Røv og nøgler

Ja jeg undskylder på forhånd, men røv og nøgler er faktisk temaet lige nu. Røv og nøgler synes min far også beskriver det han og vi alle er igennem lige nu. Røv og nøgler, at jeg her i ferien faktisk stort set ikke har brugt noget tid med mine børn. Røv og nøgler, at jeg nu kan køre UDEN gps til både Åbenrå, Sønderborg og Odense sygehus.

Jeg er nok faktisk bare ikke en krudtugle lige i disse dage. Jeg bruger sindsygt meget af mit totalt manglende overskud til at prøve at forholde mig til min fars sygdom. Min fars sygdom som er??? Ja vi ved at det er en tumor og at vi formodentligt har et svar på tumorens natur om ca 8-10 dage- det føles på en gang som frygteligt lang tid fra nu og på samme tid som en dejlig afstand fra idag.
Min far fik lave sin biopsi her til morgen. Hul i kraniet og lange nåle ind flere steder for at hente ud fra den tumor. Og selv om han have insisteret på ikke at ville have besøg, så kom vi alligevel. Og han blev så glad.

Min fars tale har været meget påvirket af den her tumor, nogen gange mere end andre. Igår havde han en dag hvor han var helt klar, idag havde han tydelig afasi. Ikke helt og totalt, men nogen gange var det fuldstændig sort når han åbnede munden. Han opdager det selv hurtigt. Og når han opdager det mumler han ” nå den gik ikke” eller noget i den stil og ser fanget ud. Fanget fordi han gerne ville spørge og forklare, vel lige som alle vi andre. Men lige nu har han ekstra brug for det, siden han blev syg har igen og igen haft brug for at gentage de samme ting og spørgsmål, vel i et forsøg på selv at finde ud af, hvad der er op og ned. Nu kan han fandeme ikke engang det. RØV OG NØGLER.

Og jeg skal vænne mig til det, min mor skal vænne sig til det, min søster skal vænne sig til det. Den her så genkendelig far, en tryghedsfigur, der lige nu på mange måder ikke er genkendelig overhovedet. Og alligevel er han jo. Ja når jeg sådan skriver det, kan jeg godt se, at det næsten ikke giver nogen mening men intet giver meget mening i mit liv lige nu.

Jeg hader den manglende kontrol. Det er faktisk ellers ikke noget jeg normalt lider af. Jeg hader at jeg ikke får spist rigtigt, ikke motioneret nok, mit vasketøj hober sig op og alle de drømme jeg havde om de her tre ugers ferie, er røget ud af vinduet og erstattet af hvide sygehus værelser og endeløse køreture til sygehuse.

Røv og nøgler summer det faktisk ret godt op.

Write a Comment

*

*


7 − six =