Når enden er god

Jeg var helt drænet for energi i dag og telefonen kimede endeløst på arbejdet. Det føles som om hele verden har noget at klage over, og alle ringede til mig. Men jeg slæbte mig igennem, fik slukket brande, ordnet praktiske ting, talt med en gammel studie kammerat jeg ikke har talt med i årevis og det var skønt. Og jeg kom for sent fra arbejdet.
Iben ventede i den anden ende med hesten klar, det var aftalen.
Og på sådan en dag, hvor man ingen tid har, er trafikken håbløs. Det plejer den ikke at være. Jeg holdt i kø for at komme igennem krydset, i kø fordi der var vej arbejde og i kø fordi lastbiler skulle bakke. Og det føles som samtlige nervøse trailer ejere syd for Vejle, var ude for at øve sig i dag. Jeg var lige ved at gå ud af mit gode skind.
Det er stressede mig mest var, at jeg ikke kunne kontakte Iben og forklare hende hvorfor jeg var sent på den, for min telefon er helt død og jeg har endnu ikke fået købt en ny.

Og så kom jeg over til hesten og så regnede det helt vildt. Jeg var lige ved at opgive, men besluttede mig for at sadle op og som jeg var færdig med det, holdt regnen op.
Og rideturen var perfekt. Det blæste, det regnede, det ruskede og jeg nød hvert et sekund af turen.
Og humøret et betydeligt bedre nu. Jeg har arbejdet hele aftenen og er klar til sengen nu, men det har været ok, jeg er afslappet og glad.

Når enden er god · · 19. Jun 2014 · 21:47 · Uncategorized