Voksen

Nogen gange synes jeg mere jeg leger voksen end at jeg egentlig er en. Voksne er sådan nogle med nydelig hjem og styr på sagerne. Voksne er sådan nogle der altid har en mening om, om børn må dette og hint. Voksne er fornuftige og velovervejde.
Jeg er ingen af de ting. Jeg siger ofte ja til noget, som jeg måske burde sige nej til. Men jeg siger ja fordi det vil mit hjerte helst og fornuften får ikke altid overmagten. Jeg har ofte ikke styr på noget som helst. Vi glemmer børnearrangementer og lektier og her er nok hyggeligt, men ryddeligt er der sjældent og når der er det, så ikke ret længe.
Jeg serverer pandekager oftere end godt er.
Jeg er ikke altid velovervejet.

Imorgen skal jeg være voksen. Jeg skal støtte mine unger på en vigtig og meget hård dag. Jeg skal hjælpe dem igennem en af livets hårde vilkår – at vi nogen gange mister nogle, som betyder meget for os. At døden nogen gange rammer urimeligt tidligt og tilfældigt. At ingen af os kender vores udløbsdato.
Og jeg skal nok tage mig sammen, men jeg føler mig ikke voksen. Jeg har mest af alt lyst til stille mig på en mark og skrige af fulde lungers kraft – for det er så urimeligt og hårdt.
Og det er jo ikke første gang jeg oplever den her frustration, jeg har desværre haft min andel af tidlige dødsfald blandt venner og bekendte.
Døden er ikke altid uretfærdig, den kan være god, den kan være ønsket. Men den sorg især Iben gennemlever lige nu, bunder ikke i ventet dødsfald af et gammel menneske. Her har vi med et i mine øjne relativt ungt menneske at gøre, som burde være i hos sine børn og kone i mange mange år endnu – men ikke fik muligheden.
Det er så svært at formidle budskaber eller tale med et barn om ting, man ikke selv kan forstå. Og jeg forstår ikke hvorfor sådan noget sker!
Nu vil jeg gå i seng og forbedrede mig på imorgen, hvor ungerne siger farvel til Preben.

Voksen · · 25. Sep 2013 · 22:24 · Personlig

Write a Comment

*

*


8 + four =