Month: March, 2010

Øjnene der ser

Apro pos separationsangst. Vasketøjet ligger i bunker, huset ser so so ud og der er 100 ting jeg burde gøre – men det fik lov at vente.

Livs angst for at jeg forsvinder har jeg valgt at se som en kærkommen mulighed for, at få billeder af de smukkeste baby øjne man hidtil har set (ok det er set to gange før, ved Iben og Sønnich) og det kan være svært nok at få lov til. I øjeblikket er Liv dog fysisk limet til min krop det meste af døgnet og hun kan næsten ikke komme tæt nok på. Det kan være så drænende hele tiden at skulle håndtere et barn, der på mest dramatiske vis bryder ud i gråd i det øjeblik man beslutter sig for at bevæge sig 4 meter fra dem for at få en kop kaffe – men det kan også være en enestående mulighed til at få nogle gode close-ups af deres store, kloge og spørgende øjne. De samme øjne som ofte synes at rumme hele verdens visdom – uden mulighed eller vilje til at formidle den videre. Jeg svælger i disse dage i Liv. Jeg har opgivet at “kæmpe” imod, men har givet efter og det er så unikt og så givende. Jeg er sikker på at en dag som idag, hvor hun og jeg leger på gulvet, hvor jeg ser mig selv reflekteret i hendes øjne, er noget jeg vil huske om mange år. På samme tid er jeg sikker på at det ufoldede vasketøj vil være glemt lige om lidt. Jeg har på mange måder forpligtet mig selv til at nyde hverdagen, ungerne, min mand fordi andre ikke er så heldige at de kan. Hvorfor ærgre sig gul og grøn over at ens barn vil én? Hvorfor ikke bare nyde det, det varer jo ikke for evigt og når jeg kigger på Iben, sætter jeg ekstra meget pris på den her baby tid – for lige om lidt er den væk og Livs vigtigste mission er at lege sammen med andre og være væk fra familien.

Og nu skal jeg ikke lyde mere hellig end jeg er. Jeg kan blive hulens frustreret over ikke at nå de ting jeg gerne vil, ikke at have set bunden af vasketøjskurven i umindelige tider, ikke at have fået gjort badeværelset rent, vasket vinduer, fyldt opvaskemaskinen og tusinde andre ting – men jeg forsøger virkeligt at sætte alt i perspektiv – hver dag. Vi når det nok, alt det andet – men Liv her og nu er, tja, her og nu. Og i det mindste går jeg ikke i seng i aften med dårlig samvittighed over forkerte prioriteringer og jeg ved, at den dårlige samvittighed over manglende husarbejde ikke er det, der holder mig vågen;)

Lad mig præsentere: Liv close up and personal. Ser man efter, kan man se mig i hendes øjne – dejligt symbolsk.

IMG_6039editbwweb

IMG_6035editweb

IMG_6025editweb

IMG_6024editweb

IMG_6019bwweb

Idag fik jeg så besøg af den sødeste lille sveske. En smilende og lækker llile pige, som bare viste sig at være den mest tålmodige model – og så i en alder af 6 mdr.

Her kommer så lidt smagsprøver til modellens mor og far, modellen selv er sikkert fløjtende ligeglad og hun sover sikkert også sødt.

IMG_5899editweb

IMG_5916web

Separationsangst

Ja, så er vi kommet til det stadie i Livs udvikling og den er lige så anstrengende som den er  nuttet. Liv’s verden falder sammen om ørerne på hende, hvis jeg er mere end 40 cm fra hende. Hun har udviklet, hvad vi herhjemme kalder “bulldog teknikken” som går ud på at hun kravler hen til mig, og så banker sit hoved ind i mit skinneben og hun stopper ikke før jeg tager hende op. Som regel er denne adfærd efterfulgt af halvvrede lyde og hvis hun ikke mener at jeg er hurtig nok, lægger hun skuldrene ind som våben og forsøger at lægge sin vægt over på mine ben på den måde. Så i disse dage ammes der usandsynligt meget og mine bæredimser får det vildeste workout – og det klager jeg ikke over. En ting der kan få smilet frem på Livs lille kønne ansigt er sangen “Balcony” som bliver spillet af et dansk band der hedder “the rumor said fire” som jeg også synes er ganske fantastisk, så jeg klager ikke. Dog er det kun Balcony som Liv vil høre, jeg foretrækker at være lidt mere alsidig og hører gerne alle sangene.

