Category: Familier

Familie på 5 {Familie fotograf Horsens @ Kristina Daley}

De er så sjove og kærlige og ungerne fulde af gode ideer.
Jeg havde det så sjovt i de timer jeg var der, som bare fløj afsted.
Og så fantastisk at opleve, som jeg selv har oplevet det, hvordan man bare så vupti bliver fem og smask forelsket i sit nye barn.

KS1

KS2bw

KS5

KS7

KS8

KS9

KS11

Perfektion!

Iben og jeg væltede sent ud over sengekanten, klokken var over 9. Jeg smed to latte i hovedet og så indfandt vi os ellers ovre hos hesten. Og der blev striglet og nusset og hygget og gumlet hø. Og så fik Iben en lang ridetur på Godadis for første gang. Hun har været oppe på hende i 5 minutter tidligere, men idag red vi ud sammen med en anden pige og dennes mor, mødrene til fods. Og det var skønt at se Iben på hesten. Hun var så stolt og så glad og man kunne mærke lettelsen, da hun hurtigt fandt ud af, at Godadis tager trafik med ophøjet ro. Og solen skinnede den første del af dagen og vi nåede præcist ud, før Lindknud og omegn forsvandt i en tæt tåge.
Og min søster, mand og børn kom og det var så hyggeligt. Vi spiste og slappede af, ingen var til det helt store.
Og da de var taget hjem, fik jeg leget lego med Liv, vi legede hest. Fornemmer man et tema? Og selv om min motivation var lig nu, fik jeg mig kastet i det nye løbetøj og kørt til Bække hvor jeg fik løbet. Hold da kæft jeg kan godt mærke, at jeg ikke helt lever efter mine normale principper. Min ben var så tunge og det mærkes som om jeg havde bly i måsen – men jeg fik tilbagelagt 4.5 km – lygtepæl til lygtepæl i Bække by.

Og aftenen bliver afsluttet med film med ungerne, mens vi spiser rester. Og når børnene er pakket i seng, en kæmpe portion ris a la mande – alt andet ville jo være skørt.

Men dagen har været perfekt. Jeg har nået det jeg skulle, slappet af, hygget med børn og hest, løbet og spist. Hvordan skal jeg få tid til at arbejde. Hvordan skal jeg få tid til to jobs?
Godt jeg ikke skal bekymre mig om det før næste år 🙂

Godadis5

Godadis6

Godadis7

Hjalte

Iben1

Fie_Hjalte

I hjørnet af stuen

Jeg gemmer mig lidt lige nu. Er så træt at jeg knapt han holde øjnene åbne, men jeg hverken kan eller gider sove om dagen. Her i mit hjørne er det nogenlunde ro. Og i teorien ville jeg kunne se brændeovnen, men udsigten er spærret at bjerge af indpakningspapir og kasser, klar til at blive kørt på lossepladsen. Og normalt ville det ærgre mig at de stod der, men lige føler jeg at jeg kan gemme mig bag det.

Igår var skøn. Ungerne var så søde og de tog uendeligt lang tid om at få pakket deres gaver op. Det var overraskende faktisk. Liv blev så glad for nogle bøger om Winx ( serien hvoraf vores alternative navne kommer) og ville bare sidde og læse med Brendan. Hun skulle faktisk overtales til at fortsættte med at pakke gaver op.
Sønnich plejer at være umulig, men det var han slet ikke og da han fik sig en tablet, gik han helt i stå. Men det blev glade for alt hvad de fik, både hårde og bløde gaver.
Og vi voksne blev da også eftertrykkeligt forkælet og mest af alle nok mig.
I 10 år har jeg ønsket mig en Kenwood køkkenmaskine. Jeg elsker at bage og gør det gerne ofte og jeg vil gerne kunne fylde fryseren op med gode sunde alternativer til madpakken – men jeg kan ikke bage store nok portioner og skal jeg bage dobbelt og tredobbelt, får jeg det ikke gjort. Jeg har simpelthen ikke tid. Nu kan jeg og i dag har jeg bagt sunde pølsehorn og ungerne har godkendt dem. Senere i aften skal jeg lige smække en kage sammen, for imorgen får vi besøg. Jeg elsker den allerede og det var præcis den jeg altid havde drømt om.
Og jeg fik dejligt nyt tøj og vinterløbetøj og kompressionstrømper og en olielampe til udendørs og fantastisk hjemmelavede ting fra ungerne. Jeg føler mig røvforkælet.

Og vi fik spist og sunget og jeg blev voldsom forædt – hvilket kan ses af billederne fordi de er taget fra sofaen af – kendt som den dovne vinkel. Og det blev sent før vi kom i seng, rigtig sent.

Og dagen idag startede med fantastisk forvirring, hvor jeg endte med at lave rod i Ibens kor tider, så hun missede tjansen i den ene kirke. Og mor og jeg hørte Iben synge i kirken, og det lød smukt. Og bagefter hilste mor og far på Godadis. Og så blev der leget med perler og lavet candyfloss og overført kontakter til nye mobiler og installeret apps på nye tablets og vasket tøj og læste bøger og og og.
Det har kort sagt være en fantastisk 25. december.

