Jamen hej, dig der kigger med :)

Hov, jamen der er jo faktisk stadig en del trafik til min blog!

Jeg er vågnet lidt op igen, efter corona coma og vinter blues. I den forbindelse sad jeg og nørdede med trafik til forskellige sociale medier, hjemmeside og fandt ud af, at DU faktisk kigger med. Først blev jeg flov, det må jeg indrømme. Bloggen her er gammel og var min dokumentation af mine småbørns år – og nu er børnene ikke små mere. Bloggens design er gammelt og trænger til en kærlig hånd og indholdet, ja det er piv forældet. 

Men i der her tidsalder, hvor næsten alt er perfekt hvis man kigger på folks online liv, blev jeg enig med mig selv om, at jeg fortsætter her. På en eller anden måde er du så inviteret ind i mit hektiske, travle og absolut ikke-perfekte liv. En reminder om, at du ikke er alene. Hey se, jeg har ikke postet i 2 år, for der er kun så meget jeg kan nå og overskue. 

Kort om livet siden små børn. De er nu store. En er voksen. En er næsten voksen og mindste barnet haster mod at blive teenager. Jeg er ikke blevet yngre heller. Men faktisk er det ret fantastisk, det der med store børn og mere fritid. 

Jeg har ikke helt gennemtænkt hvad min blog kommer til at indeholde, det har jeg skrevet på min lange to-do liste, at jeg skal have fundet ud af. Men jeg tænker den fortsætter lidt som den oprindeligt var tiltænkt, som en slags dokumentation af mit liv, mit arbejde og mine billeder. 

Jeg tror der kommer flere landskabsbilleder end der har været tidligere, for jeg er blevet lidt pjattet med at fotografere natur – som er en helt anden disciplin en mennesker. Ikke bedre, bare anderledes og noget jeg kan gøre, når jeg alligevel trasker rundt ude i naturen, men min skønne golden retriever Kenai. 

Jeg syntes det ville være vildt hyggeligt, hvis du bare lige gad smide et hej, så jeg kan se hvem du er, dig der kigger med. Så kan jeg også se om jeg ha fået det værste spindevæv dasket af kommentar funktionen.

Jamen hej, dig der kigger med :) · · 09. Mar 2021 · 09:06 · Personlig