bliver en anelse anderledes fordi jeg her på falderebet har besluttet mig for et andet fotolab til at fremkalde mine billeder. Det vil sige at det 17×25 billede man lige nu får med som en del af opstartstilbuddet istedet hedder 18×24 – det betyder jo reelt set intet og det bliver rettet på pris siden, men nu er det så også sagt her 🙂

Vi hoster og harker her i familien. Sønnich den stakkel hoster en hel del, det samme gør Liv, Iben og jeg og Brendan er rigtig syg. Den stakkel har så høj feber og er så sløj, at det er helt  forfærdeligt at se på 🙁 Og så skal han snart til eksamen – det er bare ikke fair.  Gud hvor vi trænger til forår, solskin, frisk luft, energi og og og…

Iben og jeg fik den ide idag, at vi skulle tage nogle billeder – og det gjorde vi så.  Dvs. at jeg har brugt dagen på at redigere billeder af eget afkom og det har været dejligt og afslappende og sjovt.

IMG_6215web

IMG_6252web

IMG_6278web

IMG_6280web

IMG_6282web

Og så må jeg også fremvise Liv. Hun har så travlt den lille pige. Hun laver ikke andet end at stå op, hele tiden og hun går nu imellem sofabord og sofa og alle andre steder, hvor der ikke er for stor afstand. Hun er jo kun 10 mdr. det lille pus og jeg synes, at det går alt alt for hurtigt. Stolt det er hun og det giver jo helt nye muligheder og udfordringer – og dem nyder hun da virkeligt.

Untitled-1web

Det vasketøj jeg har forsøgt at få ordnet hele dagen ligger stadigt foran mig på sofabordet. Mærkværdigt nok har ingen fjernet det og der er bare kommet mere til i løbet af dagen. Jeg tror jeg vil forsøge at kæmpe mig igennem det og gå rimeligt tidligt i seng, for jeg har en mistanke om, at natten bliver lang – atter en gang.