Grine eller græde?

Jamen for fanden osse. Nu ligger jeg her med panodil og Ipren og vrider mig i smerte.
Havde ellers den skønneste eftermiddag med Godadis, som vi nu har papir på er ejet 100% af mig 🙂
Godadis var i hopla og ville gerne have selskab og kom selv ned til mig på marken, og ventede tålmodigt mens jeg snakkede med Julie og Kristina.
Og vi fik hygget i laden og jeg vaklede imellem at ride en tur eller longere og lave jordarbejde. Fordi det regnede så meget som det gjorde valgte jeg longering. Og hun arbejdede så flot Godadis. Hun var opmærksom og lydhør og arbejdsom. Og da vi var startet på galop gav det et smæld i mit ben og det gjorde så vanvittigt ondt, at jeg næsten ikke kunne stå op.
Og Godadis det gode væsen stoppede op og kom over og stod ved siden af mig, med et noget forvirret udtryk. Og jeg fik humpet hende ned på marken og fik humpet hjem og nu ligger jeg så her. Jeg er viklet ind i kinesiotape, med is på og godt dopet på smertestillende. Jeg kan slet ikke støtte på benet.
Og jeg kan ikke overskue det. Løb og ridning er to ting der holder mig fra at gå helt fra snøvsen i disse dage. De to ting gør at jeg trods alt holder skruen i vandet. Og nu kan der gå uger, måske endda måneder før jeg kan løbe igen. JEG. MAGTER. DET. IKKE.

For at det hele ikke bare skal være klynk, så vil jeg lige vise smukkeste Vigga frem. Mage til charmetrold skal man lede længe efter.

Vigga2

Vigga1

Write a Comment

*

*


1 + two =