Lav din egen billedecollage

Iben Juli 2012

Jeg elsker collager,især fordi jeg synes mine unger er så lækre, at det kan være svært at vælge hvilke billeder man skal vælge. På mit arbejder hænger en collage med mine favoritter fra sidste år. Jeg fik den printet 50×70 og den hænger på mit white board på arbejdet og gør mig glad hver dag. Billederne er nogle jeg har lagt fra i løbet en en periode, nogle af mine favoritter. Ved at være lidt systematik og få billederne “lagt til en side” i en folder som jeg har kaldt collage, er det at få lavet collagen noget der tager få minutter. Brug nogle ekstra minutter på at få det uploadet til fremkaldelse og så har du det perfekte kunstværk til kontoret, stuen eller en gave. Og så har jeg fundet ud af, at de er nogle af mine kæreste billedeminder, også efter de er skiftet ud. Collagerne er en hurtig oversigt over børnene i en vis periode, og jeg har besluttet af mine vil blive hængt op herhjemme, når jeg skifter dem ud på arbejdet.

Her er nogle lette og gratis programmer som du kan bruge til at lave egne collager.

http://www.photovisi.com/

http://www.shapecollage.com/

De her billeder (og mange flere) tog jeg af Iben igår. Det der gør de her billeder specielle for mig er, at Iben i meget stor grad selv har bestemt hvordan billeder skulle se ud. Vi havde en dejlig aften med smukt lys og tant og fjas. Vi elsker ferie, hvor vi kan udnytte de lange skandinaviske nætter.

Write a Comment

*

*


− two = 5

Når jeg ser billeder i musik

Det gør jeg meget ofte faktisk. Der er sikkert en eller anden fise fornem forklaring på, hvorfor nogle gør sådan, men jeg vil ikke vide det. Jeg har altid gjort det og jeg håber aldrig det blive anderledes.
I går fik jeg en kjole til Liv, som jeg forelskede mig i for 2 år siden. Dengang sad den på den smukkeste rødhårede pige og efter at have set den på Freya, måtte jeg bare eje en. Jeg fandt den aldrig. Så vild var overraskelsen, da jeg fik den overrakt i går, for Freyas mor havde husket, at jeg var helt syg med den. Det er så sødt og så betænksomt og faktisk ret vildt. Kjolen er til en str. 3-4 år og det er jo ikke en hemmelighed, at Liv ikke er blandt de største og hun er ikke engang 2 år endnu. Alligevel skulle den prøves på, fristelsen var for stor. Og Liv synes hun var fin, ja det syntes vi alle faktisk. Jo den er lidt stor, men netop ved kjoler, kan det have sin charme og det her var ingen undtagelse. Så Liv drønede rundt og var fin. Det er her musikken kommer ind. Mens jeg betragtede mit smukke glade barn, havde jeg melodien “Dear Jessie” af Madonna kørende i hovedet. Jeg havde den så meget, at jeg faktisk gik på youtube og fandt den. Den er så meget Liv,der med hendes smil og leg, bare er et rigtigt barn – der ser på verden med forundring.

Så billederne her, bør ses med sangen i baggrunden.

dresscollage

Det er uredigerede billeder, for tiden er ikke til det og faktisk, kan jeg lide dem as is. Nogen gange er urørt bare perfekt og sådan har jeg det med disse. Snapshots af en glad unge, billeder der gør mig glad.

dressweb

Der blev også tid til leg på trappen, noget som ellers er forbudt. Hun klarede det forbløffende godt, på trods af lang kjole.

Det meste af eftermiddagen blev brugt i sengen. Sønnich og Iben og jeg er gået i gang med Ronja Røverdatter og jeg synes det er fedt. Hvor er det fantastisk at læse bøger for de store unger, som man selv elsker at læse. Vi tog tre kapitler i første hug og 1 1/2 mere her til aften – vi glemte helt tiden og ungerne kom en anelse for sent i seng. Men vi elskede det også selv om Liv gør det svært at koncentrere sig.

