Month: September, 2011

En sag af bordet

Det er lidt af en sejr for mig. Datatilsynet har netop meddelt mig, at en tidligere bruger på Slyngebarn, der har klaget over min behandling af data i forbindelse med sletning af dennes profil, ikke har fået ret. Jeg har hele tiden følt at jeg har levet op til alt man kunne forlange og faktisk en del mere og nu har jeg så fået at vide, at jeg har ret i den antagelse. Det er så dejligt for mig, måske knapt så meget for den nu endnu mere forsmåede person. I øvrigt har selvsamme person klaget over adskillige andre fora sideløbende med min klage, så der tegner sig ligesom et mønster – et sørgeligt mønster. Men nu har jeg ikke den sag hængende over hovedet mere og det er dejligt, for der er nok af andre ting at bekymre sig om.
Når vi nu taler om bekymringer, så var lørdagens skybrud ikke særligt opmuntrende i vores lille familie. Regnen piblede ind alle steder, også steder det ikke før er komet ind af. Øv. Vi har haft en totalkredit mand ude i fredags til en vurdering af, hvad de vil låne os til nyt tag og jeg håber og beder (måske ikke, er ikke så kristen )på, at den del snart går i orden. Vildt at man faktisk håber på at kunne forgælde sig endnu mere – men sandt ikke desto mindre.

Liv har været syg i de sidste par dage, vi er lidt nervøse for, om det kan have en sammenhæng med, at huset er mere fugtigt end godt er. Så nu er fjernvarmen tændt og vi er kun halvvejs igennem september, det er jo helt vanvittigt.

De næste par dage bliver über travle i den her familie. I morgen har jeg hente tjans og i tidsrummet fra 15 til 17.30 skal jeg have sendt Iben til korskole, hentet 1-2-3 børn, sat Sønnich af hjemme og have Liv og mig til mor/barn gymnastik og have Iben sendt afsted til gymnastik også. Torsdag er jeg på udekøre tjans i Sønderborg, skal skynde mig hjem fordi Brendan skal til gymnastik med Sønnich, jeg skal til valg og derefter forældremøde. Kors, jeg er udmattet bare ved tanken.

Arbejdet har været anstrengende idag. Sure forsmåede mennesker har jeg skulle tale i telefon med og på dage, hvor overskuddet ikke er i top, tærer det på ens tålmodighed. Aftenen har budt på regnskab og andet spændende, så denne lille notits passer rigtigt godt på mig idag. Og jeg har hverken slået eller bidt nogen i dag – andet en mentalt måske.

Og med hensyn til sagen om den sure eks. bruger på Slyngebarn, ja så er jeg glad for, at jeg fik ret. Det er svært nok at være forumejer, antal af henvendelser fra brugere stiger støt og roligt år efter år og jeg afsætter ganske betydelig mængder tid til at servicere – og gør det som regel med glæde. Så det er en lettelse af få bekræftet, at der alligevel er grænser for, hvad jeg og alle andre forumejere skal belemres med, når sure brugere føler trang til at smække med døre. Yeah for det.

I disse dage er dette mit motto:

En sag af bordet · · 13. Sep 2011 · 22:14 · Uncategorized · 1 comment

Jeg kan ikke sige nej

Jeg er blød som smør når Liv trisser ind i studiet, sætter sig på baggrunden og siger;

Mig sidde her, billeder tage mor…

 

Og ja det gør jeg så, jeg er jo ikke synderligt svær at overtale.

 

Liv_studie2

Liv_stidue3

Liv_studie1

Jeg kan ikke sige nej · · 10. Sep 2011 · 22:38 · Uncategorized · 3 comments

Liv

Eyelashes sweeping pouty cheeks
Wisps of hair here and there
A perfect nose above pink bowed lips
A beautiful face beyond compare.

Author: Crystal Dawn Perry

Liv_sep2011

Liv2_sep2011

Liv · · 09. Sep 2011 · 23:40 · Uncategorized · 1 comment

Stop det vanvid! Hvad har I gang i?

Nu kan jeg læse på Facebook, Twitter, slyngebarn og sikkert også andre steder, at alle har købt flyverdragter , vinterstøvler og sikkert også sommergarderoben til næste år.

