Alvorlig

Jeg er synes ikke selv jeg er sådan en, der taget alting alvorligt. Nogen gange kan jeg næsten blive lidt forskrækket over, hvor let jeg efterhånden kan tage ting. Men de seneste måneder, men en uhelbredelig syg forældre, har ændret mange ting. Jeg kan stadig grine og leve livet, det skylder jeg både min far, mig selv og ikke mindst min egen lille familie, men alvoren kommer hurtigere op til overfladen.
Jeg har sporadisk nævnt, at ingen nogensinde tager billeder af mig. Som i ingen. Og det er jo 99% min egen skyld, for jeg er faktisk ikke ret vild med det.
Der er en grund til, at det er mig bag kameraet.
Men billeder er så vigtige, for ingen af os er her for evigt. Og jeg synes faktisk det er en frygtelig tanke, at der ikke findes andet end gangske få billeder af mig og børnene, i de snart 12 år jeg har været mor.
Og jeg har bragt det op nogen gange, at det ville være fint med mig, om min kære mand overtog kameraet og tog bare et enkelt billede i ny og næ – men det sker ikke.
Jeg kan vælge at blive sur og vred over det, skuffet måske endda – men det får jeg ikke en skid ud af. Og vil man have noget gjort, så må man gøre det selv.
Som sagt, så gjort.
Så her er jeg, 40 år gammel, en smule overvægtig, masser af smile rynker og i dagens anledning, halv fedtet hår. Men mine unger er skide ligeglade, de synes jeg er toppen af poppen og den bedste mor i verden.
Så resten af mine mor dage med små børn, vil jeg selv sørge for at tage billeder af mig og mine unger. Sådan.

Alvorlig · 22:12 · Uncategorized

One Comment