Savner min kaffeklub

Øv hvor er det hverdag igen. Hverdag med et surt twist. Vores tag er afgået ved døden og det drypper ned alle vegne. Det er så surt og trælst og jeg synes bare vi er hårdt ramt. Siden det tidlige forår er den ene ting efter den anden gået galt, ting som man ikke kan forudse, ting man ikke kan forhindre og som man på en eller anden måde, bare må lære at leve med. Men hold kæft hvor er det svært ikke at føle sig personligt forfulgt når man i løbet af ganske kort tid har måttet reparere biler for små 20.000 kr (og nej det er faktisk ikke gamle), haft tyveri som ens forsikringsselskab ikke vil dække, måtte indkøbe ny tvyerisikrer dør, udendørsbelysning, alarmsystemer og genanskaffe alle de stjålne genstande, for lånte penge. Og nu taget! Det startede ud med, at tagryggen skulle skiftes og nu, ja nu er det så hele taget. I en familie der har været 12 år på SU men der til tilhørende lån, der har tre unger og hvor opsparingen er væk, føles det som om en eller anden imaginær rocker har besluttet sig for at dårlig karma tæske os med et fantasibat.
For at smide lidt krydderi ind i elendigheden, har vi nu mistanke om at Sønnich har børnesår, så nu kan vi bade ungerne HVER aften i kemikalier der får round up til at ligne saftevand, med alt det sjov der nu følger med. Og så har jeg ikke engang nævnt vasketøjet endnu – tusinde millioner af ekstra vasketøj fordi det regner ned på gulve, fordi vi alle skal tillære os OCD lignende hygienje og fordi hunden er i løbetid.
Er du deprimeret nu???? Jeg har mere 😉
Og jeg siger jer, den første person der tillader sig at kalde det en udfordring i stedet for et problem, får tæsk. Jeg er så træt af at alle skal fremstå så fandens ovrskudsagtige og hyper positive. Der findes udfordering og der findes problemer og det er sgu og satme ikke det samme. BASTA. Så alt det ligegyldige fis folk kan finde på at fyre af, kan de stikke op et vist sted.

Og så er der faktisk alligevel glædelig nyheder. Jeg skal være moster igen. Jeg er jo allerede den stolte moster til store frække Alma, som nu skal være storesøster. Jeg glæder mig, det bliver fantastisk og lidt underligt, for så er min lille prut ikke mere den mindste.

Og hvad har det med kafeklubben at gøre?? Jo i kaffeklubben må man gerne vær sur og tvær uden at blive bombarderet med indholdsløse floskler om, at medgang gør en stærkere og bla bla bla… I kaffeklubben er der plads til at man har ondt af sig selv og til at man kan få lov at hælde vand ud af ørene…. og det trænger jeg til.

Og for ikke at slutte på en mega depri måde, så er der noget jeg er rigtig glad for, min sidste trash the dress fotografering
som bare var den den meste fabelagtige afslutning jeg kunne få. Jeg glæder mig til at gå igang næste år og jeg virkeligt mange ideer, som jeg håber at der findes brude og brudepar, der er friske på at deltage i.

Her er nogle af mine favoritter fra de tre TTD fotograferinger samlet.

Trash_the_dress11

Trash_the_dress_Lene6

Tras_the_dress_Lene2

Trash_the_dress4

Trash_the_dress_Helene20

Trash_the_dress_Helene14

Kig forbi på min trash the dress blog
for at se flere billeder.

8 Comments