Sønnich bestak jeg i dag til at tage et par billeder. Jeg har ikke ofte billeder af ham og det er lidt trist. Jeg har i lang tid sagt, at jeg ville have et billede af ham med sin hat på, fordi han ser så lækker ud med den (ja ja hatte fetisch – I know ) og i dag var dagen. 5 minutter i haven og vi fik faktisk noget brugbart ud af det. Han er så lækker den dreng, smuk og klog og en rigtig romantiker, en blød og eftertænksom dreng.

IMG_8302editweb

IMG_8314editweb

IMG_8307editweb

Og det var så den weekend, kan man vist roligt sige. Lige om lidt går jeg i bad og kort derefter i seng. Jeg er spændt på hvordan stemmen har det imorgen, for her til aften er jeg meget hæs og der er ikke meget kraft i den. Hvor ville jeg ønske at weekender var længere. Dette er anden weekend i streg, der bare forsvinder for øjnene af mig og den næste, bliver ikke bedre. Påsken må gerne komme hurtigt.

Write a Comment

*

*


two × 9 =

Syge børn

Åh det trækker tænder ud. Vi er nu på 9 dagen.  Iben har været en konstant, stort set feber i hele perioden og det er så synd for hende. I dag har hun, på trods af 40 i feber, underholdt sin søster og fundet et overskud, som jeg ikke begriber hvor kommer fra. Sønnich har også feber, dog ikke så meget og så har han ondt i halsen. Liv har bare været sig selv.

Planer i denne weekend havde jeg mange af, men sådan skulle det ikke være.

Gå t ur i solskin med ungerne Vasketøj en masse

tage dejlig billeder af glade børn sidde i sofa og se på syge børn

løbe en tur jeg har ikke engang været udenfor.

Men det har været ok. Jeg har spillet Kalaha med Iben, indtil Liv fik tyranniseret os så meget, at det ikke længere kunne lade sig gøre. Set film med dt store, leget med Liv og samtidigt, nået uendelig mange vasketøjbunker.

collageweekend

collageweekend2

Nu vil jeg drikke en the og lige om lidt gå i seng. Gad vide hvad dagen i morgen bringer? Måske er vi alle sammen raske?

Write a Comment

*

*


two − = 0

Livs observationer fra sofaen

Nu har jeg været hjemme i to dage fordi min mave bare har været hårdt ramt af, hvad det nu end er, alle har lige nu. Første dag var den typiske, sove, toilet, sove, toilet, sove toilet dag. Så holdt det lige som op og så brugte jeg ellers natten til i dag på at ligge og skiftevis svede tran og fryse som en nøgen anoreksi ramt på Grønland. Vækkeuret ringede klokken 05.30 som altid, men bare tanken om at skulle ud af sengen, var nok til at jeg kunne tude. Så jeg blev i sengen.
Senere flyttede jeg ned på sofaen, hvor dagen er blevet brugt men dårligt tv, søvn, og en smule vasketøjs arbejde.

Når man nu er tvunget til at leve livet et par dage i Livs højde, så må man nødvendigvis udnytte det. Mit lille 35 mm sad i forvejen på mit kamera og selv om netop det objektiv ikke er mit favorit, så er det favoritten til netop denne situation.
Her er hvad jeg så, stort set i nøjagtige sekvens. Er hun ikke yndig? Jeg var færdig af grin da jeg redigere i dem, den unge får mig altid til at grine.

Livssyn1web

Livssyn2web

Det der rynkede trolde fjæs var Ibens speciale da hun var omkring 15 mdr. Det er åbenbart er specielt talent, der går i arv i vores familie. Talent 2011, I think so!

En anden ting som er ganske underholdende i vores familie i disse dage, er den skriftlige kommunikation. Iben skriver og læser og skriver og læser og skriver. Og derfor finder man små sedler overalt i huset. Her er et lille udklip af hvad man kan se i dag, lige netop nu. De er svære at læse, de er skrevet med utydelig blyant – men underholdende og tankevækkende, det er de bestemt.

signsweb

Den første seddel hænger før de store ungers fælles værelse. Den næste hang ved vores seng. Den står noget i stil med ” til mor og daddy – løft op og tag kuperten og åbn kassen og velj en klistermærken”.
Det 3. fandt jeg efter at Iben og jeg havde skændtes, efterfulgt af hendes demonstrative annoncering af, hvem hun er venner med. Bemærk engelsk ordstilling…. sødt ikke?

