Overfladen

Indrømmet, jeg er ikke en særlig overskudsagtig ven for tiden. Jeg har ikke ringet tilbage, selv om søde mennesker i bedste intention har ringet til mig – jeg orker det bare ikke. Det kommer, det ved jeg, men lige i disse dage, kan jeg næsten ikke tvinge mig selv til noget og jeg vil egentlig heller ikke skulle tvinge mig til at kontakte folk, jeg holder af og normalt opsøger pga. af lyst. Det kommer igen, det ved jeg, men hav lidt tålmodighed med mig.

Det er tretten dage siden at min far døde. En evighed på nogen måder og for et sekund siden på andre måder. Det er tomt, der mangler noget og det er ikke kun mig, der har det på den måde. Heldigvis har min mor valgt at bruge rigtigt meget tid sammen med mig og det hjælper faktisk meget. Jeg må sande at selvom jeg har rundet de 40 år, så finder jeg stadig ro og trøst i min mor – og jeg tror det gælder begge veje.
Vi har begge været i det her sygdoms virvar siden min far blev syg i sommers, hele vejen. Jeg så meget som jeg overhovedet har kunnet, med de forpligtelser jeg har i form af arbejde, arbejde 2, børn og mand og hest – min mor på 120% fuld tid. Og det ville være næsten ubærligt pludseligt at være helt selv om sorgen, tankerne og minderne.

Der sker underlige ting, når folk dør. Der er så mange ting der skal tages stilling til, så mange ting man skal holde styr på og selvfølgeligt kommer der også overraskelser. En af dem er, at min mor åbenbart rent teknisk i få dage har været millionær. I forbindelse med et hussalg tilbage i 2013 hævede kreditforeningen ikke salgssummen til (delvis) indfrielse af deres lån og derved stod der på en sikringskonto et beløb på små 1.2 millioner kroner. Og det er et problem nu, hvor man pga. af den sikringskonto, som de ikke har haft adgang til, ikke kan få medicinkort, boligstøtte eller begravelseshjælp. SUK. Så selv om jeg stadig har ” fri”, så har jeg så rigeligt at se til.

Når jeg er alene er dedikeret til navlepilleri. Laver så lidt som muligt som jeg ikke gider, men forsøger at passe på mig selv, med ting jeg hygger mig med. Jeg har på Brendans strenge ordre taget orlov fra eget firma, frem til 1/4, så jeg skal nok få indhentet kedelige pligter på et senere tidspunkt.

Liv2-jan15

Liv1-jan15

Liv3-jan15

Liv4-jan15

Liv5-jan15

Liv6-Jan15

Liv8-jan15

Liv9-jan15

Liv10_jan15

Liv11-jan15

Liv12-jan15

Liv13-jan15

Liv14_jan15

One Comment