Alma og Elna {Børnefotograf Horsens}

Sikke da et møg vejr. Hvad sker der for lille Danmark, hvad skal det til for?? Jeg drog sådan lidt halv mismodig mod Horsens i dag. Alma og Elna skulle foreviges og jeg kunne godt have undt både ungerne og mor og far, at vejret havde spillet med. Sådan blev det ikke. Nu er de her to tøser så lækre og deres øjne så smukke, at humøret lynhurtigt var vendt igen.
Så som lovet, kommer her to billeder, som jeg har hevet ud af den endnu kun grovsorterede stak.

Alma Børneportræt af Kristina Daley

Hvem kan stå for de øjne?

Og det her billede, af lillesøster Elna, kunne jeg ikke stå for. Kærligheden og stoltheden lyser ud af øjnene på far – og det har han da også al mulig grund til.

Elna Livstilsportræt af Kristina Daley

Da jeg kom hjem i dag, var der ingen hjemme. Jeg benyttede tiden max. 10 minutter med lukkede øjne for at forhindre hovedpine i at udvikle sig. Dumpe billeder af på computeren, afstemme hvidbalance og så ellers culle så mange som jeg kunne nå. Og så kom mine egen unger hjem. Brendan havde taget dem ud at shoppe og nu stod den på modeshow. Jeg ville ønske at jeg havde tiden til at smide nogle af vores egne billeder på, men i disse dage har jeg absolut nul tid til den slags.
Lige nu er der lige under 2 ugers ventetid på at få sit galleri op. Jeg arbejder så hurtigt jeg kan, så jeg håber folk har lidt tålmodighed.

En af disse dage, hvor jeg har lidt tid og dagslys, skal jeg havde taget billeder af mit nye album. Det er bleve så lækkert og jeg glæder mig til at sælge dem. De er luksuriøse og håndlavede og dem der har set det, har været ovenud begejstrede. I starten af næste uge skulle jeg gerne have både canvas og glasmonteret billede. Tror snart min forældre må herop, for at se hvad det er jeg har gang i.
Studiet skrider langsomt men sikkert frem. Min dejlige og hårdtarbejdende mand har virkeligt givet den en skalle. Jeg har ikke haft tid for hvis jeg ikke arbejder det ene sted så gør det jeg det andet. Men jeg glæder mig så vildt til jeg kan begynde at arbejde derinde fra. Jeg glæder mig til at skyde studiet i gang med gode tilbud, lige i tide til julefotografering.

Livs observationer fra sofaen

Nu har jeg været hjemme i to dage fordi min mave bare har været hårdt ramt af, hvad det nu end er, alle har lige nu. Første dag var den typiske, sove, toilet, sove, toilet, sove toilet dag. Så holdt det lige som op og så brugte jeg ellers natten til i dag på at ligge og skiftevis svede tran og fryse som en nøgen anoreksi ramt på Grønland. Vækkeuret ringede klokken 05.30 som altid, men bare tanken om at skulle ud af sengen, var nok til at jeg kunne tude. Så jeg blev i sengen.
Senere flyttede jeg ned på sofaen, hvor dagen er blevet brugt men dårligt tv, søvn, og en smule vasketøjs arbejde.

Når man nu er tvunget til at leve livet et par dage i Livs højde, så må man nødvendigvis udnytte det. Mit lille 35 mm sad i forvejen på mit kamera og selv om netop det objektiv ikke er mit favorit, så er det favoritten til netop denne situation.
Her er hvad jeg så, stort set i nøjagtige sekvens. Er hun ikke yndig? Jeg var færdig af grin da jeg redigere i dem, den unge får mig altid til at grine.

Livssyn1web

Livssyn2web

Det der rynkede trolde fjæs var Ibens speciale da hun var omkring 15 mdr. Det er åbenbart er specielt talent, der går i arv i vores familie. Talent 2011, I think so!

