Og så blev det 2015

Sikke et år jeg lige har forladt. Et år som jeg ikke tror jeg husker tilbage på med særlig megen glæde,selv om der har været lyspunkter.
2014 var året hvor min far blev syg, hvor sommeren forsvandt bag rattet i min trofaste Skoda, hvor Åbenrå sygehus blev afløst af Sønderborg sygehus, som blev afløst af Odense, som igen blev afløst af Esbjerg.
Det var året hvor jeg var patientvejleder hjemme og på arbejde. Det var året hvor jeg måtte søge plejeorlov og jeg vil hilse at sige, at det har været mit livs hidtil hårdeste job. Jeg er glad for muligheden, ufattelig taknemmelig for, at vi bor i et land, hvor muligheden er der – men det er rocker hårdt.
2014 blev året hvor jeg har lært en masse om sygepleje, stålifter, morfinplastre, kemo tabletter og stråleterapi. Jeg kan tømme et kateter, køre en flad kørestol, klappe en rollator sammen og har fået et bredt kendskab til bækkenstole.
2014 blev også året hvor jeg fandt ud af, hvor meget det betyder at folk omkring en bærer over med en og giver en plads til, at være ked af det, træt, frustreret og nogle gange mere distræt en godt er. Jeg havde aldrig klaret det hvis ikke jeg havde haft støttet fra min helt igennem fantastiske kolleger og venner. Hold nu kæft I er guld værd. Og min mand, jeg ved ikke engang hvor jeg skal starte. Han er der bare, uanset hvad. Han tager sig af mine unger, giver mig plads til at være lige så frustreret og sur og vred og ked, som jeg i disse tider ofte er. Han lader mig suse ud på en løbetur eller have tid med hesten, ofte på bekostning af hans egen tid. Og jeg hører ikke et ord for det. Aldrig. Jeg har altid knuse elsket den mand, men det er ikke blevet mindre midt i alt det her.

Hver dag lige nu er en udfordring, vi ved aldrig hvad dagen bringer. I dag har bragt fuldstændig afasi, fra den ene dag til den anden. En far der ligger og klynker i sengen og er smerteforpint, på trods af morfinplaster og ekstra morfin. Livet er i sandhed ikke en fest i disse dage.
For at være god ved mig selv, tog jeg ud til hestene idag. Det blæste, det var koldt derude ved havet – men det var skønt og lige hvad jeg havde brug for.

ishestecollage1

ishestecollage2

ishestecollage3

Write a Comment

*

*


nine − = 1