Corona blues på en regnvejrsdag

Jeg har faktisk haft det ok under vores 1 årige lockdown. Jeg vidste godt, at jeg holder af at arbejde hjemme. Jeg vidste ikke at jeg faktisk ville holde mere og mere af det, detso mere tid jeg fik hjemme. Jeg trives med det, min familie trives med det. Jeg sparer en lang køretur og det vægter selvfølgeligt højt, men det er faktisk ikke det, der gør udslaget. Det er min foretrukne arbejdsmetode, der gør, at hjemme er bedst. Jeg er skod dårlig til at koncentrere mig lang tid. Det er næsten umuligt for mig. Jeg arbejder som regel hurtigt og intensivt i 15- 20 minutter og så kan jeg ikke mere. Så skal jeg lave kaffe, tisse, lave en kopi, stirre ud af vinduet, surfe lidt på nettet. 5 minutter senere er jeg på igen. Det er bare svært at arbejde på den måde på en arbejdsplads. Enten forstyrrer man andre eller også kommer til at se ud som om, man aldrig laver noget. Herhjemme, er der sgu ingen jeg kan forstyrre og jeg bliver heller ikke forstyrret i de 15- 20 minutter af gangen, hvor jeg dykker 100% ind i arbejdet. Og jo, når det virkeligt gælder, kan jeg godt holde fokus i mere end 20 minutter. En stor del af mit arbejde er undevisning og at gå i retten og der kan jeg jo ikke bare skride, for at lave en kop kaffe. Men jeg er også fuldstændigt drænet for energi, når jeg er tvunget ind i time lange koncentrations seancer og jeg har brug for ro i hovedet bagefter – og det er også bedre hjemme. 

Men i dag, savner jeg normal livet. Ikke nødvendigvis nørmal arbejdslivet, men bare det muligheder man har, når hele verden ikker er lukket ned på grund af coronoa.  Så jeg kigger på billeder og jeg blev så glad i låget af vores seneste tur til Italien. Smukke skønne Italien. Vi har to gange været i Italien som familie. Som barn har jeg været der mange gange. Vi faldt ved et tilfælde over et sted i Umbrien og vi faldt pladask for det – også selv om det er midt ind i Italien. Vi bor hos et ældre ægtepar, deres to dobermans, en kat og nogle høns og geder. Fedeste kulturelle oplevelse. Vi laver mad sammen, diskuterer religion og politik, har lange snakke om mafiaen og hvordan det er at leve med sådan en instituion. Det har givet vores ferie en helt anden og dybere dimension og vi har fået den bedste vejledning til, hvad man skal se som turist. 

Jeg savner at rejse.

Vind i håret og sand imellem tæerne

I går blev min dejlige nevø Hjalte døbt. Sikke en smuk dag. Dejlig lejlighed til at mødes, vejret viste sig fra sin smukkeste side, selskabet var godt – der var ikke noget at klage over.
I går var så også sidste dag i rækken af nogle fridage, som vi bare slet ikke fik brugt til det vi trængte til, nemlig at slappe af. Dagene har været fyldt med gøremål, aftaler og alt det vi ikke når til dagligt og så havde Liv fødselsdag og Hjalte blev døbt. Snip snap snude – og den weekend var ude.

I forbindelse med dåben, tog vi på stranden, for at få lidt luft og give børnene mulighed for at lege lidt. Da jeg stod der på Lakolk strand, i strålende solskin og så på mine tre børn, havde jeg kun en tanke i mit hoved. Vi skal snart have fri. Rigtigt fri. Fri som i en dag ved stranden, med badeture, sandslotte, is og boldspil.
At se Sønnich løbe op i klitterne sammen med sin ven og bare være dreng, var et syn for guderne. Ungen kom ned helt fyldt med sand, de klistrede til den faktor 30, han var smurt i. Han var så glad.
Liv stak af i det øjeblik hun havde fået sandalerne af og hendes ansigtsudtryk var ren ekstase. Sandet i mellem tæerne, vind i håret, høje klitter og ingen hegn og forhindringer så langt øjet kunne række. Iben nød solen og samvær med både voksne og Liv og så bedårende ud, der i solskinnet. Havde man haft uendeligt af ferie at trække af, havde jeg afholdt det lige nu.
Så kom Brendan og jeg til at tale om verdens dejligste sommerhus på Fanø. Fuldstændigt old school. Ingen moderne bekvemligheder, ingen tv, mikro små alkover, brusekabine i det fri og en stemning fra en anden verden. Udsigten over havet fra den høje klit som huset ligger på og marhalmen der bevæger sig i vinden og duften – duften er bare så fantastisk.
En hel uge, uden tv og ting til at forstyrre og distrahere, gå ture ved vandet, lang aftener på terrassen, leg i klitterne og ved vandet, gå ture rundt om på øen. Kors, jeg håber vi kan få lov at leje det sommerhus og at vi har råd til det – for det er i den grad det, vi alle trænger til lige nu.

Billedet er taget med min Samsung telefon, slet ikke så ringe endda.