Afslutning

Begravelsen i går var en afslutning på et kapitel. For en familie var det en afslutning for familielivet som de kendte og starten på et nyt kapitel, som de endnu ikke helt ved hvad indebærer.
For Iben er det et klart skel på tiden før og efter Preben. Hendes gode, rummelig og favnende lærer som hun holdt så uendeligt meget af, er et afsluttet kapitel. Et kapitel der i resten af Ibens liv vil være gode minder om, men afsluttet det er det.
I morges var sådan for alvor første kapitel i tiden efter Preben. Puha det var hårdt. Begravelsen i går har virkeligt sat sine spor og Prebens død er nu mere virkelig og håndgribelig. Han lå jo der i kisten, der var mennesker der græd, en forstenet og sørgende familie og en begravelse, hvor han blev sænket på smukkeste vis ned i jorden, for aldrig at komme op igen. Iben reagerede voldsomt her til morgen. Hun ville ikke i skole. Jeg gider det ikke, Preben er der ikke! Og det har hun ret i.
Store krokodille tårer faldt og jeg endte med at måtte smide overtøj og håndtaske, og bare kramme, holde om og forstå.
Mon ikke der kommer flere af den slags dage?
Jeg har lovet Iben at vi tager ud til Prebens grav om ikke for længe, hvor vi så køber en buket fra hende, som vi kan lægge til ham. Det er hendes eget forslag og jeg tror det betyder meget for hende, at han ikke bliver glemt bare fordi han ikke er mere.
I virkeligheden er det vel den lærdom man kan give med i den her svære situation. At vi selv er med til at bestemme vores eftermæle – og Prebens er godt.

IMG_1890

IMG_1888

Afslutning · · 27. Sep 2013 · 22:35 · Personlig

Write a Comment

*

*


+ one = 6