Month: May, 2011
Jamen jeg orker ikke engang at skrive . Jeg er træt, træt træt.
Lige nu er det en uoverskuelig opgave at gå i bad. Og jeg skal vist også tjekke noget forældreintra halløj og have planlagt en forsinket fødselsdagsting for Liv.
Jeg har lagt en skjorte frem der skal stryges.
Eval osse, jeg gir op og daffer i seng – altså når alle de sjove ting er klaret.
Godt det snart er fredag.
For filan osse, jeg havde lovet mig selv, at klokken ikke blev mere end 22 før jeg lå i min seng. Nu er klokken igen 22.30 og det er ikke realistisk, at jeg kommer i seng den næste halve time. Hvorfor går det bare galt hver aften? Lærer jeg det aldrig?
Liv og jeg havde max. 10 minutter til at få lavet hendes 2 år portrætter og her er nogle af dem vi fik. Jeg ville så gerne vise hende, præcis som hun er lige nu og det er lykkes ret godt. Trut mund og attitude, man er vel 2 år.
Børneportrætter behøver ikke være det klassiske billede, af et barn der smiler sødt til kameraet.
Moderne børneportrætter skal afspejle barnet personlighed, vise en situation, afspejle og fastfryse en virkelighed, der var sand, da billedet blev taget.
Det gode børneportræt kan udgøre det for den smukkeste kunst i hjemmet og ikke kun 1 år eller 2, men i mange år fremover.
I Danmark har vi ikke den store tradition for, at man forstørrer billeder af sine børn kæmpe stort og hænger op. Billederne indgår ikke som et element i husets indretning, men bliver ofte nogle mindre dele, af den pynt vi udvælger til at give stemning.
(billedet her er 40×60 cm)
Som fotograf mener jeg, at vi skal udvælge billeder på samme måde som vi udvælger kunst. Finde et billede der passer, et som vi vil elske at kigge på i mange år fremover og som, fordi det er kunst, altid vil have sin berettigelse. Og hvilken kunst er smukkere end ens egne børn!
Kunst portrætter skal være store, de skal fange mennesker opmærksom, i det øjeblik de træder ind i et rum, ligesom et normalt maleri. Størrelsen skal i proportioner passe til møbler som vil være tæt omkring billedet. Store kanvas kan med fordel omkranses af mindre, for at skabe dynamik og vise en historie.
Portrætter kan laves med den hensigt at de skal fremvises stort. Det kræver at du som kunde er tydelig i dine ønsker om, hvad du har forestillet dig, og at man så tager udgangspunkt i det ønske.
Hvis du f.eks. ønsker billeder af dine børn på en strand ved solnedgang, er der derfor forskellige ting du skal have med i dine overvejelser.
Den danske sommer er smuk med lange lyse nætter. Er det små børn der skal portrætteres ved solnedgang, skal aftalen derfor laves til foråret eller den meget sene sommer, nærmere efteråret, for at børnene ikke skal vente til langt over deres sengetid til billederne kan tages.
Beklædning er vigtig. Tænk over hvad der passer til de billeder du gerne vil have. Tænk over hvad du gerne vil kigge på de næste mange år frem i tiden og jeg kan næsten garantere dig for, at det ikke er t-shirts med store Disney print på. Vælg gerne noget klassisk, noget der understreger det, du ønsker at fortælle med billedet.
Hav gerne et eller flere forslag til, hvor billederne skal tages og ønsker du mere end en location, så oplys det på forhånd så tiden kan planlægges derefter.
Fortæl dine børn hvad vi skal. Når formålet er, at få nogle tema billeder, er det en god ide at fortælle dem, hvad vi kommer til at skulle lege. Find gerne nogle aktiviteter som I ved børnene nyder, det kan være helium fyldte balloner, sæbebobler, bygge sandslotte etc.
(billedet her er 40x 60 cm)
(billedet her er 80×100 cm)
Overvej størrelsen meget før du bestiller. Jeg oplever ofte at folk opfatter et 30 x 40 cm billede som en forstørrelse og som meget stort. Tag udgangspunkt i nogle af jeres store malerier/billeder/plakater og se, hvordan de tager sig ud i forhold til de møbler og genstand, der omgiver dem. 30×40 cm forsvinder på stort set alle større overflader og synes af ingenting i forhold til sofa, reoler og selv mindste møbler som spisebordsstole.
(billedet her er 70×80 cm)
Jeg vil i jeres galleri fremvise nogle eksempler på, hvilke billeder jeg forestiller mig kunne tage sig godt ud og hvordan de ser ud i forskellige størrelser sammenlignet med møbler.
(billedet her er 20×25 cm)
(billedet her er 100×80 cm)
Spørg spørg og spørg igen. Du er ved at investere noget som skal bringe glæde og skønhed til dit hjem i mange år fremover, så det er vigtigt at du føler du træffer den rigtige beslutning – og jeg hjælper gerne.
Endnu et emne jeg er ret skizo omkring. På den ene side elsker jeg at fejre min unger, fordi – tja de er mine unger og de har overlevet endnu et år, med os som forældre. Det er faktisk slet ikke så ringe endda.
