Syge børn

Åh det trækker tænder ud. Vi er nu på 9 dagen.  Iben har været en konstant, stort set feber i hele perioden og det er så synd for hende. I dag har hun, på trods af 40 i feber, underholdt sin søster og fundet et overskud, som jeg ikke begriber hvor kommer fra. Sønnich har også feber, dog ikke så meget og så har han ondt i halsen. Liv har bare været sig selv.

Planer i denne weekend havde jeg mange af, men sådan skulle det ikke være.

Gå t ur i solskin med ungerne Vasketøj en masse

tage dejlig billeder af glade børn sidde i sofa og se på syge børn

løbe en tur jeg har ikke engang været udenfor.

Men det har været ok. Jeg har spillet Kalaha med Iben, indtil Liv fik tyranniseret os så meget, at det ikke længere kunne lade sig gøre. Set film med dt store, leget med Liv og samtidigt, nået uendelig mange vasketøjbunker.

collageweekend

collageweekend2

Nu vil jeg drikke en the og lige om lidt gå i seng. Gad vide hvad dagen i morgen bringer? Måske er vi alle sammen raske?

Write a Comment

*

*


4 − = one

Fredag, kære fredag

Åh hvor har fredagen været savnet. Jeg synes faktisk den første uge har været ok, lidt hård med ok. På arbejdet har vi ligget vandret, bogstavelig talt. En database uden søgefunktion, lukket i 10 dage kombineret med at man har indført egenbetaling på en hospitalsbehandling, har gjort at telefonerne har glødet uafladeligt. Så jeg er brugt lige nu men alligevel ikke mere end at vaskemaskinen lige har bippet færdig og tørretumbleren er klar med et nyt læs vasketøj, der skal foldes.

Jeg har slet ikke fået taget billeder siden sidste weekend, det føles godt nok forkert og imorgen tager jeg revanche. Sønnich skal på drengelejr med gymnastik og Brendan skriver opgave, så jeg tager med tøserne til Rømø. Vi skal tøsehygge os og der skal tages billeder. Faktisk overvejer jeg om der skal tages billeder af mig også! Jeg har købt mig en ny hat. Overraskende nok, så kan jeg faktisk lide den (hvilket nogen nok vil mene altid skulle være tilfældet når man selv vælger den – sådan er det bare ikke med mig) og jeg har tænkt mig at bruge den. Vildt. Modet går nok af mig inden det bliver gjort, men intentionen har så i det mindste været der, ikke?

There are always two people in every picture: the photographer and the viewer. (Ansel Adams)

Ansel Adams siger det jo så smukt, men også rammende. Jeg elsker når folk siger det om mine billeder, som rent faktisk var meningen med at jeg valgte at tage det. Jeg klikker jo ikke bare løs, jeg vælger aktivt til og fra, når jeg ser nogle øjeblikke som er for fantastiske til at lade gå ubemærket hen i al evighed. Indtil for ganske kort tid siden fik jeg mest den følelse når jeg tog billeder udenfor men nu begynder det langsomt at indfinde sig i studiet også.

Billederne her af Iben var testskud. Jeg bad hende sidde stille mens jeg eksperimenterede med lyset i studiet og når hun så ændrede udtryk, tog jeg et billede.

IMG_7037web

IMG_7020web

IMG_7018editweb

IMG_7008editweb

IMG_7019editweb

Hun er ved at være så stor, min førstefødte. Det helt udskyldige barnlige udtryk er faktisk ved at være helt væk og jeg synes at kunne begynde at ane, hvordan hun kommer til at se ud som voksen. Heldigvis er der lang tid til endnu og imorgen, vil jeg hygge mig sammen med Iben og Liv og glemme, at vi igen snart skal på arbejde og i skole.

Write a Comment

*

*


four − = 0