Farvel på farvel

De her dage handler mest om at sige farvel, eller sådan føles det.
Idag måtte jeg sige farvel til god kollega igennem mere end 7 år. Og selv om anledningen er glædelig, er det også trist.
Og så kom dagen jeg har frygtet. Sidste dag i børnehaven. Sidste dag med børnehavebarn. Sidste dag med det vi kender og bedst kan lide.
Sparke ud festen var så fin, dejlig ceremoni, dejlig mad og drikke og god stemning.
Men hold nu op en underlig følelse, at køre derfra for sidste gang. I 5 år har børnehaven været en del af vores daglig dag. Vi har talt om børnene og de ansatte- hvem var syg, hvem var sjov, hvem var med på gåturen. Liv har elsket sin tid i børnehaven, hun har altid set frem til at være der og sommerferien har nogen gange været alt for lang. “mor jeg savner børnehaven og mine venner, kunne hun pludseligt sige”.
Både Brendan og jeg følte os helt tomme i går aftes. Vi har nu ikke noget børnehave barn mere og snart skal vi aflevere hende i et skolesystem, som bare aldrig helt har føltes helt rigtigt. Jeg gruer for det, men forsøger at have ja hatten på.

Write a Comment

*

*


9 + = fifteen