På den anden side, så hader jeg dem. Hold da helt kaje hvor er jeg træt af at bage efter to dages fejring af et barn. Hvert år, som i hvert eneste år, er det kommet bag på mig, hvor lang tid det tager at bage 2 forskellige kager og boller nok til alle gæsterne. Gang proceduren med 2 og så er jeg all caked out, når den sidste dag er omme. Men det er sgu også bare så vildt hyggeligt, at have børn rendende rundt og når de så tilmed leger harmonisk med hinanden, er det jo lige til en Morten Korch film. Jamen det var tæt på total idyl faktisk.
Liv var heldigvis frisk, efter nogle dage hvor hun ikke har været det.
Disse billeder er taget på selve hendes fødselsdag, den 19/5. Meningen var at jeg den dag ville have taget nogle officielle 2 års portræt billeder, men det blev underligt nok ikke til noget.
Dagen efter, var hun i et helt anderledes humør. Hun var stadig slatten, men sidste på dagen vågnede hun op til dåd og var den lækreste tænkelige 2 årige pige.
Jeg har heldigvis ikke mange planer resten af weekenden. 1 ting skal dog gøres, rengøring af bilen. Jeg har nu haft den i 3 år og jeg har aldrig (som i virkeligt aldrig) gjort den rent. Jeg er ret immun overfor beskidte biler,jeg ser det ikke og selv hvis jeg gør, så er jeg ganske upåvirket. Min bil, min Berlingo, er nu gået over i katergorien ” klammeste bil på jorden” og derfor skal der ske noget. Og fordi jeg synes klichéer er fantastiske, skal bilen gøres rent i morgen. Jeg er søndagsbilvask jomfru og i morgen er den store dag. Stay tuned 😉
Mit hus er blevet overtaget af en vanvittig poltergeist. Alt er hvirvlet rundt og jeg sværger ved mine bedsteforældres grav, at vasketøjskurvene fyldes op, hurtigere end jeg kan blink med øjnene og at mit ellers dejlige trægulv, er forsvundet under ton af legetøj i alle afskygninger.
I går da jeg kom hjem med ungerne, efter 1 døgns bachelor eksil, tog det ca. 45 sekunder før huset gik fra normal beboelsesstandard og til det mest sindssyge ragnarok man kan forestille sig. 1-2-3 og ungerne havde slæbt diverse build a bear bamser, kufferter fyldt med smykker, bolde, Gormitier og Bionicle figurer, lyserødt pigekrams krams og bøger og smidt dem, i et jævnt fordelt lag, udover gang, køkken og stue.
Brendan kom i går, lige før sengetid, fejende igennem stuen, mens han brummede, at han sgu havde nok af legetøjs helvede og var klar til, igen at få stuen tilbage til voksen standard.
Jeg kan ikke huske hvad voksen standard lige er!
Men hvordan kan det lade sig gøre at vores hus hverdag ligner en Fætter BR butik efter en tornado? Da vi i sin tid boede på 48 kvm, var jeg sikker på at det var årsagen. Vi var trods alt 2 voksne og 1 hund og et barn og næsten igen plads.
Så flyttede vi til 80 kvm og problemet var akkurat det samme, blot var nu 2 voksne og to børn og en hund. Jeg har brugt adskillige timer på alle fire, kravlende rundt for at samle alverdens underlige legedimser op og fordele dem i diverse kasser, bare for at finde ud af at mine dengang 2 og 4 årige luntede lige bag mig og hev det hele ud igen. For at låne Marens smukke udtryk ”sisyfuckingfos”.
Fra de 80 kvm flyttede vi over i 110 kvm og gæt engang, der var ingen forskel at spore.
Det er som om at jo mere plads man har, jo mere legetøj hældes derud. Og ja, det gør sig så også gældende nu, da huset er 180 kvm. Det stopper seriøst aldrig.
Jeg kunne godt leve med rodet, hvis ikke det var så skide sundhedsfarligt. Og nej, her tænker jeg ikke på forurenet støv og hvad ellers de helsguruer, som jeg forsøger at undgå, kan finde på at orientere om. Nej her taler jeg om den slags skader man f.eks får, når man med sin fulde kropsvægt, træder ned på en Gormiti – de satans tingester. Er du vimmer det gør ondt! Jeg har også forsøgt at glide ud i ponyblad og jeg kan ikke tælle hvor mange, jeg er snublet i forskellige togbaner og racerbaner. Og nej, jeg ser dem ikke, for mit blik er som i trafikken langt forude, for at forsøge evt. katastrofer ude i den nærmeste fremtid.
Og hvorfor sidder jeg nu og stresser over det. Jo for om ganske få dage bliver Liv 2 år. Det vil sige, at vi får gæster. Når man får gæster skal der se ordentlig ud og den opgave magter jeg ikke. Og dog! Er det ok fysisk at binde sine poder til trappegelænderet hver dag i en afgrænset periode??? For hvis man må det, så er der en lille teoretisk chance for, at missionen kan lykkes. Og nej – det nænner jeg selvfølgeligt ikke, så det ender nok med, at folk bare må tages deres forholdsregler og heldigvis har de fleste jo selv små børn og kender problematikken – bilder jeg mig ind.
