Lykken er at føle sig smuk

Hun har glædet sig så meget. Hun har spurgt hver dag. Hvornår er det Hans Peters fødselsdag? Hvor mange dage er der til, hvor mange gange skal jeg sove? Og hun har understreget MANGE gange, at det er hende der er inviteret, ikke os. I skal køre hjem når I have afleveret mig!
Og hun har ikke et sekund været i tvivl om, hvad hun skulle have på. Gramas kjole og rottehaler. Og kjolen er fin og ikke særlig velegnet til en fødselsdags fest og udendørs leg. Men hvad er en fin kjole værd, hvis ikke man må bruge den? Hvad nytte gør den i skabet?
Før gemte jeg kjoler til “fin”. Stakkels Iben, min prøveklud, som jeg har lavet alle fejlene med. Idag tager jeg et billede og så må hun give den gas.
Og det blev faktisk kommenteret i børnehaven i sidste uge, at det var skønt at se at Livs flotteste kjoler bliver brugt i børnehaven. Liv skal føle sig fin, have et godt selvværd, være lykkelig og en kjole er sgu da kun en kjole.
Så Liv er nu til fødselsdags fest hos Hans Peter. Gaverne blev pakket ind i regnbuepapir og med guld og sølv bånd. Og jeg glæder mig helt vildt til at høre om, hvordan Livs første fest helt alene gik.

Livs1stbirthdaypart

Liv7-jun14

Write a Comment

*

*


9 × = twenty seven