Month: July, 2012

En smule positiv anerkendelse ville være fornuftigt

Jeps, mental note to self. Næste gang du skal ud at løbe, ville det være hensigtsmæssigt med bukser du kan passe.
Idag kunne man se Fru Daley, løb i bedste quasimodo stil ud af de danske landeveje. Kæft jeg må have været et syn for guderne.
Planen var at ligge på sofaen og have ondt af sig selv, fordi dagen har været dum. Det er ikke nogens skyld, andre end min egen.
På en eller anden måde, guderne må vide hvordan, fik jeg slæbt legemet ud af døren, med den mission at tage den korte tur på 6 km. Meningen var at jeg skulle gå, fordi jeg tidligere på ugen trashede mine ben godt og grundigt.
Benene føltes ok og for at forkorte mit selv afstraffelse , besluttede jeg mig for at løbe.
Og her kunne lidt anerkendelse af mange tilbagelagt kilometer nok have været smart, for min bukser var hele tiden i faretruende fare, for at falde ned. Så her “strøg” jeg ud over stepperne, krampagtigt holdende på mine bukser med den ene hånd. Nøj det var ynkeligt.
Lidt senere brugte jeg min fleece overdel til at binde min bukser omkring livet på mig, men helt ærligt – det så faktisk næsten værre ud. Totalt olfert tema der da.

Så selv om jeg synes det går uendeligt langsomt at få smidt de (mange) overflødige kilo , må jeg anerkende at der er røget en del og klæde mig derefter. Fjols!

Billeder af min skønne familie fra igår, efter en fantastisk tur rundt om Kvie sø og efterfølgende middag på vores favorit restaurant.

Liv_36

Daddy_son

Alletre3

Og så dette her af Iben, fordi hun bare er så skøn på det. Taget samme aften, golden hour.

Iben_33web

Lav din egen billedecollage

Iben Juli 2012

Jeg elsker collager,især fordi jeg synes mine unger er så lækre, at det kan være svært at vælge hvilke billeder man skal vælge. På mit arbejder hænger en collage med mine favoritter fra sidste år. Jeg fik den printet 50×70 og den hænger på mit white board på arbejdet og gør mig glad hver dag. Billederne er nogle jeg har lagt fra i løbet en en periode, nogle af mine favoritter. Ved at være lidt systematik og få billederne “lagt til en side” i en folder som jeg har kaldt collage, er det at få lavet collagen noget der tager få minutter. Brug nogle ekstra minutter på at få det uploadet til fremkaldelse og så har du det perfekte kunstværk til kontoret, stuen eller en gave. Og så har jeg fundet ud af, at de er nogle af mine kæreste billedeminder, også efter de er skiftet ud. Collagerne er en hurtig oversigt over børnene i en vis periode, og jeg har besluttet af mine vil blive hængt op herhjemme, når jeg skifter dem ud på arbejdet.

Her er nogle lette og gratis programmer som du kan bruge til at lave egne collager.

http://www.photovisi.com/

http://www.shapecollage.com/

De her billeder (og mange flere) tog jeg af Iben igår. Det der gør de her billeder specielle for mig er, at Iben i meget stor grad selv har bestemt hvordan billeder skulle se ud. Vi havde en dejlig aften med smukt lys og tant og fjas. Vi elsker ferie, hvor vi kan udnytte de lange skandinaviske nætter.

Piger

LIv_35

Liv_34

LIv_33

Liv_32

Liv_31

Liv_30

LIv_28

Iben_Liv4

Iben_Liv3

Iben_24

Iben_1

Piger · · 20. Jul 2012 · 23:31 · Børneportrætter, Personlig, , , , · 2 comments

Tanker om blogge

Det der med at blogge, er vel i bund og grund noget underligt noget. Jeg bruger rigtig meget tid på at læse blog, 97% af dem handler om fotografi. Langt de fleste af dem, kan jeg ikke engang påstå at jeg ”læser”, for mange fotografer – som jeg selv, vil hellere vise billeder end at skrive side op og ned. Vi har vel alle vores foretrukne kommunikations måde og min er helt sikkert billeder.
I blandt de blogge jeg følger med i, har jeg nogle favoritter. Det kan være fordi jeg synes nogle af fotograferne er bedre end andre, nogle af dem rammer lige min personlige stil, den jeg vil smide penge efter, når jeg engang har brug for en fotograf. Nogle af dem omhandler markedsføring, psykologi med udgangspunkt i salg og markedsføring, og de er mere teksttunge og ofte nogle jeg afsætter tid, ro og en kop kaffe til. De kræver mere end bare et halvt øje. Et par læser jeg fordi de er (periodisk) sjove.

