Corona blues på en regnvejrsdag

Jeg har faktisk haft det ok under vores 1 årige lockdown. Jeg vidste godt, at jeg holder af at arbejde hjemme. Jeg vidste ikke at jeg faktisk ville holde mere og mere af det, detso mere tid jeg fik hjemme. Jeg trives med det, min familie trives med det. Jeg sparer en lang køretur og det vægter selvfølgeligt højt, men det er faktisk ikke det, der gør udslaget. Det er min foretrukne arbejdsmetode, der gør, at hjemme er bedst. Jeg er skod dårlig til at koncentrere mig lang tid. Det er næsten umuligt for mig. Jeg arbejder som regel hurtigt og intensivt i 15- 20 minutter og så kan jeg ikke mere. Så skal jeg lave kaffe, tisse, lave en kopi, stirre ud af vinduet, surfe lidt på nettet. 5 minutter senere er jeg på igen. Det er bare svært at arbejde på den måde på en arbejdsplads. Enten forstyrrer man andre eller også kommer til at se ud som om, man aldrig laver noget. Herhjemme, er der sgu ingen jeg kan forstyrre og jeg bliver heller ikke forstyrret i de 15- 20 minutter af gangen, hvor jeg dykker 100% ind i arbejdet. Og jo, når det virkeligt gælder, kan jeg godt holde fokus i mere end 20 minutter. En stor del af mit arbejde er undevisning og at gå i retten og der kan jeg jo ikke bare skride, for at lave en kop kaffe. Men jeg er også fuldstændigt drænet for energi, når jeg er tvunget ind i time lange koncentrations seancer og jeg har brug for ro i hovedet bagefter – og det er også bedre hjemme. 

Men i dag, savner jeg normal livet. Ikke nødvendigvis nørmal arbejdslivet, men bare det muligheder man har, når hele verden ikker er lukket ned på grund af coronoa.  Så jeg kigger på billeder og jeg blev så glad i låget af vores seneste tur til Italien. Smukke skønne Italien. Vi har to gange været i Italien som familie. Som barn har jeg været der mange gange. Vi faldt ved et tilfælde over et sted i Umbrien og vi faldt pladask for det – også selv om det er midt ind i Italien. Vi bor hos et ældre ægtepar, deres to dobermans, en kat og nogle høns og geder. Fedeste kulturelle oplevelse. Vi laver mad sammen, diskuterer religion og politik, har lange snakke om mafiaen og hvordan det er at leve med sådan en instituion. Det har givet vores ferie en helt anden og dybere dimension og vi har fået den bedste vejledning til, hvad man skal se som turist. 

Jeg savner at rejse.

Et lettelsens suk

Det har været nogle lange dage med database nedbrud ( jeg quoter frit IT mirakel fyren Mikkel Troest), hvor hverken bloggen, www.kristinadaley.dk, trashthedress eller Slyngebarn har været i luften. De tekniske detaljer kan ikke redegøre for og nu er det overstået, så det er vel heller ikke så vigtigt.
Det underlige i den her process var, at der jeg fandt ud af problemet lørdag aften, kontaktede jeg Mikkel og han bad mig forsøge at komme ind på vores server robot. Det kunne vi ikke, hvorfor vides ikke. Så søndag ringer jeg til vores hosting center i Tyskland ( dejligt at kunne sproget) og bad om at give os adgang. Det kunne de sørme ikke, jeg kunne jo være hvem som helst. Fair nok, men jeg havde lige oplyst email adresse, bopælsadresse, fulde navn, telefonnummer, servernummer – så jeg var nu nok mig. For at verificere hvem jeg var, skulle jeg sende en fax (ja de findes og endnu og bruges åbenbart stadig i Tyskland) med en forklaring om mit ønske på et officielt brevhoved og med min underskrift. Jeg spurgte om ikke jeg kunne maile det til dem, de er jo trods alt et stort INTERNET hosting firma, men nej – fax var det eneste der duede. Så er dyre råd rådne. Hvor finder jeg en fax henne????
Solen skinnede og jeg kunne alligevel ikke lave en dyt, alt hvad jeg normalt arbejder på var jo ude af drift. Så jeg pakkede ungerne sammen og kørte til Rømø, hvor min far mente at Dayz resort havde en fax. Det havde de ikke, Brugsen havde en, den måtte vi ikke låne, Havnekiosken havde heller ingen, men anbefalede Ronald og Susan, som har en fiskeforretning. Bingo. Alt det her køren rundt foregik i skybrud. Det stod ned i stænger. Da vi langt om længe kom hjem, kunne alt mit tøj vrides. Men nu er vi tilbage, så det var turen værd.

