Mest til Bedstemor

Ja, jeg har jo lovet at fremvise vores lille mirakel, vores dygtige halvstore nyfødte baby. Liv er ved at have knækket koden. Hun mangler stadig en anelse finesse, men hun er tæt på og hun knokler for det, det skal hun have. Faktisk er hun så optaget af at få det lært, at hun også øver sig om natten! Jeg prøver til stadighed at få hende overbevist om, at dagtimerne er nok, men diskussionen kører lystigt videre. Hvilket godt argument slår et stor vådt smilt og dadadda da? Og som om jeg ikke lige har pralet nok ( og jeg må jo godt, det er min blog 🙂 ) så kan hun også klappe og hun giver store våde, åben mund baby kys – og gud hvor har jeg savnet dem.De store unger er nu endnu mere vilde med hende og selv Sønnich er at finde på gulvet, hvor han får sin lillesøster til at klukke af grin. Ligesom man tror man ikke kan elske de unger højere……..

Nå men Bedstemor, her er hun så.

I den kommende tid er jeg så heldig at have flere opgaver at gå til. Jeg får besøg af en gravid, en masse små babyer og en enkelt nyfødt også. Og så sniger der så også en enkelt eller to ind over 1 år. Jeg glæder mig helt vildt. Der findes ikke noget bedre for mig, end at tage billeder, jeg bliver i godt humør af det og jeg elsker at redigere dem efterfølgende og gøre mig umage med at udvælge de allerbedste.

Jeg tror jeg har fået svaret alle mails der er kommet ang. fotografering, hvis ikke så skriv igen. Jeg har i de sidste par uger haft en netforbindelse der har været com ci com ca og tilmed ikke været særligt gode venner med gmail, så ting kan være blevet overset.

Dem der har fået besked og bare venter på en dato kan downloade modelkontrakten her. Hav den med når I kommer, så er alt krims krams ude af verden fra starten af. Jeg kan tage en kopi af den her, så I også har et eksemplar.

De næste par dage kan jeg så bare vente på at det nye udstyr kommer. Havde håbet på at have tre baggrundsfarver og havde fundet en tysk leverandør men de ville have 98 euro for at sende baggrundene til Sild. No way. Baggrundene kostede 158 euro. Så nu har jeg bestilt to stk. i Danmark og så jeg nøjes med dem og mon ikke også det går 🙂

One Comment