Seriøs count down

anden sidste dage før normale weekend før fuldtidsarbejdende mor til 3. Gahhhhhhhhhhhhhhh. Jeg havde godt nok forestillet mig denne sidste uge anderledes, meget anderledes. I mit hoved ville jeg have kørt Liv ind i vuggestuen og senest tirsdag, ville hun være vild med stedet. Jeg skulle have gjort rent i huset for at fjerne stress fra de første par uger, vaskekurvene skulle i bund og strygetøj skulle ordnes. Huset skulle ryddes op, alle have rent sengetøj og gæsteværelset skulle lige shines up og gøres klar til evt. gæster. Vinduer skulle vaskes, jeg skulle have styr på kalender, aftaler, læge, synsprøve, fritidsaktiviteter. Jeg skulle have kaffe med gode veninder og hygge mig og være overskudsmor – lige her på falderebet.

Isetdet for ligner her noget der er løgn. Foran mig på sofabordet ser jeg en ulækker hårbørste, tre styk fjernbetjeninger, kopper fra igår, diverse gormiti, tre styk viskelæder, indholdet af en blyantspidser, et ur der ikke virker, legoklodser, håndjern (ungernes, bare så ingen får ideer), en gameboy fra 1997 og en dåse Sommersby æble cider der er tom. Her ikke rengjort, ikke støvsuget, ikke opryddet, vasketøjskurven har bredt sig ud over gulvarealer både i underetagen og foroven, strygetøj er en saga blot, gæsteværelset er  – ja ikke ryddet op og man er i akut fare for  at falde i en af de mange vikler der ligger i en bunke på gulvet. Vinduerne er beskidte, køkkenet ser ud som efter en vild fest – dog vild fest med indtagelse af appelsinjuice og havregryn, forgangen ligner en sandkasse, jeg ved ikke om jeg har et stuegulv og jeg tør ikke tænke på hvordan der ser ud foroven. Igår glemte vi at få Iben til håndbold og spejderne venter stadig på, at jeg officielt udmelder Iben – hvilket åbenbart er meget meget vigtigt.

Ugen er gået med sygdom, igen. Liv har været ked og varm og snottet og fyldt med betændelse. Lørdag var hun klatøjet, søndag hed det vagtlægen og mellem søndag og onsdag, blev det bare værre. Igår fik vi så diagnosen lungebetændelse. Nu er hun på penicillin og hun sover stadig, det tager jeg som et godt tegn.

Jeg starter på arbejde på mandag, Brendan er lige startet i praktisk på SVS. Vi har travlt. Vi har stinkende travlt og selvom vi forsøger at planlægge så godt vi kan, er det ungerne der betaler prisen. Øv.

Midt i al elendigheden kan jeg stole på, at min unger får mig til at smile. Her er de så, mine smukke sommerfugl Iben og min lille reklame pige Liv – nu med lidt mindre øjensnask.

IMG_7714web

IMG_7707web

IMG_7706web

One Comment