Jeg er så træt af jer, så er det sagt. Hvert år bliver det tidligere, fordi alle skal overgå hinanden i deres overskudsvanvid –eller noget. Og hvad betyder det så for os andre, der rent faktisk har det bedst med at købe tøj til sæsonen i begyndelse af sæsonen, vel at bemærke i samme år. Jo det betyder at man ingenting kan få mere, alt er udsolgt. I år er alt så udsolgt i august og fordi alle forældre så næste år beslutter sig for at være i endnu bedre tid, så vil det næste år være udsolgt i juli. Det er da tåbeligt og fuldstændigt unødvendigt.

I juni måned, i begyndelsen af juni måned, var Iben og jeg i Århus. ALT sommertøj var nedsat i butikkerne og kunne købes for minus 50-70%. Det er jo Danmark folkens, når vi har sommer starter den tidligst midt juli, så hvad sker der lige for at holde udsalg i juni på sæsonens tøj. Hvad endnu være var, så stod der alle steder stativer med nye efterårsvarer og dem gider jeg personligt bare slet ikke mindes om, der i begyndelsen af juni måned.

Det kan godt være jeg lyder kontrær og bitter men jeg synes faktisk det er helt vildt åndssvagt, at man sådan flytter årstiderne og jeg gider ikke støtte det vanvid. Så til dig der har flyverdragter til sæson 2013, godt for dig. Jeg håber så bare i mit stille sind, at din unger snyder og vokser ud over størrelsen, så jeg kan købe den af dig til ¼ af prisen.

Lidt om bussemænd og andet

Altså livet med børn er bare aldrig kedeligt. I går havde Liv så en ret bemærkelsesværdig “gave” til mig.
Liv piller næse og fremvise altid glædeligt sin piddemand (bussemand) til mig, hvorefte hun siger ad og tørrer den af et sted – som regel på mig.
I går da hun blev ammet, siger hun pludselig” Dooooorrrrrr piddemand Moar!” Og det havde hun faktisk ret i. Jeg kiggede på dimsen, som lå på mit bryst og tænkte, wauuuuvvvvvv, den er godt nok klam. Og den er godt nok stor. Og da jeg så blev nødt til at fjerne den, kunne jeg godt mærke, at det her ikke bare var det run of the mill piddemand, men en sten. Og faktisk en ret betragtelig stor sten til så lille en næse. Liv sige selv, at den har hun stoppet op i næsen – og det er nok ikke helt utænkeligt når man tager i betragtning, hvem hendes far er.

bussemand

Liv og jeg er hjemme i dag. Vores maver har det ikke fantastisk og selvom jeg havde en forventing om at det ville være bedre i dag, har jeg måttet sande at det var det ikke. Heldigvis er Liv ikke hårdere ramt end at hun bare fylder flere bleer end normalt, hun virker ikke som om hun har meget ondt og feber er der ikke noget af. Så dagen startede med at vi så Rio og så lige Toystory, hvor jeg vidst blundede det meste af tiden. Helt ærligt, så er det voldsomt afslappende at ligge med armene rundt om sin toårige, sådan en varm lille krop gør øjnene tungere.
Det værste ved sygdom, egen eller ungers er, at man kommer bagud med alt. Det er frygteligt. Man kigger i sofa perskeptiv på stuen og køkken, som ligner noget der er løgn, men bare tanken om at få noget gjort ved det, er ved at slå benene væk under en. Støvsuget er der blevet, takket være robot teknologi. Noget tyder på, at jeg må tage en lang dag på jobbet fredag, for tingene løser jo ikke sig selv og jeg havde faktisk en ret stram plan for nogle ting, der bare skulle ordnes i denne uge.

Og så lige til en afslutning,hvad sker der lige for vejret i dag. Store grå skyer der farer over himmlen, uendelige timer med regn og rusk og der er skide koldt udenfor. Øv hvor jeg føler vi er blevet snydt for sommer og øv hvor er jeg ikke klar til efterår og vinter. Og mit våbnen mod for tidlige skifende årstider, er sommerbilleder, så de kommer her.

Liv_klitvejen_sep2011

Kitefestival_sep2011

Iben _Kite_sep2011