Vi er i chok

Lige efter frokost i dag kommer vores sekretær løbende med en meget vigtig besked fra ungernes skole – jeg skulle ringe øjeblikkeligt. Ungerne var ikke kommet noget til var beskeden før jeg fik lappen med telefonnummeret. Og så vidste jeg bare hvad der var sket. Det der bare ikke måtte ske, er sket.
Og desværre fik jeg det bekræftet da jeg få minutter senere fik hul igennem telefonen. Preben er død. Søde rare og dygtige Preben. Preben som i den grad altid formåede at se positive i børn.
Iben har alle dage været usædvanligt glad for Preben, og det har vi voksne også. Iben blev set på en måde som har betydet uendeligt meget for os herhjemme. Han så hendes dygtige faglighed og roste den til skyerne men hvad der var langt mere vigtigt for os, så så han Iben som en hel person – med styrker og svagheder. Han så en pige med endeløs empati, en pige der oftere end godt er tilsidesætter sine egen behov for at gøre andre glade. Han så en pige der altid forsøger at rumme de “skæve” typer hun kommer i kontakt med og en pige som ikke altid kan forstå, at ikke alle har hendes store hjerte og åbne sind. Når Preben beskrev Iben kunne man mærke, sådan virkeligt mærke, at han kendte hende og forstod hende og værdsatte hendes personlige egenskaber. Han så også en pige der har brug for lidt hård hud. En pige der skal lære at sige fra, en pige der nogen gange skal passe mere på sig selv end andre.
Og alle de gange vi har været til skolesamtale med Preben, eller talt med ham i andre sammenhæng, har det fyldt vores samtaler. Hvordan passer man bedst på sådan et gemyt som Iben. Som han pragmatisk kom frem til hver gang, så kunne vi sagtens bruge en masse energi på at udstyre det lille super fine menneske med gode livs værktøjer, for fagligt havde hun ikke brug for særligt meget.
Og bare det at en som ikke er familie ser det og så fint for sat ord på, hvad han observerede og at han udviste reel interesse i, at vi fik arbejdet sammen om at hjælpe Iben med at kunne navigere i en verden, hvor ikke alle kan identificere, forstå og respektere et lille menneske, der faktisk har alle de bedste kvaliteter man kan have – bare tifold. For vi kan jo alle se at Iben til tider bliver tromlet ned, overrasket over at ikke alle værdsætter det hun gør for dem og hun bliver så uendeligt såret når det sker.
Og Preben havde gode samtaler med hende om det, gode samtaler med os. Han kaldte hende det perfekte barn og den perfekte elev. Og han mente det. Han har ganske sikkert sagt det samme om andre børn og mente det i lige så stor stil. Det var jo netop det, der gjorde ham så helt speciel og unik som lærer. Udgangspunktet var at alle børn er ganske særlige og alle har noget at byde ind med.
Stakkels den lærer der nu skal fylde hans sko. Den byrde ville jeg ikke turde tage på mig.

Idag er en virkeligt sørgelig dag og her på matriklen sender vi tanker til hans familie, som må befinde sig i et sandt helvede lige nu.

Vi er i chok · · 20. Sep 2013 · 20:58 · Iben

Write a Comment

*

*


5 − = four