Af børn og fulde folk

Liv mødte mig i fredags efter arbejde med stort kram og smil og bemærkningen “mor jeg har ikke set dig i to dage”. De to dage var ikke helt sandt, men det var ikke blevet til mange minutter.
I dag kommer hun ud i køkkenet og kigger på mig og siger ” mor hvorfor skal du også arbejde i weekenden?”
Av, den sved. For uanset hvor gode jeg selv synes mine argumenter er, så er det ikke nogle som giver mening for et barn – og det skal de jo heller ikke.
Og jeg har travlt lige nu. Latterligt og urimeligt tralvt. Møder meget tidligere på arbejde, for at tage senere hjem og så arbejde videre der. Og lige nu er det et livs vilkår, et som jeg slet ikke synes om.

Jeg pakkede arbejdet væk. Jeg har set Real Steel med Liv i dag, gået en tur på en mark og hørt historier hun selv har digtet. Og det skal jeg finde mere tid til. Jeg ved bare ikke helt hvordan endnu.

Livcollage-august16

Write a Comment

*

*


9 − four =