Alene

Ingen er hjemme. Jeg er helt alene. Som i absolut alene. Trunte ligger begravet i baghaven, hende måtte vi sige farvel til i tirsdags og jeg kan slet ikke kommer over det. Jeg savner hende så afsindigt meget. Og der sidder garanteret en katteperson derude, måske en der slet ikke kan lide dyr og tænker ” så tag dig sammen, det var bare en hund”. Og ja hun var “bare” en hund. En hund som jeg er stået op med hver dag i små 15 år. sagt godnat til i samme periode. Hun har været der da barn nummer 1 kom og vogtet over hende, det samme gjorde hun med de efterfølgende børn. Hun har skabt glæde og hygge og tryghed til os alle og elsket os alle betingelsesløst lige gyldigt hvad fanden der skete.
Og når jeg kigger ud i haven, så mangler Trunte. Hundekurven er tom og urørt, der er ingen mad eller vand i skålen. Jeg hører ingen små travle hundeskridt på gulvet og om natten mangler jeg lyden af hunden der tøffer rundt, for at finde et bedre sted at ligge.

Og afskeden var smuk og så fandens sørgelig. Alle fem var opløst i tårer, jeg troede aldrig ungerne skulle stoppe med at græde. Og nu ligger hun i haven, hvor hun hører til. Liv siger godnat til hende hver aften og der er et stort drama hvis ikke det bliver lige i det øjeblik, hvor Liv har behov for det.

Jeg er overbevist om at Trunte fandt os, dengang for mange år siden. Og selv om jeg lige i dette øjeblik slet ikke vil have en anden hund, så håber jeg at hun finder os. Tæven med det blide sind, den bløde pelse, den rigtige størrelse og smukke øjne. Og jeg tror hun finder os før eller siden. Jeg længes efter hunde logren og gå ture i skoven og som Liv sagde ” et dyr er ikke nok, Godadis er ikke en hund”. Liv har ret.

Truntecollage

Alene · 18:41 · Uncategorized

Write a Comment

*

*


four + 5 =