Og nu, efter en endnu en tur over til hesten, har jeg ladet mig selv flade lidt ud på divaneseren,mens jeg tænker på, hvad jeg kan bage til min søster og følge til imorgen.
Aftensmad bliver leftovers og til Bridget Jones’s dagbog skal jeg indtage en voldsom overdreven mængde ris ala mande med kirsebærsovs. Jeg skal løbe langt i morgen!
Ungerne sover, hunden pruttter og julefreden har sænket sig atter engang.

x-mas1

x-mas2

x-mas3

x-mas4

x-mas5

Ejnar

x-mas6

Og bare for en god ordens skyld. Min far er ikke død på billedet, han snupper sig bare en vefortjent morfar. For Bedstefar har lidt den tort at måtte skifte navn som alle vi andre, han hedder nu Walter med tryk på TER.
Og billederne er taget ved ISO meget højt og er derfor farvet underligt efter stearinlysenes skær og der er meget støj på dem. Men i sådanne situationer er jeg ligelad. Med erfaring og selvtillid kommer evnen til at give slip og sende en pytmand efter korrekt og flot. Juleaften vil jeg fange stemning og følelser og minder. Jeg gider ikke skulle finde flash frem og eksponere korrekt – for sådan var min aften faktisk heller ikke. Min aften var perfekt i sin uperfekthed, lidt mørk og grumset og fuld af hygge og kærlighed. Og sådan er billederne også.

I hjørnet af stuen · · 25. Dec 2013 · 20:45 · Familier, Iben, Liv, Sønnich · No comments

Dagen før dagen

Ungerne er umulius. Eller to ud af tre er.
Iben er tålmodig. Ville så gerne ride idag, men Godadis trængte lige til en ekstra dag til at falde til. Der er så mange ting hesten skal forholde sig til. Nye mennesker, nye heste – hvoraf især en vallak er blevet lidt pjattet med hende, nye strigle pladser og gåture og dufte og lyde og at hun ikke længere har sit føl. Men det går fint og imorgen skal hun rides.
Og vores bestikkelses strategi har virket. Vi skal bare gå ned mod folden og hun kommer os i møde. Vi skruer langsomt ned for bestikkelsen, men til en start er det dejligt at hun kommer når vi gerne vil have det.

Og Iben og jeg skal heste imorgen. Og jeg vil også gerne løbe en tur. Og Iben skal synge i koret x 2 og de to andre unger skal underholdes. Vi får nok at se til.

Men juletræet er købt i lørdags og det står højt og rankt og pyntet. Vi er enige om, at i års træ er det smukkeste vi har haft. Og der har sneget sig lidt gaver ind under det, hjemmelavede og festligt indpakkede med små tegninger på. Og næsten alle gaver er pakket ind – jeg er vist den eneste der har et hængeparti.

Og lige om lidt er det juleaften. Og ungerne glæder sig. Liv på den lidt usikre måde – hun har reelt ikke så meget at have forventningens glæde i. Da jeg puttede hende sagde hun med lille stemme, at imorgen får vi én gave. Og det ved jeg med sikkerhed at hun får.
Sønnich glæder sig meget. Han har svært ved at rumme det men vi kan mærke han er blevet større, han er mere realistisk nu. Og han tog det så fint da vi måtte fortælle ham, at en af gaverne fra Canada ikke når at komme.

Og Iben glæder sig modent. Hun er beskeden og havde kun beskedne ønsker, for som hun siger ” synes hun ikke man kan ønske sig for dyre ting”.

Og aftenen før aftenen er der ikke noget mere passende end at læse The Polar Express i sengen.

alleweb

Dagen før dagen · · 23. Dec 2013 · 20:55 · Familier, Iben, Liv, Sønnich · No comments

Idag var dagen

Hvor min skønne dreng blev ni år.
Min store dreng der sådan havde glædet sig til sin fødselsdag og som var så glad og taknemmelig for sine gaver.
Dagen blev brugt sammen med Liv, og hverken hun eller jeg var på toppen. Jeg har ræsermave og Liv klagede over mavesmerter hele dagen og spiste ingenting. Hun kvitterede senere med opkast og næseblod og ved at tisse på køkkengulvet.
Idag var dagen hvor Sønnich glad spørger “mor hvad er en kvadrat nu lige?”. Jeg svarer på hvad det og og han siger ok, for at forsætte med at spørge om, mor hvordan ser et kondom ud?
Jooooo.

Vi har bagt boller og kagemand og spist pizza, lige som Sønnich gerne ville det. Liv og jeg har været lidt ud at gå og vi fik også tid til et par enkelte skud men lyset var endnu ringere idag, end i går.

Lige om lidt skal jeg i seng. Jeg fryser og er træt og mat, og i min seng ligger min skønne lille datter.

Og pif paf puf så blev jeg med et mor til store børn, nu er Liv den eneste der holder skansen som lille.

sonnichbirthday

Liv-dec4

Idag var dagen · · 09. Dec 2013 · 21:34 · Familier, Iben, Liv, Personlig, Sønnich · No comments