Billederne her er fra lørdag aften, hvor vi grillede hos nogle venner, som bare bor fantastisk natur skønt. Ungerne hyggede sig og solnedgangen var fantastisk og blev nydt tilbagelænet i stole ved deres lille sø. I løbet af aftenen tog jeg billeder kun for mig, som jeg godt kan lidt dem, billeder som ikke er taget for at andre skal kunne lide dem men for at jeg skal kunne lide dem.

Iben_karen1

Liv_karen_iben

Sommerferiecollage

Nu kan jeg komme videre i programmet jeg håber på, at jeg imorgen får sendt tider ud til fotografering i september i København. Jeg har lige en del andre presserende ting grundet nedbruddet, men dem er jeg igang med at få af vejen.
Når det nu endeligt skulle ske, var det ret perfekt at det var midt i min ferie.

Engang i mellem skinner solen også i Danmark

Og så er man jo ekstra heldig, hvis man også har fri den dag.

alletre_givezoo_juli2011

Sønnich_givezoo_2_juli2011

Sønnich_givezoo_juli2011

LivSønnich_givezoo_2_juli2011

LivSønnich_Give zoo_juli2011

Iben_givezoo_2_juli2011

Liv_givezoo_2_juli2011

Iben_givezoo_juli2011

Liv_Givezoo_juli2011_2

Liv_Givezoo_juli2011

Det her var sidste weekend I Givskud Løvepark. Solen skinnede, temperaturen var perfekt og ungerne usædvanligt lækre.

Regnvejrsdag

Først ferie dag og det har bare tisset ned, hele dagen, igen og igen. Nogen gange meget, andre gange knapt så meget, men regnet har det – uafladeligt.
Så er dyre råd rådne – eller noget, for hvordan får man alligevel noget godt ud af en sådan dag?
Vi besluttede os til at trodse vejrguderne, tage regntøjet på og lave sno brød i det fri. Jeps, intet mindre.
Helt ærligt, det var en succes. Ungerne synes det var råyggeligt og det gjorde vi voksne faktisk også. Planen var oprindeligt at tage til Åtte Bjerge, for i silende regn, er man vel garanteret at have det for sig selv!
Forkert!!! Da vi kører ind på parkeringspladsen, mødes vi af synet af 30 pensionister med stave, som alle skulle holde picnic i møgvejret. Ahmen, seriøst, hvad er oddsene????
Vi tog en hurtig beslutning og kørte mod Lindknud, hvor vi brugte de fantastiske faciliteter i vores oplevelsespark og det var slet ikke så ringe endda, omend lidt mindre eksotisk.
Så aftensmaden igår bestod af snobrød en masse, pølser, smors til dessert og varm kakao med skumfiduser.
For at gøre dagen til noget ekstra specielt, havde ungerne og vi voksne besluttet at vi skulle have slumber party og derfor var ungernes lege telt slået op i soveværelset og konverteret til hule via diverse lagener og sofa hynder og så var der ellers dømt samsovning og til morgen pudekamp galore.
Så jeg synes vi har givet den max på hyggeren og at første ferie dag blevet klart til UG med krølle. En mental skråt op finger til den danske sommer er hermed givet.

Og lige for at virke ekstra overskudsagtig, så punkterede Berlingoen igår og selv det, blev faktisk taget i ret stiv arm og med højt humør. Ferie er godt nok dejligt og det overskud man får, forplanter sig jo til alle livets små genvordigheder – det er så fantastisk.

Sommerferiecollage1

Regnvejrsdag · · 19. Jul 2011 · 13:46 · Uncategorized, , · No comments