Month: January, 2014

Sne

Hader – hader ikke- hader-hader ikke.

Fordele : mere lys, forandring fryder, mere lys.
Ulemper: umuligt at ride pga sammenklumpende sne i hovene, det er røv koldt

Sne eller ikke sne, så skal Godadis nusses om og det blev hun.

Mental note: må snart tage billeder af andet en Iben og Godadis.

snowhorses

Iben14-jan

Iben-15jan

Billeder taget ved giga høj ISO på 12800 og 25600. Kunne vi ikke snart få lidt mere lys, please.

Sne · · 22. Jan 2014 · 21:12 · Heste, Iben · No comments

99 Luftballons

Det er godt nok mange år siden jeg har danset så mange gange til den sang som jeg gjorde i går.
Mit hoved gør ondt, jeg er træt og afjasket.

Iben har lært at galopere her i weekenden. Det er stort.

Iben-12jan

Iben-11jan

Iben-10jan

Iben-9jan

99 Luftballons · · 19. Jan 2014 · 20:31 · Heste, Iben · No comments

Vil du være en bedre fotograf?

Drømmer du om at kunne tage dejlige billeder af dine børn der leger i sommer solen? Eller smukke solnedgangsbilleder fra sommerferien?
Er dine billeder ofte sådan lidt blahhh og ender du altid med at bruge autofunktionen på det meget dyre kamera du købte, fordi nu skulle du have bedre billeder?
Eller måske er dit problem at dine billeder bare ikke er spændende. Din kompostion halter og alle billederne ligner noget meget tilfældigt eller bare alle de andre billeder og du kan ikke helt ændre det.

Uanset om du kæmper med teknikken eller kreativiteten, så har jeg et kursus til dig.

Jeg tilbyder i år 4 kurser så kun kan blive en bedre fotograf, uanset hvor dit nuværende niveau ligger.
I foråret har jeg 1 kursus til dig som er begynder og som nu vil lære at tage billeder selv, uden brug af autofunktionen og jeg har  også 1 kursus til dig, som godt forstår teknikken, men hvor din komposition og kreativitet mangler .
Jeg gentager begge kurser i september så dig der har været på et begynder DSLR kan øve dig over sommeren og så komme og lære at tage smukke velkomponerede billeder senere på året.

Iben9

Jeg afholder kurser for begyndere i digital fotografering, hvor du bliver introduceret for forskellige vigtige begreber som ISO, blænde og lukketid og især hvordan de spiller sammen når man skal tage et billede. Du vil lære hvordan og hvornår de forskellige halv automastiske programmer lukketidsprioritet og blændeprioritet fungerer og hvornår de især har deres berettigelse. Vi fotograferer selvfølgeligt også manuelt og finder ud af, hvilke overvejelser man skal gøre sig, for at kunne eksponere korrekt. Jeg introducerer dig for zone systemet og andre gode hjælpemidler til at gøre fotografering lettere og mere intuitivt. Kurset er både teoretisk og praktisk med overvægt på det praktiske. Det er trods alt sjovere at tage billeder end bare at lytte.

Jeg vil komme lidt ind på kamera og udstyrs pleje og komme med anbefalinger til, hvordan du let og billigt kan passe på dit udstyr.
Kurset gør det muligt for dig at forstå det at skabe et billede, og vil gøre det let for dig at opnå et fantastisk resultat med dit kamera så du ikke længere behøver bruger autofunktionen og bare håbe på, at der er godt billede i mellem de mange du har taget. Du vil kunne fotografere i forskellige lysforhold – også uden flash!
Jeg giver vejledning om hvilket udstyr du evt. kan investere i til netop dit behov – og hjælper dig derved at undgå dyre fejl investeringer.

Kurset afholdes en gang i april og en gang i september.
Jeg afsætter 4-5 timer til kurset.
Du får efter kurset tilsendt en opsummering af kurset, som du kan gemme i kamerataske og bruge som et hurtigt genopfrisknings dokument.

Jeg afholder også igen i år kursus for dig der gerne vil lære at tage bedre billeder af dit barn og måske endda deciderede portrætter.

I kurset gennemgår vi hvad der er kendetegnet for det gode portræt. Vi taler om kompostions regler men også hvordan man bryder dem. Vi lærer at arbejde bevidst med perspektiv og andre virkemidler, som en måde at få inspirerede, sjove og anderledes portrætter.
Jeg gennemgår hvordan jeg bruger lys og skygge som virkemidler, hvordan jeg komponerer mine børneportrætter og hvilke overvejelser jeg gør mig. Kurset tager udgangspunkt i portrætfotografering med naturligt lys og vi vil blandet andet arbejde med nogle af de kreative effekter man kan bruge i sin portrætter som sløring via blænde, ledende linjer, negative space etc.

For at få det optimale ud af kurset er det en forudsætning at du er fortrolig med dit kamera og at du har styr på lukketid, blænde og ISO og deres samspil, og at du mestrer manuel eksponering eller som minimum de to halv automatiske programmer.

