1,2,3,5 tommetom

Der har ikke været megen grin og spas at hente ud af mig idag. Jeg har ligget på sofaen og kigget ud i solskinnet og bandet den her mavevirus ad h til. 4 til 5 gange i timen må jeg søge flugt på badeværelset og jeg har en vis legemsdel, der ikke har det særligt godt længere.
Brendan har været aktiv med ungerne, har savet deres senge ned, så de nu har lave almindelige senge og ikke halvhøje senge mere – dem er de blevet for store til siger de 🙁
Livs værelse ligner mere og mere et værelse og selvom hun endnu ikke har sovet der endnu, har hun indtaget rummet og skriger ukvemsord efter de store hvis de går derind. Payback time I guess.
Og jeg har drukket cola og det hjælper bare ikke en hujende fis. Jeg kan ikke lide cola. Sidste kop kaffe jeg drak var i går eftermiddags hos mine forældre, før jeg blev ramt at den her modificerede Roskilde ( ingen opkast). Hvis jeg spiser noget, går der mindre end 10 minutter før jeg betaler prisen for det, så spise gør jeg heller ikke.
Så smil har der ikke været mange af idag. Brendan var sød at få sendt alle de mange slynger og jakker og hvad ved jeg afsted, og jeg benyttede så et øjebliks selvmedlidenhed til, at få shoppet nyt kameragrej. Jeg gav mig selv det nytårsforsæt at jeg skulle udfordre mig kreativt i år og jeg har længe ønsket mig en lensbaby og har nu købt en. Den skal jeg nok få masser af sjov ud af og jeg har en forestilling om, at jeg rent faktisk også skal bruge den på nogle udvalgte opgaver – som allerede har taget form i mit hoved.

I denne uge ankom ungernes nye badekar også. Det er et stort hit. Hidtil har de sidde i en lille bitte vaskebalje som egenligt er lille til en treårig. Den har så indtil nu rummet både en 9 år og en 2 årig.
Ungerne hygger sig så fabelagtigt med at bade sammen, at jeg besluttede mig for at sælge ud af slyngerne for at kunne betale badekarret. Det har været det hele værd og det var en sand fornøjelse at se Iben og Liv bade sammen. De synes simpelthen det nye badekar er fantastisk.
Og selvfølgeligt er der kommet badebilleder ud af det, og dem viser jeg ikke frem. Iben har sagt god for et billede som jeg lagde på Facebook, men hun er godt klar over, at klassekammeraters forældre læser med her og hun er ikke interesseret i, at billederne skal blive set af nogle fra klassen. Så for nemhed skyld er billederne kommet i et blogindlæg for sig, password beskyttet så besserne kan se med.

Og de 1,2,3,5 tommetom. Det er sådan Liv tæller lige nu. Tommetom er tommeltot, et ord hun bare ikke kan sige. I dag ved middagsmaden ville hun tælle mine fingre og hun blev ved med at komme frem til, at jeg har 6 fingre. Så begyndte vi at tælle sammen og det blev så til 1,2,3,5 og tommetom. Ordet bliver skreget ud med et hvin, for det er ligesom finalen.

Imorgen har jeg det bedre, for jeg vil ned til min søster og bruge dagen sammen med hende og min niece.

Write a Comment

*

*


× 8 = forty

Vanilje the

En af de få små luksus nydelser i hverdagen er vanilje the.

Jeg har siddet i sofaen og set på snefnug der faldt ned, set møg tv og drukket vanilje the.
Det er faktisk ret kedeligt at være syg og ret så stressende også. Tror jeg ender med at måtte arbejde en del timer i weekenden, for næste uge har jeg adskillige deadlines og ugen efter, har jeg ferie. Det er så åndsvagt at man ender med at have det dårligt over at have det dårligt. Og bare fordi jeg er et fjols af første rang, så havde jeg det tilmed dårligt over at sende Liv i vuggestuen. Fjollet I know, for jeg er jo ikke til en dyt når jeg har det sådan her og har brug for at sove og hvile og spise panodiler, og ikke servicere en meget bestemmende 2 årig. Jeg ved det godt, alligevel får jeg dårlig samvittighed. Så nu har jeg det dårligt sådan fysisk, dårligt over at komme bagud på arbejde og dårligt over at Liv skal i vuggestuen (som hun iøvrigt elsker)

