Month: August, 2011

Hvis en søn er en førsteplads

Så er en datter hvad??? Nu har jeg inden for de sidste par uger hørt hele tre gange, at det at få en søn er at “få en førsteplads”. Selv om jeg slet ikke er rødstrømpe og egenlig heller ikke særlig sart, så gipper det faktisk i mig, når jeg hører sådan noget. I min verden er enhver baby en førsteplads. Om det er baby nummer 1 eller 2 eller 6, man vinder hver gang. Pige eller dreng, couldn’t care less- begge dele er helt fantastisk.
Jeg har virkeligt tænkt over det i løbet af de sidste par uger, for hvor er det da en underlig holdning, så antikvarisk og barok. Jeg ved godt, at folk måske ikke lægger det store i det – men hvorfor overhovedet sige det så????
Måske er jeg sart, men helt ærligt, ikke på vilkår vil jeg have at folk kigger på mine to piger og tænker de er det næstbedste – for sådan hænger det da slet ikke sammen i min verden.
Så næste gang jeg hører en omtale et drengebarn som værende en førsteplads – så holder jeg ikke min mund og siger hvad jeg mener. Måske jeg så ikke skal bruge uger på at tænke over, hvilket syn på mennesker sådan en udtalelse dækker over.

Kun for mig

Husker du at tage snapshots? Husker du at bare knipse løs og være ligelgad med, at alt ikke bliver perfekt?
Jeg har i en lang periode kæmpet med, at alt skulle se ud, som det jeg afleverer til mine kunder – men jeg er heldigvis kommet over det. Nu er jeg blevet super god til, at tage billeder kun for mig. Og jeg elsker de billeder mere end noget andet der kommer ud af mit kamera, jeg elsker deres leg, deres smil, ders alvorlige miner, deres finurlige væsner og jeg elsker at se dem sammen med bedsteforældre, deres venner, nøgne, med tøj på, med morgenhår etc. Jeg elsker mine unger og deres liv skal ikke dokumenteres som var de tilbehør til et galleri men som de er.

Så her de, kun for mig.

Strand1

strand2

strand3

Strand4

Strand5

Strand7

Strand6

Strand7bw

collage2

Collage1

Og big news of the week. Min datter kan sige sit navn nu. Hun kan sige Liv. Og åndsvage som vi er, render vi alle rundt og spørger hvad hun hedder, viser hende billeder af sig selv og andet, lige så fuldstændigt åndsvagt. HUn er vist allerede træt af os nu, for nu peger hun på os og spørger hvad vi hedder. Tag den! Jeg kan være lige så idiotisk som I kan – må være hvad hun tænker.

Før du dømmer kvinden i Lidl

kan du prøve at forestille dig, at der er gået noget forud for historien – mere end det du lige var vidne til.
Teoretisk kunne man forestille sig, at hendes 2 årige havde kastet op om natten og at moderen af samme grund, ikke havde fået synderligt meget søvn.
At åragen til at hun tager sin søn lidt hårdt i armene og tvinger ham til at kigge på hende, mens hun snerrer noget om ingen slik, hvis ikke han holder mund har en sammenhæng med:
at han har hevet sin store søster i håret
har råbt mere end godt er
skubbet til indkøbsvognen og nær slået en ældre dame ihjel
har tirret og pirret sin lillesøster, så hun ender gasblå i hovedet og stor skrigende, mens hun forsøger at flå moderens bluse af for at få Prrrøøøøst.
at han få sekunder før du så dem, sad oven i en gang medisterpølse, efter at søsteren havde skubbet ham ned i den – fordi han drillede.
Teoretisk kunne man forstille sig, at turen til Tyskland havde været præget af, at tre unger hele tiden røg i totterne på hinanden og at moderen og dennes mor, havde måtte lægge ører til ting som ” jeg hader min lillesøster, jeg vil ikke have hende mere” eller ” du er verdens dummeste idiot, jeg hader dig” eller måske HOOOOLLLLLDDD OOOOOPPPPPPP DIN STORE NAAAAARRRR. Måske i blandet 500 gange Mor mor mor MOOOOOARRRR, når hun ikke fik svaret inden for de første 2 sekunder fordi hun forsøgte at have en samtale.
Måske hun bare er presset til det yderste, fordi de mindste barn hverken vil gå eller stå eller sidde selv, men insisterer på at skulle bæres og ved samme lejlighed benytter at hun sidder på armen, til at slå ting og sager ud af hænderne på moderen.
Hvis man så lige kryderer det hele med at den store unger,her forestiller vi os en pige på omkring den 8-9 år, konstant spørger til hvor man kan finde M&M’s med nødder, og gentager spørgsmålet igen og igen og igen og igen og samtidigt insisterer på at køre en indkøbsvogn, hun ikke kan styre og derfor kører ind i alt, så kunne man måske forestille sig at:
Moderen måske ikke var så underskudsagtig som hun så ud, da du kom omkring hjørnet og så hende stå og snerre af sin søn.
hun egenligt bare reagerer som langt de fleste andre mødre ville i samme situation
at hends unger ikke er værre end andre, du mødte dem bare på en særdeles dårlig dag
at du egentligt ikke er skid bedre end hende.