Efter kurset sender jeg et opsamlende skriv til dig, der indeholder lidt repetition af det emner og teknikker vi har gennemgået og jeg opretter en Facebook gruppe til kursets medlemmer så der er mulighed for at fremvise billeder og modtage konstruktiv kritik af mig og de andre kursister.

 

Kurserne koster 500 kr og varer ca 4 timer. Der vil være max. 10 deltagere på hvert hold.

Alma4

Ved interesse kontakt mig på kristina.daley@gmail.com. Du kan allerede nu oplyse mig hvilket hold du er interesseret i, og så kontakter jeg dig igen, når vi kommer tættere på datoen.

Regnvejrs stemning

Det har regnet. Igen. Det har regnet i 2 mdr.
Jeg er en lys junkie, tror det er en erhvervs skade. Fotografi betyder at tegne med lys, og uden lys er det altså svært. og jeg må indrømme at jeg som mange fotografer også er en lys snob, det er godt og dårligt lys og jeg magter næsten ikke at tage billeder i dårligt lys.
Idag efter at have bagt 75 + boller i forskellige variationer til madpakkerne, inviterede jeg mine forældre op til kaffe og aftensmad. Vi er jo nødt til at hygge indendøre og godt selskab er altid dejligt. Og lige efter kaffen holdt regnen (næsten) op. Og der var lidt lys. Vinterlys, blegt og koldt og diffust – af og til afbrudt af noget der kunne minde om en fjern solstråle. Og så gik vi over til hesten igen. Vi havde været der imorges da Godadis blev vaccineret, men da var vejret bare så gudsjammerligt råddent, at vi opgav og bagte flere boller.
Og jeg fik taget kameraet med og jeg elsker billederne.
Lyset er ikke godt, men det fortæller en historie og det viser stemningen ret fint. Det var koldt, det var vådt og det blæste. Jeg blev helt varm alligevel fordi Iben bare er så god med den hest. Hun er så nænsom med hende, hun forguder hesten – men hun leder hesten. Og hesten følger med, glad og fro. Og når Godadis ikke helt vil som Iben, så står Iben fast og giver sig ikke. Hun flår ikke i hesten, hun gør ikke andet end at blive ved med at vise, at her bestemmer jeg og hun er så overbevisende at hesten bare accepterer det. Det er en fornøjelse at se og opleve.

At se de to gå side om side på cross banen er en fornøjelse. Og selv om det var koldt og vådt og vi frøs da vi kom hjem, så var det det hele værd.

Iben8-jan14

Iben7-jan14

Iben6-jan14

Iben5-jan14

Iben4-jan14

Iben3-jan14

Iben2-jan14

Iben1-jan14

Iben9-jan14

Nu beder jeg til at dagen imorgen byder på godt vejr, for så skal jeg nemlig ud at ride.

Regnvejrs stemning · · 11. Jan 2014 · 22:09 · Heste, Iben · No comments

Memorylane

Det er fredag. Det første der mødte mig da jeg kom hjem var to glade unger. Sønnich insisterede på at give mig et kys. Så pyt da.
Iben og jeg hoppede hurtigt i ridetøjet, det regnede ikke. Og det var meningen at jeg ville have reddet idag også. Men så så jeg min store pige sidde der på hesten og være så stor og så moden og så stolt og så gik jeg eller bare og nyd synet af hende. Ingen træk tov og hun red selv i trafikken og med selvsikkerhed som man sjældent ser hos hende. Og jeg bliver sgu virkelig rørt og stolt og lidt forundret. Hvordan blev hun lige så stor?

Sønnich sover sammen med gymnastikholdet i aften og mine top piger har valgt at sove sammen på gulvet i vores soveværelse. Jeg elsker at have alle mine børn virkelig tæt på mig. Og der er en weekend forude. For fanden livet er godt.

Og så faldt jeg i en stak gamle billeder, og jeg tror bare jeg forsætter resten af aftenen.

smooching2-Exposure

IMG_9419-Exposure

IMG_9065edit-Snap Art

IMG_6649-Exposure

IMG_4673-Exposure

IMG_4469-Exposure

IMG_4269-Exposure

IMG_4215-Exposure

IMG_2942-Exposure

IMG_2398-Exposure

IMG_2048-Exposure

IMG_1510-Exposure

IMG_1369-Exposure

IMG_1337-Exposure

Og de her billeder er ikke kunst, de er ikke gennemtænkt, mange er på autofunktion og hvad så? Tre af de personer på billederne er ikke mere. Billederne og vores minder er det vi har tilbage og hvor bliver billeder bare vigtige lige netop i den situation. Så tag billeder for søren, mange og lige lidt flere – bare for en sikkerheds skyld. De eneste billeder du fortryder, er dem du ikke tager.

Memorylane · · 10. Jan 2014 · 22:04 · Personlig · No comments