Alle tre børn har haft en sang, som de bare har elsket og som altid kunne få smilet frem hos dem. Iben havde sangen ” A sorta fairytale” af Tori Amos og Sønnich, vores lille popdreng, foretrak “you’re beautiful” af James Blunt. Jeg håber jeg kan huske de her ting om mange mange år – eller alternativt, at jeg stadigt har bloggen og kan finde det frem,skulle hukommelsen svigte.

Jeg er ved at være ved enden af mine mange gratis fotosessioner og hold da, der har faktisk været mange. Det har været fedt og jeg har fået øvet mig med studie set up, speedlite og jeg har haft det så sjovt. Oven i købet har jeg haft de smukkeste, sødeste og dejligste modeller, både de voksne og ungerne. Idag kom turen så til Otto og han var helt uimodståelig charmerende og iøvrigt den først dreng i lang tid.

Her er lidt smagsprøver til Otto, hans mor og mormor.

IMG_5808editweb

IMG_5840editweb

og min egen favorit af de tre

IMG_5805editbwweb

Bloggen roder stadigt men er nu uden tekniske fejl, så det går fremad. Jeg har lavet nogle prøver header, men er ikke helt tilfreds og min skriftvalg krise er heller helt overstået, men jeg eksperimenterer med nogle nye, som jeg har fundet. Jeg har et sæt billeder jeg gerne vil aflevere til den familie jeg tog dem for og imorgen får jeg igen besøg af en fotomodel, så jeg må nok tage weekenden til brug – men så skal den også være færdig. Basta.

Min “to do” liste

er efterhånden så lang, at jeg seriøst frygter for snart at skulle på arbejde igen. Jeg har så mange projekter som jeg bare gerne skulle have færdig før alvorens klokken ringer ind til hverdag igen, men jeg har bare så hulens lidt tid til rådighed. Og netop det faktum at jeg med barselsorlov ikke kan få timerne til at slå til, gør mig alvorligt bange for hvordan livet ser ud efter 1/5.

Lige nu arbejder jeg, som I sikkert har bemærket, med bloggen. Det burde ikke tage lang tid, i teorien, men teorien holder som selvsagt sjældent skik. Jeg har lige nu nogle problemer med header og så er jeg løbet ind i en skriftvalgs krise af sjælden formater. Skal det være Garmond med italic eller uden, eller Palantino, hvad med menu knapper og pixel bredde? Gahhhhh. At jeg så oven i købet har nogle tekniske vanskeligheder med Surftown gør, at det hele tiden føles som to skridt frem og tre tilbage.

Samtidigt med at jeg bakser med bloggen (som får stor prioritet da min hjemmeside ikke bliver klar lige med det samme) skal jeg så også tage den endelige beslutning om leverandør af min print. Jeg troede egenligt jeg havde truffet et valg, men jeg har lige en mulighed som jeg må undersøge. Den mulighed kan betyde endnu bedre billede kvalitet til samme pris men måske endda med langt flere muligheder, hvis folk skulle ønske det. Nå ja og så er leverandøren faktisk en jeg har personligt meget tiltro til, så det er en vej der skal afprøves. Det kræver så et møde og gerne snart, for på listen står nemlig også besøg hos revisor til drøftelse af både min fotografi virksomhed men også Slyngebarn.

Slyngebarn,mit hjerte projekt og den værste tidsrøve på planeten. SB (som kælnenavnet er) tager usandsynligt meget af min tid, virkeligt meget. I disse dage synes jeg måske SB fylder lige lovligt meget uden at det faktisk kommer brugerne til gode. Jeg har ikke noget imod atb ruge oceaner af tid på at markedsføre slynger, lave opsøgende arbejde, stille op til interview, lave demoer, skrive artikler, rydde op på hjemmesiden, udtænke konkurrence ideer og nye fremtidsplaner – det er fnidder fnadder der stjæler min mojo og gør, at jeg nogen gange kunne sætte hele moletjavsen til salg på ebay. Men jeg gør det ikke, og tanken har strejfet mig mange gange i de sidste 4 år, det skal ikke være nogen hemmelighed. At jeg nu har været på posten som forum ejer og administrator af samme i 4 år, har heldigvis gjort mig temmelig hårdhudet og jeg har for lang tid siden fralagt mig den dårlige vane, at tage alt det der foregår personligt eller på nogen måde lade det fylde i min hverdag og derfor har det nu ikke længere så stor en indflydelse på hverken mit personlige liv eller min rolle som admin. Men mindre fnidder fnadder ville være skønt og det kommer, for det kører altid op og ned i perioder.

Mit redigerings efterslæb er jeg ved at have indhentet. Jeg arbejder hver aften og regner med at have rent bord (som alle dem fra februar måned) i løbet af en dag eller to. Marts har jeg ikke haft så mange endnu, da jeg måtte aflyse pga, sygdom og det vil sige, at jeg tror jeg kan færdige redigere næsten mellem hver session.

