Corona blues på en regnvejrsdag

Jeg har faktisk haft det ok under vores 1 årige lockdown. Jeg vidste godt, at jeg holder af at arbejde hjemme. Jeg vidste ikke at jeg faktisk ville holde mere og mere af det, detso mere tid jeg fik hjemme. Jeg trives med det, min familie trives med det. Jeg sparer en lang køretur og det vægter selvfølgeligt højt, men det er faktisk ikke det, der gør udslaget. Det er min foretrukne arbejdsmetode, der gør, at hjemme er bedst. Jeg er skod dårlig til at koncentrere mig lang tid. Det er næsten umuligt for mig. Jeg arbejder som regel hurtigt og intensivt i 15- 20 minutter og så kan jeg ikke mere. Så skal jeg lave kaffe, tisse, lave en kopi, stirre ud af vinduet, surfe lidt på nettet. 5 minutter senere er jeg på igen. Det er bare svært at arbejde på den måde på en arbejdsplads. Enten forstyrrer man andre eller også kommer til at se ud som om, man aldrig laver noget. Herhjemme, er der sgu ingen jeg kan forstyrre og jeg bliver heller ikke forstyrret i de 15- 20 minutter af gangen, hvor jeg dykker 100% ind i arbejdet. Og jo, når det virkeligt gælder, kan jeg godt holde fokus i mere end 20 minutter. En stor del af mit arbejde er undevisning og at gå i retten og der kan jeg jo ikke bare skride, for at lave en kop kaffe. Men jeg er også fuldstændigt drænet for energi, når jeg er tvunget ind i time lange koncentrations seancer og jeg har brug for ro i hovedet bagefter – og det er også bedre hjemme. 

Men i dag, savner jeg normal livet. Ikke nødvendigvis nørmal arbejdslivet, men bare det muligheder man har, når hele verden ikker er lukket ned på grund af coronoa.  Så jeg kigger på billeder og jeg blev så glad i låget af vores seneste tur til Italien. Smukke skønne Italien. Vi har to gange været i Italien som familie. Som barn har jeg været der mange gange. Vi faldt ved et tilfælde over et sted i Umbrien og vi faldt pladask for det – også selv om det er midt ind i Italien. Vi bor hos et ældre ægtepar, deres to dobermans, en kat og nogle høns og geder. Fedeste kulturelle oplevelse. Vi laver mad sammen, diskuterer religion og politik, har lange snakke om mafiaen og hvordan det er at leve med sådan en instituion. Det har givet vores ferie en helt anden og dybere dimension og vi har fået den bedste vejledning til, hvad man skal se som turist. 

Jeg savner at rejse.