Her er stille på bloggen

Gad godt finde en pauseknap, synes tiden flyver afsted og at jeg slet ikke har tid til noget som helst.
Sidste uge var hat og briller og ugen før også. Syge børn, 7 dages arbejdsuge, forældremøder og opstart på 3 gange gymnastik + korskole, diverse legeaftaler og så det løse.
Denne her weekend er første i månedsvis, hvor jeg ikke har arbejdet. Det vil sige jeg har arbejdet, sprøjtet gallerier ud til højre og venstre, bestilt billeder, betalt regninger, besvaret email, arbejdet på slyngebarn,sørget for reklamer etc. Men jeg har ikke været væk fra min familie så meget som et minut. Skønt. Nu er der så to uge forude, hvor jeg arbejder alle dagene, også trækker jeg stikket ud. I første omgang var det meningen at jeg ville tage de første to uger af oktober fri (har dog lige en fotografering den 1 oktober) men jeg har ændret mening. Jeg holder hele oktober fri. Basta.
Jeg har knoklet for at indhente tabt tid og penge efter tyveriet og jeg har haft travlt og det har været skønt. Jeg elsker at tage billeder, møde alle de fantastiske børn og familier men nu er det tid til, at jeg lige prioriterer min tid på min familie. Det er desværre en nødvendighed at lukke af og til, fordi jeg jo har et fuldtidsjob ved siden af, der tilmed i disse dage kræve en del ekstra af mig. Og mine unger kommer først og nu er det tid til, at vi skal have nogle dejlige uger og weekender sammen. Weekender som denne, hvor vi spiser morgenmad sammen, hvor vi vågner ved at de to store kravler ind i sengen til os og vi ligger der og gasser den, indtil vi er for sultne til at blive liggende. Gå ture, hjemmebag, historie læsning, film på sofaen. Tiden skal jeg nok få brugt.
Jeg booker igen i november måned, hvor jeg også vil køre julefotograferings tilbud igen.
I dag har jeg brugt på mig, mine børn selvfølgeligt også, en smule oprydning og vaksetøj, men ellers mig og mit projekt. Jeg har lavet min egen fødselsdagsgave og i al beskedenhed, så knuseelske jeg den allerede og den er ikke engang færdig endnu.
Jeg mangle at designe 5 sider mere men skal lige have kigget arkiver igennem først. Desværre har jeg kun billeder fra de sidste ca. 5 mdr. da en led tyv stak af med mine andre billeder ( må bagdelen klø og armene mangle) og lige nu køre min server på højtryk, da jeg sletter filer som en besat i disse dage. Men her kommer de første mange sider.

bog2011

Så selv om her er stille, så er jeg her endnu. Jeg har blandt andet taget billeder for nyligt at denne lille linselus. Hun er så sød og så vild med kameraet og omvendt, at det næsten er for godt til at være sandt. Jeg har taget billeder af hende før og hun er så smuk og eksotisk og dejlig, at man ikke kan andet en at holde af hende.

Isabella_14

Isabella_13

Isabella_6

Jeg har desværre slet ikke fået lagt alle de mange billeder ud, som jeg egentlig har fået lov til at de søde forældre. Og det er bestemt ikke fordi jeres unger er mindre skønne end dem der er blevet vist frem, det er alene pga. tidsmangel.

Lige om lidt står den her på bad og i seng. Jeg har haft en lidt anderledes dag i dag. Liv forsætter hendes piddemand trip. Jeg tog hende idag i, at sidde og stoppe perler op i næsen med en kuglepen. *SUK*. Jeg fjernede først en stor flot blå perle. Jeg spørger hende så om der er flere, hvortil hun glad svarer: Ja.
Og efter at have fremskaffet en lommelygte, så vi at der sad en monster stor sølvperle, langt langt op i næsen. For fanden da unge.
Jeg ringende til vagtlægen som grinende og sagde at den åbne skadestue kunne fjerne den. Jeg så allerede for mig hvordan jeg skulle vente i timevis i Kolding og satte så alle pædagogiske sejl ind. Vi legede hvem kan puste næse højst og med mest kraft men det var først da vi legede elefant, at den gigantisk piddemand kom ud – efterfugt af en pæn slat snot.
Derefter satte sig Sønnich sig på skødet af mig efter at have været på toilet og han havde ikke lige fået tørret bagdelen særligt godt. Super lækkert. Og for lige at sætte prikken over I’et, så har jeg lige jokket i Truntes opkast. For sefan da osse, det går fra klam til klammere og klammest.

Her er stille på bloggen · · 18. Sep 2011 · 22:21 · Uncategorized

Write a Comment

*

*


9 + nine =