Nu kan der ikke gå mange dage, før jeg kan fremvise de lækreste produkter her på bloggen. Jeg har bestilt et Design album,et canvas, et glasmonteret billede, et sort/hvid billeder monteret på skum m. laminering. Sammenholdt med de mange forstørrelser og collager jeg har liggende herhjemme allerede, vil jeg kunne fremvise stort set alt, hvad man kunne ønske sig at se. Jeg skal ved lejlighed have bestilt et kæmpe kanvas til mit studie, men før det er fuldt indrettet, vil jeg ikke bestille et – jeg skal lige kunne visualisere hvor det skal hænge først.

Write a Comment

*

*


three × 8 =

Så blev hun syg igen

Uh hvor er det bare hårdt at starte i vuggestue. Liv er nu syg for 3. gang på 3 uger og jeg hader når mine unger er syge. Igår eftermiddags havde hun kastet op i vuggestuen, men havde virket frejdig nok. Vi slæbte så den lille 1 årige (jeg skal lige vænne mig til det) med til gril fest på skolen, hvor hun var træt med glad nok. Vel hjemme bliver hun puttet og ca. 30 minutter efter det, sidder hun grædende i sengen i en pøl af opkast. Feberen kom senere og hun har nu i et døgn haft ca. 39 grader i temperatur. Jeg ringede barnets første sygedag imorges og det var bare en af de dage, hvor ikke engang bedstemor eller daddy havde været gode nok. Liv og jeg har ligget på sofaen fra vi stod op klokken 06.30 og til Brendan kom hjem omkring klokken 14. Jeg havde ikke fået kaffe, mad eller været på toilet i det tidsrum, for hun blev så ulykkelig bare jeg rørte mig.

Her til aften ligger hun stadig bare og er helt mør. Periodevist er det gået ok med at holde mad indenbords og væske, men så vender det med et og vi starter forfra. De bleer hun har afleveret idag har været monster klamme, så jeg tror virkeligt den lille mave har det enormt skidt.
Lige nu putter hun med Brendan.

IMG_8471editweb

Og så har jeg lavet et første officielt 1 års billede. Jeg overvejer om ikke jeg skal have denne collage trykt som lærred og så muligvis have et enkelt af dem i lærred for sig selv?

collage1aarweb

Vi har købt ny bil (det skal jeg også lige vænne mig til) for første gang. En Hyundai I20 i grå, siger rygtet. Slutsedlen lå på køkkenbordet da jeg kom hjem fra arbejdet igår og vi skulle have denne nye bil på onsdag. Egenlig er jeg fløjtende ligeglad med biler og derfor har jeg heller ikke været med i selv processen. Hvad jeg ikke er ligeglad med, er sikkerheden og den skulle være virkeligt god i denne model. Jeg kørte vores gamle Volkswagen fra 89 til arbejde i forrige uge og jeg var skrækslagen ved tanken om, at vi nogen gange (om end sjældent) sætter vores unger i den også. Så selv om vi er fattige som kirkerotter, har vi besluttet at vores liv er altås er mere værd end et billån og banken var heldigvis enige. Så snart har vi en splinterny og sikker bil og jeg vil have det meget bedre med, at fragte børn rundt i hver vores respektive biler, da de nu begge er i den sikre ende.

Selvfølgeligt går jeg pinsen i møde med den ledeste tandpine. Jeg har en visdomstand som har besluttet sig til at campere i mit kæbeben. Jep det er præcist så smertefuldt som det lyder. Når det er allerværst, er jeg seriøst ved at tude af smerte. Smerterne virker at være neurogene for de er ikke konstante og de kan faktisk forsvinde helt i perioder, men kors hvor gør det ondt. Det kommer pludseligt og starter ved tanden og stråler sig op i tindingen, ud i kinden, ned langs halsen og bag om i nakken.
Jeg må nok bide i de sure æble og få bestilt den tid ved kæbekirurgen så de kan få den s**de tand ud – men jeg har faktisk hverken lyst eller råd til det 🙁 Helt ærligt hvor sygt er det lige at skulle bruge tusinder af surt tjente kroner på at få en tand hevet ud af skroget???

One Comment