Tid – en underlig størrelse.

Altså jeg er jo stadig på barsel – lidt endnu, og jeg elsker det. Jeg elsker at bruge dagen sammen med min baby, som nu er stor og fuld af narrestreger. Jeg elsker at kunne sende de to store afsted sent til inst. og hente dem tidligt og at jeg ikke er klar til at skvatte om på sofaen klokken 20. Jeg elsker at være hjemme i de lyse dags timer og have tid til at se, at foråret nu langt om længe er på vej. Jeg savner foråret og alligevel gruer jeg for det, for det betyder at jeg skal på arbejde igen. For at minde mig om den her sidste tid hjemme med Liv, har jeg givet mig selv et projekt. Jeg har lovet mig selv at tage billeder af Liv i hverdagssituationer, hver dag. Liv uncut so to speak.  Liv har taget et kvante spring i sin udvikling de sidste par dage, hun har så mange flotte lyde og hun både traller og siger som en sørøver, hun kravler rundt og opdager verden og får sig nogle knubs på den konto. Igår kravlede hun op på støvesugeren, som jo startede og hun blev så bange. Og hvad er min første tanke? S**t hvorfor havde jeg ikke kameraet i hånden lige der – selvfølgeligt kort efterfulgt af tanken om, at hun skal trøstes oven på den oplevelse.

Her er et billede før hun blev uvenner med støvsugeren.

IMG_4897web

I de sidste par dage har jeg skruet gevaldigt ned på internet tiden, for at frigive tid og energi til andet og mere vigtige ting og sager. De betød så at min store dejlige datter og jeg, brugte en dag på at sminke hinanden. Det var Ibens første møde med sminke og hun synes det var fantastisk skægt at blive sminket og også at sminke mig.

IMG_4889

IMG_4884

Når jeg ser på de her billeder, føler jeg for alvor at de sidste 7 år er gået, næsten uden at jeg har opdaget det.

Når jeg nu alligevel er ved Iben, så skal denne tegning også vises. Tegningen kom Iben og hængte op overfor sengen i gæsteværelset hvor syge Liv og jeg lå. Liv og jeg måtte flygte fra vores seng i soveværelset, fordi den lille sveske havde kastet op over det hele. Brendan var så sød at tage sig af sengen og vasketøjet og lod syg Liv og træt mor daffe i seng nedenunder. Iben synes det var så synd for os at vi ikke havde det godt og derfor lavede hun hurtigt den her tegning til os og satte en fin blomster ramme på, så vi havde noget smukt at kigge på. Man kan dælme da ikke andet end at elske den unge. Tegningen hænger der endnu og jeg tror ikke den skal flyttes foreløbigt.

For at komme tilbage til mit lille projekt, så har jeg brugt de første dage i marts på at forevige Liv uncut. Her er hun så, med hendes mest sete ansigtsudtryk og sådan som jeg ved, at jeg vil huske hende når hun ikke længere er en baby. Jeg elsker de børnebilleder af Sønnich og Iben, hvor man bliver kastet tilbage i tiden fordi et særligt udtryk minder en om, hvordan de var på et bestemt tidspunkt. Liv har en helt speciel måde at kigge på mig, især når jeg har kameraet i mine hænder.

IMG_4961web

IMG_4962web

Gad vide hvilke tanker der gemmer sig bag det smukke ansigt og de kloge øjne?

Og endeligt, så er min beslutning om mindre internet tid ikke kun en egen beslutning. Mit lille kravle monster holder mig temmelig beskæftiget hele dagen. Da hun så tilmed har besluttet at søvn er noget for gamle mennesker, har jeg efterhånden så lidt tid i løbet af dagen, at jeg intet når.På trods af saboterende kralve baby, elevartormave, diverse skole og sfo arrangementer har jeg dog formået at få en del af min fotosessioner redigeret og sendt afsted. Så selv om det måske føles som om jeg aldrigt bliver færdig, så lover jeg at det sker snarest.

IMG_4939

IMG_4873

Ugens motto for mig er blevet : by failing to prepare you prepare to fail.

Write a Comment

*

*


× five = 25

Mest til Bedstemor

Ja, jeg har jo lovet at fremvise vores lille mirakel, vores dygtige halvstore nyfødte baby. Liv er ved at have knækket koden. Hun mangler stadig en anelse finesse, men hun er tæt på og hun knokler for det, det skal hun have. Faktisk er hun så optaget af at få det lært, at hun også øver sig om natten! Jeg prøver til stadighed at få hende overbevist om, at dagtimerne er nok, men diskussionen kører lystigt videre. Hvilket godt argument slår et stor vådt smilt og dadadda da? Og som om jeg ikke lige har pralet nok ( og jeg må jo godt, det er min blog 🙂 ) så kan hun også klappe og hun giver store våde, åben mund baby kys – og gud hvor har jeg savnet dem.De store unger er nu endnu mere vilde med hende og selv Sønnich er at finde på gulvet, hvor han får sin lillesøster til at klukke af grin. Ligesom man tror man ikke kan elske de unger højere……..

Nå men Bedstemor, her er hun så.

I den kommende tid er jeg så heldig at have flere opgaver at gå til. Jeg får besøg af en gravid, en masse små babyer og en enkelt nyfødt også. Og så sniger der så også en enkelt eller to ind over 1 år. Jeg glæder mig helt vildt. Der findes ikke noget bedre for mig, end at tage billeder, jeg bliver i godt humør af det og jeg elsker at redigere dem efterfølgende og gøre mig umage med at udvælge de allerbedste.

Jeg tror jeg har fået svaret alle mails der er kommet ang. fotografering, hvis ikke så skriv igen. Jeg har i de sidste par uger haft en netforbindelse der har været com ci com ca og tilmed ikke været særligt gode venner med gmail, så ting kan være blevet overset.

Dem der har fået besked og bare venter på en dato kan downloade modelkontrakten her. Hav den med når I kommer, så er alt krims krams ude af verden fra starten af. Jeg kan tage en kopi af den her, så I også har et eksemplar.

De næste par dage kan jeg så bare vente på at det nye udstyr kommer. Havde håbet på at have tre baggrundsfarver og havde fundet en tysk leverandør men de ville have 98 euro for at sende baggrundene til Sild. No way. Baggrundene kostede 158 euro. Så nu har jeg bestilt to stk. i Danmark og så jeg nøjes med dem og mon ikke også det går 🙂

One Comment