Storm {Portræt af nyfødt ©Børnefotograf Kristina Daley}

Er han ikke bare lækker og smuk? Det var lige ved at jeg ikke havde haft fornøjelsen af, at møde denne lille gut og jeg er bare så glad for, at det alligevel lykkes.
Det har været en sand fornøjelse at bruge dagen samme med Storms familie i dag, som på trods af forestående fødselsdaginvasion alligevel havde overskud til et besøg af en fotograf. Respekt.

babystorm2

babystorm1

Resten af dagen er gået lidt op i hat og briller. Havde lige forestillet mig hyggelig dag med ungerne men det havde de så ikke!
Sønnich skred før jeg kunne tælle til tre over til Olivia for at lege og Iben strøg ud af døren, for at lege med Senia.
Liv var i hopla og holdt mig på stikkerne det mest af eftermiddagen. Hun har opfundet en ” sang” som hun synger, næsten sådan lidt autist agtig på uendeligt repeat. Jeg synes hun var smadder nuttet og Brendan var ved at gå op i limningen over det. Det viser sig at hun har “sunget” den non stop i en times tid i dag *LOL*. Den består så vidt vides af tre ord, hvor af ordet Nej med sikkerhed kan verificeres. Hvad siger det om os????
Sønnich har fundet sit gulv igen, det har været væk i flere uger. Så vores robot blev sluppet ud derinde i dag. Jeg bliver sgu nærmest lykkelig af, at jeg ikke selv skal suse rundt med støvsugeren og bare kan flade lidt ud på sofaen med Liv, mens skidtet fjerner sig selv. Nice.
Nu er jeg næsten klar til næste uge, som hvis man spørger mig, har den helt rigtige fordeling af arbejde og fritid. Sådan en 3/4 løsning skal vi snarest have indført og det parti der får det på partiprogrammet får min stemme – medmindre det er DF.

Write a Comment

*

*


nine + 9 =