Jeg er lige nu booket ud den 1/5 og i en til to af påskedagene men er åben for en bestilling elle to mere.

Nå ja og på listen er der jo også rengøring af hele hytten, klargøring af have , vasketøjet skal i bund, løbeturene skal indarbejdes i rutinen igen og Legoland åbner snart.

Pladsanvisningen!! Jeg skal huske at ringe til dem pronto.

Og lige om lidt, skal jeg lægge vasketøj samme, tænde for tørretumbleren, redigere lidt billeder og håbe på, at mit meget snottede barn ikke vågner alt for tidligt. Staklen trænger til en god lang lur oven på de sidste par dages sygdom. Heldigvis er hun nu feberfri, så vi er vel på rette vej!’

Jeg havde lovet Nikolines mor at der blev lagt billeder ud her, men så blev både Iben og Liv syge og ja – resten er ligesom historie. Nu er der her endeligt og så håber jeg art både N’s mor og resten bærer over med at bloggen hele tiden skifter frem og tilbage – jeg lover det snart stopper. Nå ja forresten, jeg får Rss feed og blogroll når jeg har fået det hele som jeg vil have det, det bliver lækkert.

IMG_5610editweb

IMG_5710editweb

IMG_5630editbwweb

IMG_5630editweb

Og der skal også lige være plads til lidt pral. Liv er blevet så mobil at det halve kunne være nok. De sidste par dage er hun gået mellem to ting der står tæt og hun bevæger sig med lynets hast over det hele i huset. Her er lige et klip af hendes for tiden favorit beskæftigelse. Liv er lækker og Liv er snart 10 mdr.!

Hvis nogen allerede nu har feedback til bloggen, når den nye version altså er synlig, som kom endeligt med det. Helt overordnet set elsker jeg både mails og kommentarer, så giv lyd derude.

Og må lige ty til Piet Hein idag igen, han var nu så hulens klog.

ONE’S OWN WEATHER


You're squandering
 spleen on your brothers,
and wasting
 good self-pity too,
if you think
 that there's sun on the others
whenever it's raining on you. 
 

En forkælesesdag

Sønnich har været hjemme idag. Han er egenlig ikke syg mere, men han sov ikke fantastisk i nat, så vi blev enige om at vi trængte til en slapper dag. Sønnich har leget en del med sin lillesøster, bygget en hule og set lidt tv. VI har spist frugt og frokost og her i eftermiddag vankede der kanelsnegle, dem havde han nemlig tjent som model for mig 🙂

Jeg har i lang tid villet have have nogle billeder af min søn. De to piger er nogle linselus og de giver mig hele tiden ret mange muligheder for at tage billeder af dem, Sønnich nærmest undgår de samme situationer. Da Nu Sønnich og jeg bare “hang ud” derhjemme og bedste alternativ til det var støvsugning eller opvask, spurgte jeg om jeg måtte bytte en kanelsnegl for nogle billeder. Deal sagde Sønnich og så legede han ellers model for mig i et par minutter. Jo jo, ganske vist er jeg hans mor men helt ærligt, han er sgu da en lækker sag min søn. Sønnich er også slemt populær i børnehaven, pigerne er vild med ham. Idag da Sønnich og jeg tog op for at hente hans bedste ven Thor, stod to af tøserne og hoppede op og ned for at få fortalt mig, at de gerne vil hjem til Sønnich og lege. Derefter fnis og flirtende øjne. Og Både Sønnich og hans ven er blevet taget i at kysse pigerne på munden – men spørger du dem, så nægter de ethvert kendskab til en sådan hændelse.

IMG_5532editweb

IMG_5546editweb

Selv om jeg nu har fået mine billeder af Sønnich, så venter jeg nu alligevel med længsel på, at foråret indfinder sig. Hvor jeg glæder mig til udendørsfotografering, det er ved at være alt for længe siden det kunne lade sig gøre. Jeg håber at det viser sig at jeg kan tage op til 4 fotosessioner om måneden, når jeg engang har fundet rytmen med 3 børn og fuldtidsarbejde, for jeg elsker udendørs fotografering og de ville så give mig en god mulighed for at gøre det og endda med modeller som ikke (nødvendigvis) skal bestikkes.  Jeg har så hulens mange ideer til billeder som jeg bare må tage og jeg håber og tror, at mange af dem skal tages denne sommer. Jeg glæder mig.