Og det hele er selvfølgeligt rent teoretisk forstås – bare et tanke eksperiment.

Danse kan vi stadigvæk

Grunden til man får børn er, at selv når alt andet bare er L.O.R.T, så kan de få en til at smile. Mine to yngste små krigere skændes og slås hele tiden – bortset fra når musikken er høj og rytmerne gode. Pludseligt bliver de to uvenner best buddies og danser løs til den store medalje. Og jeg kan ikke andet end at smile af dem, for de er sgu da herlige og lækre og smukke og sjove.

Liv og Sønnich danser

Jeg stod op til blå himmel i går og det gjorde så absolut noget for humøret. Godt nok blev jeg mødt med 5000 spørgsmål om mit tag da jeg kom på arbejde, noget jeg bare ikke orker at tale om – men trods alt er god start.
Kunderne i biksen var ok – vi har et run af nutcases i de sidste par uger, sikkert fordi vi kun er 2 på telefonen og dertil hørende stor chance, for at ramle ind i en af de typer, man reelt ikke kan hjælpe.
Abortsamrådsmøde klokken 12.30, som altid spændende og noget jeg virkeligt holder af. Jeg starter mandagen med en sag i abortsamrådet, så det tegner godt.

Og så var der en af mine søde kunder der kontaktede mig i dag og ville spørge om jeg evt. var interesseret i, at udstille mine billeder i 2 mdr. Intet konkret endnu, men bare det at nogen tænker på mig og synes at det jeg laver fortjener en udstilling, er da helt fantastisk. Måske det bliver en anledning til at få anskaffet de sidste kanvaser, som skal pryde studiet senere????

Det alllerfedeste i går var, at da jeg ankom til SFO’en kom min store dejlige dreng løbende i mod mig og hvinede ” yeah Mor, nu skal vi hjem og have hygge dag”. Normalt kan det være svært at få dem med hjem, men med udsigt til pandekager til aftensmad, Disney sjov med Dumle karameller og fælles sovning i min dobbelt seng, var det ikke noget problem. Og klokken var ikke mange før jeg kravlede i seng blandt tre små varme kroppe og jeg har sovet som en sten hele natten.

Vi sov lang tid, så her til morgen endte vi med en hektisk aktivitet da Iben skulle afleveres ved en veninde og Sønnichs bedste ven blev afleveret her ca. på samme tid. Så går det selvfølgeligt hverken bedre eller dårligere end at da vi står ved hoveddøren, spredes en liflig duft af fuld ble. Hvad er det for en medfødt evne blebørn har, det fejler bare aldrig. Heldivis har vi nået det hele og jeg har tilladt mig den udprægede luksus at drikke en kop halvlunken kaffe, siddende i sofaen.

Totalt modløse er vi

Det har regnet og regnt og regnet hele dagen og hele natten. Som om regn alene ikke er deprimerende nok, så er regn med huller i taget virkeligt deprimerende. Hele dagen har jeg kigget ud på regnen fra mit kontor og gruet for, hvad der ville vente mig, når jeg som første person ankomme hjemme. Det var ikke et kønt syn 🙁 Det mange håndklæder der var lagt ud i Ibens værelse var gennemblødte og der lugtede virkeligt grimt, fordi vandet siver ned i gulvtæppet. Bdeværelset havde fået en stor vandpyt og vand havde sprøjtet ud over det hele og badeværelset ser herrens ud.
Brendan kom hjem lidt senere, med indkøbt pressening til 500 kr. 500 kr. vi ikke har. Vi brugte indtil klokken 19 på at få den lorte pressening op over vores giga høje tagryk, få den bundet og så satte vi os til spisebordet. 19.30 skulle ungerne i seng og presseningen er væk blæst ned og regnen siler igen ind.

Vi er begge helt maste, der er ingen ressourcer tilbage lige nu, hverken energimæssigt, økonomisk eller det ellers gode humør, vi er helt drænet og modløse og det føles rædselsfuldt.

Totalt modløse er vi · · 11. Aug 2011 · 21:34 · Uncategorized · 10 comments