Om mig

Jeg ser og drømmer i billeder.
Jeg elsker at observere og betragte børn og mennesker for at finde mere og andet end det, man lige umiddelbart kan se.
Detaljer gør mig glad, en rottehale i vinden, et blad der blæser forbi mens jeg fotograferer.
Sjove udtryk, kropssprog, øjne, små hænder og fødder, samspil mellem mennesker.
Jeg taler hurtigt, drikker meget kaffe, elsker kjoler og danser og løber, rider og dyrker yoga.

Jeg synger i bilen - og i brusebadet, når jeg løber og når jeg rider på Godadis, den skønne islænder.
Jeg går lange ture med skønne hund i stille eftertænksomhed.
Jeg bager gerne og ofte- og tuder når jeg læser børnebøger.

Her på bloggen møder du mig, både som fotograf, som mor, som person, som kvinde. Jeg er mange ting, tænker mange tanker og her er jeg råt for usødet, iblandet en masse af mine billeder.

Regnvejr

Jeg er et udpræget ude menneske. Jeg bruger så meget tid som overhovedet muligt, på at være udenfor. Jeg elsker mine lange gårture med hunden, ungerne eller en veninde og jeg rider så ofte det kan lade sig gøre. Jeg må indrømme, at jeg ikke er så meget ude menneske, at jeg gider vade eller ride rundt i timer, hvis det står ned i lårfede stråler. Det har jeg ikke ork til. Jeg er bare heller ikke typen der kan smide mig en hel dag på sofaen og syntes det er fedt. Så i går da vejret, ligesom i dag, var temmeligt ringe, fandt jeg mit kamera frem. Der er noget over regn mod ruden. Det er hyggeligt og stemningsfuldt og jeg har altid elsker regnvejrsbilleder. Regnvejrsbilleder er skønne hvad enten de er taget udenfor eller indenfor. 

Iben og Noah

Iben og Noah var så søde at hjælpe mig en aften, hvor jeg pludseligt fik trangen til at teste noget. Intet var planlagt, det var ud af døren, men det tøj vi havde på (mig i ridetøj) og med det lys der nu var den aften. Det var piv sjovt og piv koldt, men resultatet er jeg faktisk rigtigt tilfreds med. Jeg har fået dem overtalt til en gentagelse, på en anden location og måske med lidt bedre planlægning. 

Projekter og en mulighed for dig?

Det har været nogle underlige måneder, ja næsten et underligt år. Jeg fotograferede for første- men ikke sidste gang i mit liv, konfirmander i efteråret. Jeg er allerede booket til efterårskonfirmationer igen i år. Er det ikke skørt?

Jeg har holdt mig selv beskæftiget i den sidste tid. Det at være tvunget til at ikke at arbejde, har givet rigtigt meget arbejde. Pludseligt var der ikke undskyldninger for, hele tiden at udskyde projekter, så jeg startede en liste og gik igang. Listen bare vokser og vokser og vokser, men det er fedt. Det giver en følelse af fremdrift, at man opnår noget og jo flere ting jeg kan krydse af listen, jo flere ideer får jeg. Jeg får ikke nået det hele med det samme, men listen forpligter. Jeg har nogle kurser jeg vil tage, en hjemmeside der skal fornyes med tiden og en masse andre mere eller mindre spændende ting.

 

Jeg leger lidt med nogle ideer til nogle fotograferinger, hvor jeg vil skulle bruge modeller. Det bliver formodentligt mest familier med børn. Så går du rundt og leget med ideen om nogle sjove og anderledes familieportrætter, så kontakt mig på www.kristina.daley@gmail.com , det kan være vi kan hjælpe hinanden. Jeg kan godt afsløre at det vil blive aftenfotograferinger eller meget tidligt morgen (det vil sige omkring solopgang og solnedgang) og at det formodentligt bliver på Rømø. Interesseret????

