Min fars bluse

Den ligger der i stuen. Brendan har arvet den til brug for golf. Flere gange om dagen må jeg lige over og snuse til den, den dufter fuldstændigt som min far pre sygdom. En smule princerøg, far duft og parfume. Og når man så lukker øjnene og snuser til det, kan det næsten føles som et knus fra min far. Nogen gange virker det trøstende, andre gange bliver savnet bare endnu værre.

Dagene går, på mystisk vis. Dagene går hurtigt faktisk. Endeligt er det blevet lysere, dagene længere og solen har fundet vejene frem. Det føles som jeg ikke har set skyggen af sol i over et halvt år.

Write a Comment

*

*


3 + seven =