Og så kom jeg i tanke om denne her, fundet på pinterest.

breathe

Jeg elsker pinterest. Jeg elsker at bruge tid på at kigge på ting der inspirerer mig,ting der er smukke, ting som jeg ønsker mig, ting som gør mig glad. Jeg elsker at Pinterest holder styr på min inspiration, jeg skal intet gøre andet end at klikke og skal jeg bruge det igen ved lejlighed, skal jeg også bare klikke. Ikke noget med at gemme bogmærker og små lapper papir- som alligevel altid bliver væk for mig.
Hvis energien kommer tilbage til mig, er et af mine projekter for weekenden at få ryddet op i studiet, luftet ud, støvsuget, organiseret.
Mit mål for 2012 er at være med mht. regnskab og alt det andet kedelige, som jo desværre følger lige i hælende på det at være momsregistret.

Lige nu skal jeg drikke vanilje the ud af mit hyggekrus i tøsefarver og trække vejret, intet andet.

Write a Comment

*

*


three + 6 =

Gruk

I dag måtte jeg overgive mig og lægge mig syg. Jeg har været on and off dårlig siden lørdag men i dag var der ikke noget at gøre. Jeg var til et spændende møde i ministeriet for sundhed og forebyggelse ( jeps sådan hedder det pt.) i går og havde haft det en anelse skummelt om formiddagen men lige omkring hvor mødet startede, fik jeg det elendigt. Det var klokken 13. Jeg var hjemme igen klokken ca. 19.45 hvor jeg havde det vildt dårligt. Hovedpine, rysteture, hosteanfald, øm hals og en overdosis selvmedlidenhed. Jeg gik tidligt i seng i håbet om at jeg så ville vågne op og have det bedre, men jeg fik kun begrænset søvn.
Liv er stadig inde i en ” den eneste der duer er mor” fase og det betyder at hun kun kan sove, når vi holder hånd. Det kan være skide irriterende nogen gange, for det er ikke altid let at komme til at ligge behageligt på den måde. I går nød jeg det bare, sov kunne jeg alligevel ikke.
Jeg fik Liv i vuggestuen her til morgen og så var der dømt sofa og tæpper.
I mellemtiden var der kommet post til mig, tre gruk bøger af Piet Hein. Jeg er jo kæmpe Piet Hein fan og han kan findes her rundt på bloggen i forskellige gruk. Så når jeg kunne holde det ud med hovedet, fik jeg læst næsten hele den første bog.

Gruk

Jeg elsker Piet Heins gruk og faldt over det, der passede perfekt på idag.

Jeg er så forpint, forkølet og besværet
og det er så synd og så trist,
og jeg er så syg som ingen har været-
siden jeg var det sidst.
 
Og jeg ligger i sengen og tænker kun på
at jeg har det så vedderstyggeligt,og er så elendig og mishandlet,åh!
og det er i grunden så hyggeligt.
 
 

Og i den første time efter panodil, gik det faktisk ok – men så var hovedpinen der igen. Frygter lidt om jeg igen har raget noget bihule halløj til mig.

Da klokken blev 15, skulle jeg hente Liv. Den friske luft var egenligt ok og jeg nåede at snige mig ind og stå og betragte hende, midt en gruppe leg. Liv var hunden der skulle finde kødbenet. Og de var blevet malet så smukt i vuggestuen, både børn og voksne. Det er så festligt og dejligt. Lige før vi går ud og finder tøj frem, læner Liv sig helt kærligt ind til den ene pædagog og det gør mig så glad. Når nu det ikke kan være anderledes og jeg bliver nødt til at aflevere hende mange timer hver dag, så er det rart og betryggende at jeg ved, at hun er et godt sted med nogle knalddygtige og meget omsorgsfulde og dejlige ansatte.
Og Liv var så fin.

Liv_1februar2012

Og så så Liv pludseligt det, som en del unger efterhånden har set – nemlig lukke mekanismen i mit 50 mm objektiv.