En anden ting som er ganske underholdende i vores familie i disse dage, er den skriftlige kommunikation. Iben skriver og læser og skriver og læser og skriver. Og derfor finder man små sedler overalt i huset. Her er et lille udklip af hvad man kan se i dag, lige netop nu. De er svære at læse, de er skrevet med utydelig blyant – men underholdende og tankevækkende, det er de bestemt.

signsweb

Den første seddel hænger før de store ungers fælles værelse. Den næste hang ved vores seng. Den står noget i stil med ” til mor og daddy – løft op og tag kuperten og åbn kassen og velj en klistermærken”.
Det 3. fandt jeg efter at Iben og jeg havde skændtes, efterfulgt af hendes demonstrative annoncering af, hvem hun er venner med. Bemærk engelsk ordstilling…. sødt ikke?

Nu kan der ikke gå mange dage, før jeg kan fremvise de lækreste produkter her på bloggen. Jeg har bestilt et Design album,et canvas, et glasmonteret billede, et sort/hvid billeder monteret på skum m. laminering. Sammenholdt med de mange forstørrelser og collager jeg har liggende herhjemme allerede, vil jeg kunne fremvise stort set alt, hvad man kunne ønske sig at se. Jeg skal ved lejlighed have bestilt et kæmpe kanvas til mit studie, men før det er fuldt indrettet, vil jeg ikke bestille et – jeg skal lige kunne visualisere hvor det skal hænge først.

Nyheder og forårslængsler

Nyheden er, at collager pr. 1/7 stiger i pris. Collager er utroligt populære, de er dekorative og skægge og noget af de smukkeste og vægpynt man kan anskaffe sig – men de kræver ekstra arbejde. Så pr. 1/7 stiger prisen for for collager med 250 kr. pr. collage. De personer her har booket mig i maj og juni, kan købe collager til den pris de tilbydes til nu ( 30×45 til 350 kr. og 40×60 til 650 kr. og 60x 80 til 1100 kr.) også selv om de bestilles ind i juni måned. Ved efter bestilling af billeder, vil de nye priser være gældende.

Collager er en enestående måde at udstille portrætter på og som på en god måde kan vise barnets interesse og væremåde. Så snart mine er kommte op på væggene, bliver de fremvist, det er sikkert. Apropos fremvisning, så planlægger vi at vores hall skal saneres. Overtøjet skal væk og området ryddes op og væggene fyldes af børneportrætter. Jeg skal have collager, ganske almindelige indrammede billeder, canvas og måske nogle wall stickers. Jeg glæder mig, men jeg må nok vente en rum tid, for lige nu er vi for ophængte.

Gud hvor jeg savner forår. Forår som sandaler, let og luftigt tøj, udflugter uden tonsvis af overtøj, gummistøvler, hatte og andet “holde varm” udstyr. Jeg er borderline hysterisk over at vi stadigt ikke har haft en rigtig varm dag, jeg vil have sol* (rund gul ting over skyerne, der hvis rygtet taler sandt, afgiver varme) jeg vil tage billede udenfor NU.

Idag er hjemme med syge Liv. Natten har været lang og hun har været meget ked. Midt på natten kunne jeg allerede mærke at hun var varm og da vi stod op var hendes temperatur 38,5 og i løbet af dagen,er den bare steget. Det er så synd for hende, jeg kan slet ikke ha at hun skal have det så dårligt. Jeg ved jo godt, at det er vilkårene når man starter i en instituion, men selv her trejde gang synes jeg det trækker tænder ud og jeg bliver aldrig god til syge børn 🙁 I nat, da vi igen igen var oppe, tænkte jeg over, hvor glad jeg er for at vi samsover. Liv og jeg ligger arm i arm hele natten og jeg føler at hun i stor grad, tanker tryghed op og finder trøst i, at hun trods alt har mig intenst mange mang timer om dagen. Da jeg gik i seng igår, tidligt heldigvis, sov hun sødt. Jeg fik læst lidt (mental note: skriv hyldest indlæg om fars ex mobil) og da jeg slukkede lyset, savnede jeg helt den lille varme klump, der trygt sov i egen seng. Jeg skulle ikke vente længe før hun lå i min seng.

I weekenden havde jeg den enestående chance, at få nogle billeder af min favorit søn. Det er så sjældent, at han vil have at jeg peger kameraet mod ham, men i weekenden opfordrede han selv til det. WOW.

IMG_8167

IMG_8176

IMG_8194

IMG_8198

Og min store dejlige pige, var der også 🙂

IMG_8209