Livet leves forfra

Livet leves forfra men forstås bagfra.
Don’t look back, you are not going that way.

Begge dele er sandt og usandt.
Idag har jeg brugt nogle timer med en skøn sprudlende familie. Familien var så positiv at det  satte sit præg på resten af ming dag. Og når jeg lyttede til små brudstykker om den familie, kom det frem, at man netop skulle kigge bagud for at forstå den – selvom de alle er midt i at leve livet forfra. Historie og arv kan man ikke undvære og det er med til at skabe, de mennesker vi bliver.

Jeg gik derefter en tur med min egen familie. Vejret var smukt. Og jeg tog nogle meget ufancy billeder, fordi de betyder meget for mig. Billeder som jeg vil huske når jeg af og til kigger tilbage, for at minde mig selv om, hvordan jeg blev den jeg er.

Iben&Hjalte

Fordi hun er så sødt og fint et menneske. Hun har mere empati end en hel befolkning, ser positivt på alt og er glad. Jeg knuse elsker den pige og hun gør mig stolt og så gad jeg virkeligt godt være som hende.

Liv24marts

Krøllen, den store krølle på hver side. Jeg elsker hvordan den understøtter hendes minik, hendes runde øjne og næsten karikerede lange og tykke øjenvipper som konstant slår smut i ansigtet på hende. Hun fortæller løs om  starwars, spiderman,Harry Potter og Ninjargo. Hun er 2 år. Hun er fantastisk og dejlig og min lille store pige.

Sænnich&Liv24marts

Sønnich min favorit søn. Han er et følsomt gemyt, en hidisgprop og en kærlig unge fra en anden verden. Han bliver en bedre og bedre storebror og jeg elsker at jeg må være en del af hans fantasi verden. Jeg elsker hans lydeffekter og at han taler konstant og uafbrudt.

Iv&daddy

Brendan min søde og kærlige mand. Han har i 9 år nu troligt slæbt rundt på mine overtrætter børn og han nyder det endda. Han er den bedste far man kan forestille sig og den bedste mand, jeg kunne drømme om.

Og uden de her mennesker og resten af min familie, giver jeg ikke mening, kan man ikke forstå hvem jeg er. Så jeg kigger tilbage, ofte og gerne – men jeg hænger ikke i fortiden.

One Comment