Noget af det jeg har kæmpet med, siden jeg startede min fotografi virksomhed er, om jeg bør holde privat og forretning adskilt på min blog. Nogen gang tænker jeg yes – ud med kundebilleder, tilbud, tips og alt det, som ikke relaterer til mig eller min familie personligt. Andre gange tænker jeg, nej – jeg orker ikke endnu et socialt medie, tanken om at skulle bruge tid på det, bøvlet med at vedligeholde og søgemaskine optimere endnu mere, gør at jeg bliver helt drænet for energi.
Og som regel kommer jeg frem til, at bloggen i bund og grund jo mest er for mig. Jeg skriver meget sjældent med tanke for, hvordan man modtager det blandt dem der læser med. Jeg er ikke specielt sjov og dem der kender mig privat ved, at min job som jurist ikke just er fyldt med latter og solskinstimer. Bevares der er latter og solskin, jeg har nogle søde kolleger og især inden for de sidste 6 mdr. har jeg følt, at jeg har fundet en niche inden for juraen, som jeg er virkeligt glad for. Men realiteten er den, at jeg har med patienter at gøre ( og læger og sygeplejersker og sekretærer og hvad man ellers støder på i den hvide verden) og derved er der en pæn portion elendighed hver dag i mit liv. Og jeg har tavshedspligt og derudover ikke rigtigt noget behov, for at fortælle om den del af mit liv.
I årevis har jeg kæmpet med at jeg tog arbejdet med mig hjem, tog folks lidelser, angst og frustrationer med mig inden for hjemmets 4 vægge og det sled på mig – helt enormt. Det gør jeg ikke mere. Jeg kan ikke påstå at jeg altid helt kan lægge det bag mig, men for det meste er alle tanker om andres problemer lagt bag mig, når jeg kører ud af parkeringspladsen. Jeg orker og gider ikke at det skal fylde mere af min dag, end den jeg får betaling for, det gavner nemlig hverken mig eller dem jeg er ansat til at hjælpe.
Den del af mit liv, findes der uendeligt lidt af på min blog – og sådan vil det altid være.

Men min blog startede jo som min personlige platform, stedet hvor jeg kunne dele mine tanker og billeder med venner og familie og jeg ser den stadig som mit personlige fristed.Til en start skrev jeg på engelsk, men da det hurtigt viste sig, at dem fra Canada faktisk ikke læste med, gik jeg over til at skrive dansk. Det medførte sjovt nok muggeri og sure miner fra dem fra udlandet – som jeg alligevel ikke læste med. Go figure.
Nu skriver jeg på dansk og billeder, de er jo rimeligt internationale. Og jeg skriver for mig, fordi jeg synes livet suser forbi alt for hurtigt, fordi jeg flere gange om dagen (no kidding) finder et billede frem af mine unger, som jeg kan kigge på mens jeg arbejder.
Jeg har svært ved at skille det forretningsmæssige fra det personlige, fordi jeg nok ikke skiller det så frygteligt meget ad i mit hoved. Selvfølgeligt tager jeg billeder på en anden måde når det er for andre, og jeg har ikke den samme kreative frihed og der er deadlines og ting der skal bestilles, pakkes og sendes. Men det er stadig billeder, det er stadig det jeg elsker og derfor hører det altså til her, på den blog som jo først og fremmest er tiltænkt mig.

Og når jeg tænker over hvilke blogge jeg læser, hvor jeg virkeligt læser, forholder mig til det skrevne, forholder mig til problemstillinger og deres liv, så er de blogge alle sammen, uden undtagelse, en fusion mellem nogle professionelle fotografer og deres privatliv. Det er den dobbelte dimension af personen, der gør at jeg finder dem spændende. Ofte ER de her mennesker det det gør, det de arbejder med. Derfor kan jeg forholde mig til dem , for jeg har det på samme måde. Om jeg tager billeder af mine egen unger, andres unger, brudepar, familier, skibe i Torshavn – jeg tænker altid i billeder og fotografi. Så snart jeg sidder for mig selv med min computer, kører på arbejde, går en tur – så tænker og ser jeg fotografier.
Det er mig!

Så nu har jeg lovet mig selv, ikke at tænke mere over det, at være ligeglad med om det er sådan jeg bedste markedsfører mig selv, for det er faktisk slet ikke hvad jeg ønsker at gøre men den her blog. Hvis folk gider læse med, så er det fedt men reelt set, skriver jeg mest for mig selv.

Tanker om blogge · · 19. Jul 2012 · 17:36 · Personlig · No comments

Kom bare an regnvejr

Sikke en modtagelse man får, når man kommer hjem med en indkøbspose fuld af Karla bøger. Jeg har lånt dem af en kollega og ungerne vidste, at jeg kom hjem med dem. Jeg var knapt nok kommet ind af døren før jeg blev kærligt overfaldet af Iben og Sønnich. Der gik ikke mange minutter før vi tre lå i min seng og læste et par kapitler i bog nummer to. Vi måtte opgive at blive færdig med kapitel tre, da det lille monster a.k.a Liv kom og fik ødelagt hyggen. Mon ikke der er regnvejrs dage nok til at vi når dem alle.

Alletre1

Planen efter aftensmaden var, at Sønnich og Daddy ville ud at cykle, for Sønnich lærte at cykle mens vi var Færøerne! Iben og Liv og jeg ville så ud for at tage nogle billeder men inden vi har aftalt det, stod det ned i stænger. Så nu ser vi Lemony Snicket, alle på stribe.
Sommerferie er fantastisk, for vi behøver ikke overholde sengetider, det er kun mig der skal tidligt op imorgen – igen.

Alle4-2