Farvel far

A Thousand Winds

Do not stand at my grave and weep.
I am not there. I do not sleep.
I am a thousand winds that blow.
I am the diamond glints on snow.
I am the sunlight on ripened grain.
I am the gentle autumn rain.
When you awaken in the morning’s hush
I am the swift uplifting rush
Of quiet birds in circled flight.
I am the soft stars that shine at night.
Do not stand at my grave and cry;
I am not there. I did not die.

Og så drog han afsted, min far. Han blev stille sat ned i vandet af min søster og jeg. Urnen stod stille omkring skibe et stykke tid men pludseligt fik strømmen fat, og urnen med resten af min far drog mod det Lister dyb, som han altid har ønsket at skulle stedes til hvile i.
Det er godt med en afslutning, men det er sgu en underlig følelse, at det eneste der var tilbage på jorden af min far, nu ikke er her mere. Nu er han sådan helt rigtigt væk.

Dagen var helliget alt det min far elskede. Det kunne ikke være anderledes.
Fars bedste ven var sammen med os, ingen andre og det var perfekt. Vi fik kaffe og talte om far og alt muligt mellem himmel og jord, vi sad lige der ved fars spisebord, i den stue han har indrettet, i den stue jeg har sovet sammen med ham i mange mange nætter. Masser af minder, både gode og knapt så gode.
Senere sejlede vi med Rømø-Sild færgen til List, hvor vi spiste på fars ynglings spistested, hvor vi drak hans favorit hvidvin. Før sejlturen hjem gik jeg over og så på den forretning min far startede der ovre for 10 år siden. Nu er den flyttet, lokalet står tomt. Og det gjorde mig faktisk ked af det, for den var på mange måder hans stolthed. Alligevel er det vel symbolsk at den nu er væk, ligesom min far er det.

Vi blev hos min mor i går aftes, spiste pizza. drak dame bajer og spiste slik til MGP. På et tidspunkt trådte jeg udenfor og stod uden for huset og lyttede til havet. Og lige der i mørket, kunne jeg mærke ham, mens jeg lyttede til havet.
Han er lige derude.

havet

Write a Comment

*

*


three × = 9