Liv_2februar

Nu håber jeg bare at natten giver mig bedring, for jeg har faktisk ret beset slet ikke hverken tid eller lyst til at være syg. Jeg har tonsvis af ting på skrivebordet og op til flere deadlines på arbejdet, så jeg sætter min lid til panodil og en god nattesøvn.

I marts måned kører jeg et tilbud med billig fotografering.

Du får en halv times fotografering for kun 200 kr. den 18 marts.

Tiderne ligger i tidsrummet fra 12 til 16.

Du får valget imellem 3 redigerede billeder efterfølgende, som sælges til normal listepris.
Der vil være et specielt tilbud ved køb af mere end en forstørrelse i 30x40cm eller større.
Første kopi til normal pris, efterfølgende med 20% rabat. Gælder kun almindelig print.

Fotografering foregår kun på denne ene udmeldte dato i marts.

Jeg booker tiderne efter først til mølle princippet, så vent ikke med at booke hvis du ønsker et bestemt tidsrum.

Er du interesseret i tilbuddet, send en mail til kristina.daley@gmail.com

Er du ikke bekendt med mit arbejde, så smut forbi min hjemmeside og tag et kig

www.kristinadaley.dk

Write a Comment

*

*


nine − 4 =

Livs observationer fra sofaen

Nu har jeg været hjemme i to dage fordi min mave bare har været hårdt ramt af, hvad det nu end er, alle har lige nu. Første dag var den typiske, sove, toilet, sove, toilet, sove toilet dag. Så holdt det lige som op og så brugte jeg ellers natten til i dag på at ligge og skiftevis svede tran og fryse som en nøgen anoreksi ramt på Grønland. Vækkeuret ringede klokken 05.30 som altid, men bare tanken om at skulle ud af sengen, var nok til at jeg kunne tude. Så jeg blev i sengen.
Senere flyttede jeg ned på sofaen, hvor dagen er blevet brugt men dårligt tv, søvn, og en smule vasketøjs arbejde.

Når man nu er tvunget til at leve livet et par dage i Livs højde, så må man nødvendigvis udnytte det. Mit lille 35 mm sad i forvejen på mit kamera og selv om netop det objektiv ikke er mit favorit, så er det favoritten til netop denne situation.
Her er hvad jeg så, stort set i nøjagtige sekvens. Er hun ikke yndig? Jeg var færdig af grin da jeg redigere i dem, den unge får mig altid til at grine.

Livssyn1web

Livssyn2web

Det der rynkede trolde fjæs var Ibens speciale da hun var omkring 15 mdr. Det er åbenbart er specielt talent, der går i arv i vores familie. Talent 2011, I think so!

En anden ting som er ganske underholdende i vores familie i disse dage, er den skriftlige kommunikation. Iben skriver og læser og skriver og læser og skriver. Og derfor finder man små sedler overalt i huset. Her er et lille udklip af hvad man kan se i dag, lige netop nu. De er svære at læse, de er skrevet med utydelig blyant – men underholdende og tankevækkende, det er de bestemt.

signsweb

Den første seddel hænger før de store ungers fælles værelse. Den næste hang ved vores seng. Den står noget i stil med ” til mor og daddy – løft op og tag kuperten og åbn kassen og velj en klistermærken”.
Det 3. fandt jeg efter at Iben og jeg havde skændtes, efterfulgt af hendes demonstrative annoncering af, hvem hun er venner med. Bemærk engelsk ordstilling…. sødt ikke?

Nu kan der ikke gå mange dage, før jeg kan fremvise de lækreste produkter her på bloggen. Jeg har bestilt et Design album,et canvas, et glasmonteret billede, et sort/hvid billeder monteret på skum m. laminering. Sammenholdt med de mange forstørrelser og collager jeg har liggende herhjemme allerede, vil jeg kunne fremvise stort set alt, hvad man kunne ønske sig at se. Jeg skal ved lejlighed have bestilt et kæmpe kanvas til mit studie, men før det er fuldt indrettet, vil jeg ikke bestille et – jeg skal lige kunne visualisere hvor det skal hænge først.

Write a Comment

*

*


eight × = 48