Travl men lykkelig

De her fridage forsvinder som dug for solen. Vasketøj i massevis, bogføring, nyhedsbrev, kagebagning til stævne, forsøge på at få Godadis til at se anstændig ud, ridetur med Iben og træning af jordarbejde — og en hel del mere er nået i dag. Og det har været fint alt sammen. Jeg har haft travlt, men jeg har nået en masse og haft tid til det vigtige også – ungerne.

Og midt i travlheden idag gik det op for mig, det var nu at Livs 5 års portrætter skulle tages. Vejret var PAFEKT som Liv ville sige, faksis (som Liv også ville sige) ville det være dumt at forpasse chancen.
Så Liv og jeg drog ud, langt efter hendes sengetid men bevæbnet med Oreo cookies, dyrekiks og solbør/æblejuice. Og det var hyggeligt, også lidt af en prøvelse – men mest dejligt.
Og det er noget ganske særligt når man sådan bryder reglerne, bliver oppe efter solnedgang og bare har fokus på et barn. Og hun synes det var hyggeligt men vil gerne igen – uden kamera. Og det skal hun sørme også have lov til, det bliver næste gang.

Og forude venter en laaaang weekend. Hestevelfærds stævne hvor man starter hver morgen klokken kvart i kvalme. Og selv om den bliver lang, så glæder jeg mig og jeg glæder mig især fordi Iben er så spændt og meget nervøs. Jeg håber det bliver en god oplevelse for hende, at hun ikke får that round ball feeling fordi hun som en af de eneste må sove med en hun ikke kender, og ikke i en større gruppe som de andre. Det bekymrer mig lidt.

Liv5yearsold

Liv16-maj14

Write a Comment

*

*


5 − two =