Ligesom jeg var ved at få lidt ondt af mig selv over manglende forår, begynder Trunte at gø. Jo jo hun er en god vagthund og der skal ikke så meget til, men hun var ganske vedholdende idag – nok til at jeg stak hovedet ud for at finde ud af, hvem hun var så vred på. Ude foran vores faldefærdige havelåge stod Helles Blomster med en smuk buket og det var til mig 🙂 Først tænkte jeg at det var fra min mand, måske fra min svigermor (jep svigermor sender fra tid til anden blomster ) og så tænkte jeg min søster, som også er en meget sød og betænksom person men ingen af mine gæt var rigtige. Den smukke buket kom fra en lille fotomodels meget søde mor som tak for de billeder de fik. Jeg blev så kiste glad, at det næsten ikke kan beskrives. Det var lige det der gav mig overskuddet resten af dagen også selv om jeg havde en mega sur baby kravlende rundt, der bare ikke var tilfreds med noget som helst. Det var som om lidt af det forår jeg sådan har savnet idag, kom lige ind i mit hus. Så mange tak for de fine blomster, jeg  vil nyde dem i fulde drag.

Flowers1

flowers2

Flowers3

Nu sidder jeg med kaffe og skal lige gøre et sæt billede færdige og sådan i retrospekt, så har det været en fantastisk dag.

Herlufsholm

Hvor tidligt tager de elever? Altså hvor ung er det lige man kan være? Er det ikke noget med at de kører efter samme motto som cigaretproducenterne ” get em while they are young” – for hvis de forholder sig sådan, tror jeg snart Liv er klar.

Jeg elsker 9 måneders babyer, de er så sjove og der sker så meget, man keder sig aldrig med dem. Når det så er sagt, så synes jeg måske nok at mit eksemplar er lige lovlig stålsat nok. Hun er så stædig og hysterisk at jeg næsten ikke kan beskrive det. Liv har besluttet sig for, at det eneste rigtige her i livet er at stå op. Man vil stå op alle steder og hele tiden og man bliver selvfølgelig smadder ked når man falder og slår sig, rigtig rigtig mange gange om dagen. Jeg kan rumme det hele lige bortset fra hendes nye flip omkring sengetid. Hun var idag så træt at hun var ved at segne, øjnene rullede rundt i det lille kønne hovede og jeg tænkte (naivt) at den putte seance nok var hurtig overstået. I det øjeblik hun ser sengen, bliver hun som besat den unge. Hun skal stå op og have hendes ammetår , hun skal kravle rundt i vores seng for at finde et sted man kan stå op, hun skal banke hovedet ind i væggen, hun skal 1000 ting og alt med det ene formål, at hun ikke vil give slip og falde i søvn. Når jeg så, sjovt nok, ikke synes det er en god ide og insisterer på at hun lægger sig til at sove, så skriger ungen som var hun besat af djævlens storebror. Geeez. Idag var kronen på værket så lige at Iben midt i det hele mener hun skal komme ind, bærende på hendes grønne spøgelseslys for at sige at hun var tørstig, efterfulgt få minutter senere af Sønnich med grønt spøgelseslys, der ville minde mig om at han er syg og han kom så igen få minutter senere for at gentage budskabet. Da jeg endelig kollapsede på sofaen her til aften, var jeg så træt og udmatter og færdig og slidt og energiforladt og drænet og og og at man kunne lave en afhandling over det.

Nu er jeg jo en sød søster og derfor holder jeg mit løfte og fremviser et par redigerede billeder af Mionæsen fra idag. To af dem skal lige have en tur mere, men jeg er

så træt og udmatter og færdig og slidt og energiforladt og drænet og og… at jeg ikke kan se ordentlig mere og det må vente til imorgen. Her er hun så, Mionæsen i al hendes dejlighed og sørme også et af hendes bedstefar, som sjovt nok er min far.

IMG_5491editweb

IMG_5468editweb

IMG_5445editweb

IMG_5364editweb

Og bare fordi det blev så über lækkert i sort/hvid

IMG_5364editbwweb

Imorgen håber jeg på at få færdig redigeret  endnu to sæt billeder, de er lige på trapperne men jeg skal lige have nogle sammenhængende timer og de kan være temmelig svære at finde her i hytten. Jeg er fortrøstningsfuld og med Piet Heins gruk på hjernen, vil jeg daffe i seng lige om lidt. Hvor mange mennesker mon der ender med at være i min seng i nat?

THAT WEARY FEELING


Do you know that weary feeling

when your mind is strangely strangled

and your head is like a ball of wool

that’s very, very tangled;

and the tempo of your thinking

must be lenient and mild,

as though you were explaining

to a very little child.



Herlufsholm · · 10. Mar 2010 · 22:17 · Uncategorized · 4 comments