Corona blues på en regnvejrsdag

Jeg har faktisk haft det ok under vores 1 årige lockdown. Jeg vidste godt, at jeg holder af at arbejde hjemme. Jeg vidste ikke at jeg faktisk ville holde mere og mere af det, detso mere tid jeg fik hjemme. Jeg trives med det, min familie trives med det. Jeg sparer en lang køretur og det vægter selvfølgeligt højt, men det er faktisk ikke det, der gør udslaget. Det er min foretrukne arbejdsmetode, der gør, at hjemme er bedst. Jeg er skod dårlig til at koncentrere mig lang tid. Det er næsten umuligt for mig. Jeg arbejder som regel hurtigt og intensivt i 15- 20 minutter og så kan jeg ikke mere. Så skal jeg lave kaffe, tisse, lave en kopi, stirre ud af vinduet, surfe lidt på nettet. 5 minutter senere er jeg på igen. Det er bare svært at arbejde på den måde på en arbejdsplads. Enten forstyrrer man andre eller også kommer til at se ud som om, man aldrig laver noget. Herhjemme, er der sgu ingen jeg kan forstyrre og jeg bliver heller ikke forstyrret i de 15- 20 minutter af gangen, hvor jeg dykker 100% ind i arbejdet. Og jo, når det virkeligt gælder, kan jeg godt holde fokus i mere end 20 minutter. En stor del af mit arbejde er undevisning og at gå i retten og der kan jeg jo ikke bare skride, for at lave en kop kaffe. Men jeg er også fuldstændigt drænet for energi, når jeg er tvunget ind i time lange koncentrations seancer og jeg har brug for ro i hovedet bagefter – og det er også bedre hjemme. 

Men i dag, savner jeg normal livet. Ikke nødvendigvis nørmal arbejdslivet, men bare det muligheder man har, når hele verden ikker er lukket ned på grund af coronoa.  Så jeg kigger på billeder og jeg blev så glad i låget af vores seneste tur til Italien. Smukke skønne Italien. Vi har to gange været i Italien som familie. Som barn har jeg været der mange gange. Vi faldt ved et tilfælde over et sted i Umbrien og vi faldt pladask for det – også selv om det er midt ind i Italien. Vi bor hos et ældre ægtepar, deres to dobermans, en kat og nogle høns og geder. Fedeste kulturelle oplevelse. Vi laver mad sammen, diskuterer religion og politik, har lange snakke om mafiaen og hvordan det er at leve med sådan en instituion. Det har givet vores ferie en helt anden og dybere dimension og vi har fået den bedste vejledning til, hvad man skal se som turist. 

Jeg savner at rejse.

Jeg roder….

Jeg kan godt mærke jeg er rusten i det med at styre en blog. Jeg har forsøgt med at ændre dette og hint, men syntes jeg løber ind i problemer hele tiden . Tålmodighed er ikke min største styrke, men det bliver jeg så udfordret på nu. 

Jeg vil faktisk gerne væk fra denne skabelon, som jeg er mildest talt forældet – men jeg har ikke lige pt. den tekniske viden der skal til. Tiden må vise, hvillken løsning jeg finder – jeg forsøger under alle omstændigheder at komme til at se lidt mere nutidig ud. 

Jeg har kastet mig ud i lidt landskabsfotografering siden corona. Jeg kan ikke strikke, havearbejde intersserer mig heller ikke, jeg laver ikke mad – men jeg tager billeder. Jeg er rusten inden for landskabsfotorafi genren, men jeg holder uendeligt meget af det. Og eftersom jeg gør det for mig selv, er alt andet jo ret beset ligegyldigt. 

Rømø. Mit favorit sted i verden uden sammenligning. Jeg elsker at være der, jeg elsker at tage billeder der og jeg lever først virkeligt, når jeg er ved havet. Jeg tænker bedst når mit syn ikke forstyrres af ting som biler, bygninger og menneskeskabte grimme ting. 

 

Jeg roder…. · · 12. Mar 2021 · 14:55 · Personlig, Rømø · No comments