Sofa perspektiv

Ja børn i øjenhøjde kommer helt naturligt, når man er tvunget i knæ af et eller andet virus stads. Nu ligger jeg på langs for 3 dag, og jeg orker snart ikke mere. Søndag fik jeg jo slæbt mig selv med til min datters blokfløjte koncert på Sønderskov slot og vel hjemme igen, havde jeg det endnu værre end da vi tog afsted. Puha, det er sgu noget trælst. I går blev jeg hjemme fra arbejde fordi jeg havde det ringe, men jeg fik ikke hvilet mig spor, fordi jeg havde min livlige Liv hjemme hele dagen.

Apropos Liv. *SUK*. Hun er jo min baby, min glad lille tumling, min putte gøj og grinebidder. Hun har alle de kvaliteter som en tumling skal have, men hun har fået en lige lovlig stor portion temperament tildelt. Glemt alt om selvstændighedsalder der starter ved 2 år, for den er i fuld gang her. Hun vil ikke sidde i en højstol. BASTA. Hvis man tager bøjlen af trip trap stolen, kan man til nød få hende til at sidde der – i 20 sekunder. Liv mener i ramme alvor at måltider bedst indtages stående op, sidde ned det vil hun ikke. Skal hun sidde ned,skal det være på skødet af daddy eller mig og så SKAL hun spise med vores gaffel af vores tallerken. Hun er så bestemt den lille dame og vil hun ikke have en ble på, ja så får den sgu ikke på hende. Jeg er jo ikke helt uerfaren udi småbørn, jeg har jo haft tre af slagsen og slået min folder i både børnehaven og vuggestue rent arbejdsmæssigt – alligevel er jeg helt overrumplet af Livs vilje. Ikke kun er hun stædig og stålsat, hun er også hurtig og snu. Liv holder os alle i gang hele tiden, hun er konstant i gang med noge som hun ikke skal være i gang med. Hvis ikke hun kravler på stuebordet, står hun på den antikke stol, i håndvasken eller på det øverste trappetrin med stort grin i ansigtet. Min baby er en sputnik, en trold, en herlig lille stang dynamit og jeg elsker hende så uendeligt meget.
Og når vi nu taler om personer jeg elsker uendeligt meget, så er her lidt af hvad jeg ser fra min sofa i disse dage. Kreativiteten er i bund, min energi ikke eksisterende og jeg orker ikke at flytte mig. Så er det heldigt at ungerne engang imellem kommer forbi og at mit kamera aldrig er langt fra mig.

4kidscollage

Når man sådan er syg, så keder man sig, eller jeg gør. Jeg hader at være ineffektiv og det er man jo i sagens natur, når toilettet er ens bedste ven og dagens højdepunkt er ny forsyning af panodil zapp. Når jeg keder mig, udvikler jeg en bizar form for humor og det har ikke fejlet denne gang.
Mit hus er jo indtaget af familie fra Canada og derfor har Garfield ( min robotstøvsuger) ikke haft lov til at suse rundt i stuen. Det kan man godt se efterhånden. Min familie valgte at tage til Kolding storcenter ( og rygtet vil hedde at de er faret vild og aldrig mere kommer tilbage) og derfor hev jeg Garfield frem i stuen. Jeg har så moret mig helt umådeholdent over at se min gamle (og højt elskede hund) blive forstørret gud ved hvor mange gange, af en en robot der hele tiden lige skal støvsuge der, hvor hun nu har lagt sig. Trunte er slet ikke bange for den, men hendes irritation over dens tilstedværelse, er slet ikke at tage fejl og faktisk ganske morsom. Jo jo, de små glæder i livet. Liv er skeptisk overfor Garfield. Lige nu hvor den suser rundt på gulvet og gør rent for mig (har jeg sagt at jeg elsker den tingest? ) så sidder hun her, helt stille ved siden af mig med hovedet lænende op af mig. Jeg overvejer om lørdag og søndag morgen fremover skal være støvsuge tidspunkt 😉 I de sidste par dage peger hun på ting eller rækker dem til os,mens hun ser spørgende på os og siger Apple eller APO. Gode ideer til hvad det kan betyde modtages gerne.

LIge tilbage til koncerten på Sønderskov slot. Min elskede Iben var så dygtig og så stolt. Hun tager det i stiv arm at hun skal spille foran mange mennesker men hendes smil efter veloverstået indsats, er ikke til at tage fejl af. Det kan godt være at eksperter fraråder ros, men der er ingen jordisk chance for at jeg kan lade være, når hun efter en super indsats kommer ned til os igen med julelys i øjnene.
Her er hun min stolte datter efter veloverstået og smuk koncert i royale gemakker.

IMG_6262blog

Og til sidst er af min lille nevø. Vi skal jo nyde ham i fulde drag mens vi har ham – for han er sikkert stor når vi ser ham igen 🙁

IMG_6297web

Livs observationer fra sofaen

Nu har jeg været hjemme i to dage fordi min mave bare har været hårdt ramt af, hvad det nu end er, alle har lige nu. Første dag var den typiske, sove, toilet, sove, toilet, sove toilet dag. Så holdt det lige som op og så brugte jeg ellers natten til i dag på at ligge og skiftevis svede tran og fryse som en nøgen anoreksi ramt på Grønland. Vækkeuret ringede klokken 05.30 som altid, men bare tanken om at skulle ud af sengen, var nok til at jeg kunne tude. Så jeg blev i sengen.
Senere flyttede jeg ned på sofaen, hvor dagen er blevet brugt men dårligt tv, søvn, og en smule vasketøjs arbejde.

Når man nu er tvunget til at leve livet et par dage i Livs højde, så må man nødvendigvis udnytte det. Mit lille 35 mm sad i forvejen på mit kamera og selv om netop det objektiv ikke er mit favorit, så er det favoritten til netop denne situation.
Her er hvad jeg så, stort set i nøjagtige sekvens. Er hun ikke yndig? Jeg var færdig af grin da jeg redigere i dem, den unge får mig altid til at grine.

Livssyn1web

Livssyn2web

Det der rynkede trolde fjæs var Ibens speciale da hun var omkring 15 mdr. Det er åbenbart er specielt talent, der går i arv i vores familie. Talent 2011, I think so!

En anden ting som er ganske underholdende i vores familie i disse dage, er den skriftlige kommunikation. Iben skriver og læser og skriver og læser og skriver. Og derfor finder man små sedler overalt i huset. Her er et lille udklip af hvad man kan se i dag, lige netop nu. De er svære at læse, de er skrevet med utydelig blyant – men underholdende og tankevækkende, det er de bestemt.

signsweb

Den første seddel hænger før de store ungers fælles værelse. Den næste hang ved vores seng. Den står noget i stil med ” til mor og daddy – løft op og tag kuperten og åbn kassen og velj en klistermærken”.
Det 3. fandt jeg efter at Iben og jeg havde skændtes, efterfulgt af hendes demonstrative annoncering af, hvem hun er venner med. Bemærk engelsk ordstilling…. sødt ikke?

Nu kan der ikke gå mange dage, før jeg kan fremvise de lækreste produkter her på bloggen. Jeg har bestilt et Design album,et canvas, et glasmonteret billede, et sort/hvid billeder monteret på skum m. laminering. Sammenholdt med de mange forstørrelser og collager jeg har liggende herhjemme allerede, vil jeg kunne fremvise stort set alt, hvad man kunne ønske sig at se. Jeg skal ved lejlighed have bestilt et kæmpe kanvas til mit studie, men før det er fuldt indrettet, vil jeg ikke bestille et – jeg skal lige kunne visualisere hvor det skal hænge først.